I 2005 blev dele af den muslimske verden sat i flammer, da Jyllands-Posten trykte 12 tegninger af profeten Muhammed. Ifølge nogle kritikere var tegningerne blasfemiske – dels fordi de fremstillede Muhammed med nedladende motiver, men især fordi afbildninger af mennesker er forbudt i islam.
Koranen nævner intet direkte om et tegninge-forbud, og det religiøse påbud er primært baseret på de såkaldte hadither – tekster, hvori religiøse lærde har analyseret Muhammeds liv og sædvaner. Ifølge nogle hadither er afbildninger at betragte som et forsøg på at efterligne Guds skaberevne, og den slags vil blive straffet hårdt på dommedag. Det oprindelige formål med et forbud var formentlig at undgå afgudsdyrkelse.
Nogle muslimske kunstnere slørede profeten Muhammeds ansigt på deres afbildninger.
Forbuddet bliver tolket forskelligt
Hadithernes ord til trods, så er spørgsmålet, om tegninger historisk set er blevet fortolket på forskellig vis af forskellige retninger i den islamiske verden. Tegninger af Muhammed er ikke som sådan almindelige, men der findes flere illustrationer af profeten i den muslimske verden – bl.a. i persiske manuskripter. I mange tilfælde er Muhammeds ansigt dog sløret.
Forbud mod afbildninger har i perioder også eksisteret i jødedommen og kristendommen. Under reformationen i 1500-tallet talte visse protestanter således dunder imod, at katolikkerne fyldte deres kirker med malerier og ikoner. Nogle sekter – fx puritanerne – gik så vidt som til at forbyde afbildninger for at forhindre afgudsdyrkelse.