Hvad er store bededag?
Store bededag er en særlig dansk helligdag, hvis dato, som mange andre helligdage, afhænger af, hvornår påsken falder.
I dag dedikerer en del kirker dagen til konfirmationer, og mange forbinder helligdagen med en forlænget weekend. Men oprindeligt var dagen helliget til bøn og faste.
“Ofver alt, baade i Kiøbstæderne og paa Landet, Aftenen for fornefnte Bede-Dag klocken Sex, skal ringis med dend største Klocke til hver Kircke, da alle Boeder, Kieldere og Kroer, hvor nogen slags Vare eller Drick selgis, strax skal tilluckis, og ingen videre Handel, i hvad det og være kand, den Aften drifvis”. Forordning om en Extraordinarie Bede-Dag Aarligen, 27. marts 1686.
Store bededag er en af de eneste helligdage i Danmark, der ikke har sin oprindelse i Bibelens tekster.
Hvornår er det store bededag?
Store bededag falder altid fjerde fredag efter påske og dermed tre uger før pinse. Fordi påsken altid falder forskelligt, ligger store bededag også på forskellige tidspunkter år for år.
I 2023 er det store bededag den 5. maj.
Store bededag er dog altid en forårsdag. Og det var centralt for beslutningen, om hvornår helligdagen skulle placeres, at Christian 5. kunne nå at fejre dagen i København inden sine sommerrejser rundt omkring i riget.
Christian 5. var konge af Danmark og Norge fra 1670 til 1699. Han var konge, da store bededag blev indført i 1686.
Sådan falder store bededag i de kommende år
- Den 5. maj 2023
- Den 26. april 2024
- Den 16. maj 2025
- Den 1. maj 2026
Hvorfor holder vi store bededag?
Før Reformationen i 1536 var der fastedag hver uge i Danmark.
På landet var onsdagen fastedag, mens byboerne fastede om fredagen. Om foråret og i forbindelse med høsten var der også årlige bededage. I 1546 blev disse bededage afskaffet.
Kort efter blev bededagene genindført, da Christian 4. var konge (1595-1648).
De danske krigsnederlag blev tolket som Guds straf. Det måtte danskerne derfor råde bod over, og det blev ved lov krævet, at folket skulle samles i bøn for landets overlevelse og krigslykke. Ved bededagene skulle befolkningen faste og gå i kirke.
I 1686 blev bededagene så samlet til en “ekstraordinær, almindelig helligdag”. Dagen blev senere kendt som store bededag.
Hvem indførte store bededag?
Hans Bagger levede fra 1646 til 1693. I 1675 blev han biskop over Sjælland.
Hans Bagger (1646-1693) er initiativtageren til store bededag. Han tjente som biskop over Sjælland og allerede i løbet af de første to år lykkedes det ham at indføre en række faste- og bededage.
Det var dog kun den ene af dem, store bededag, der blev lovfæstet ved en kongelig forordning.
Helligdagen begyndte faktisk aftenen forinden, når den største klokke i kirkerne ringede klokken 18.
Efter klokkeslagene skulle al handel stoppe. Især salget af alkohol var strengt forbudt, da det var vigtigt, at alle kom i kirke i rette tid og ikke var påvirkede på store bededag. Man skulle desuden afholde sig fra mad og drikke, indtil gudstjenester var færdige.
Struensee bevarede dagen
Mange tror fejlagtigt, at Christian 7.s livlæge J.F. Struensee er ansvarlig for store bededag.
Årsagen bag den udbredte misforståelse er formentlig, at det var en af de få helligdage som Struensee ikke afskaffede med sin helligdagsreform den 20. oktober 1770.
Struensee valgte at lade store bededag forsætte med at være en helligdag og fridag. I København var dagen en højt elsket forårstradition, hvor borgerne aftenen inden spadserede på voldene.
Struensee var allerede kommet i uvejr hos københavnerne på grund af sin affære med Dronning Caroline Mathilde. Derfor har han nok ikke ønsket at give københavnerne flere grunde til være imod ham.
Hvorfor spiser man hveder på store bededag?
Da alle skulle holde fri fra solnedgang aftenen før og på selve store bededag, måtte bagerne være kreative med brødbagningen.
Traditionen med at spise hveder skyldes altså den helt lavpraktiske årsag, at bagerne ikke kunne bage brød til deres kunder om natten eller morgenen.
Der er tradition for at spise hveder på store bededag.
Derfor fandt de på at bage nogle ekstra store, firkantede hvedeknopper om torsdagen, som folk selv kunne skære over og varme dagen derpå.
På den måde fik danskerne alligevel brød på store bededag. Hurtigt begyndte traditionen at skifte form, så nogle allerede spiste hvederne torsdag aften, mens de fortsat var varme og sprøde.
