Hvad var store bededag?
Store bededag var en særlig dansk helligdag, hvis dato, som mange andre helligdage, var bestemt af, hvornår påsken falder. De fleste kirker dedikerede – frem til afskaffelsen – dagen til konfirmationer, og mange forbandt helligdagen med en forlænget weekend. Oprindeligt var dagen dog helliget bøn og faste.
Store bededag var en af de eneste helligdage i Danmark, der ikke havde sin oprindelse i Bibelens tekster.
Hvornår faldt store bededag?
Christian 5. var konge af Danmark og Norge fra 1670 til 1699. Han var konge, da store bededag blev indført i 1686.
Store bededag var altid en forårsdag. Og det var centralt for beslutningen, om hvornår helligdagen skulle placeres, at Christian 5. kunne nå at fejre dagen i København inden sine sommerrejser rundt omkring i riget.
Afskaffelsen af store bededag
Den 28. februar 2023 besluttede et flertal i Folketinget bestående af Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne og Radikale Venstre at afskaffe store bededag som helligdag i Danmark.
Beslutningen blev truffet trods højlydt modstand i kirkelige kredse, hos fagbevægelsen og blandt de resterende partier på Christiansborg. Selvom fagbevægelsen nåede at indsamle over 450.000 underskrifter for at bevare store bededag, og flere argumenterede for en folkeafstemning, blev forslaget vedtaget.
Allerede fra 2024 vil store bededag være en almindelig arbejdsdag.
Hvorfor markerede vi store bededag?
Før Reformationen i 1536 var der en ugentlig fastedag i Danmark. På landet var onsdagen fastedag, mens byboerne fastede om fredagen. Om foråret og i forbindelse med høsten var der også årlige bededage. I 1546 blev disse bededage afskaffet.
Kort tid efter blev bededagene genindført, da Christian 4. var konge (1595-1648). De danske krigsnederlag blev tolket som Guds straf, hvilket danskerne måtte råde bod over. Og det blev ved lov krævet, at folket skulle samles i bøn for landets overlevelse og krigslykke. Ved bededagene skulle befolkningen faste og gå i kirke.
I 1686 blev bededagene så samlet til en “ekstraordinær, almindelig helligdag”. Dagen blev senere kendt som store bededag.
Hvem indførte store bededag?
Hans Bagger levede fra 1646 til 1693. I 1675 blev han biskop over Sjælland.
Biskop Hans Bagger fik idéen
Hans Bagger (1646-1693) er initiativtageren til store bededag. Han tjente som biskop på Sjælland, og allerede i løbet af de første to år lykkedes det ham at indføre en række faste- og bededage.
Det var dog kun den ene af dem, store bededag, der blev lovfæstet ved en kongelig forordning. Helligdagen begyndte faktisk aftenen forinden, når den største klokke i kirkerne ringede klokken 18.
Efter klokkeslagene skulle al handel stoppe. Især salget af alkohol var strengt forbudt, da det var vigtigt, at alle kom i kirke i rette tid og ikke var påvirkede på store bededag. Man skulle desuden afholde sig fra mad og drikke, indtil gudstjenester var færdige.
“Ofver alt, baade i Kiøbstæderne og paa Landet, Aftenen for fornefnte Bede-Dag klocken Sex, skal ringis med dend største Klocke til hver Kircke, da alle Boeder, Kieldere og Kroer, hvor nogen slags Vare eller Drick selgis, strax skal tilluckis, og ingen videre Handel, i hvad det og være kand, den Aften drifvis”. Forordning om en Extraordinarie Bede-Dag Aarligen, 27. marts 1686.
Struensee bevarede dagen
Mange tror fejlagtigt, at Christian 7.s livlæge J.F. Struensee er ansvarlig for store bededag. Årsagen bag den udbredte misforståelse er formentlig, at det var en af de få helligdage som Struensee ikke afskaffede med sin helligdagsreform den 20. oktober 1770.
Struensee valgte at lade store bededag forsætte med at være en helligdag og fridag. I København var dagen en højt elsket forårstradition, hvor borgerne aftenen inden spadserede på voldene. Struensee var allerede kommet i uvejr hos københavnerne på grund af sin affære med Dronning Caroline Mathilde. Derfor har han nok ikke ønsket at give københavnerne flere grunde til være imod ham.
Her ses Andreas Herman Hunæus' maleri “På Københavns Vold aftenen før Store Bededag” fra 1862.
Traditionen med spadserture på Københavns volde på storebedagsaften kan føres tilbage til 1700-tallet. Det var angiveligt Vor Frue Kirke, der med sit klokkespil lokkede københavnerne op på volden eftermiddagen inden store bededag.
Her har maler og grafiker Peter Tom-Petersen skildret en menneskemængde ved Langelinie i 1894 på storebededagsaften.
Engang kunne man gå langs alle voldene, der udgjorde ét langt, sammenhængende område. Men siden 1950'erne, hvor de fleste af voldene blev sløjfet, har københavnerne foretrukket at gå på Christianshavn Vold, langs Langelinie og på Kastellet.
Traditionen har i dag også spredt sig til andre dele af landet. F.eks. går nyborgenserne tur ved voldende omkring Nyborg Slot i forbindelse med store bededag.
Hvorfor spiser man hveder på store bededag?
Da alle skulle holde fri fra solnedgang aftenen før og på selve store bededag, måtte bagerne være kreative med brødbagningen. Traditionen med at spise hveder skyldes altså den helt lavpraktiske årsag, at bagerne ikke kunne bage brød til deres kunder om natten eller morgenen.
Der er tradition for at spise hveder på store bededag.
Derfor fandt de på at bage nogle ekstra store, firkantede hvedeknopper om torsdagen, som folk selv kunne skære over og varme dagen derpå. På den måde fik danskerne alligevel brød på store bededag. Hurtigt begyndte traditionen at skifte form, så nogle allerede spiste hvederne torsdag aften, mens de fortsat var varme og sprøde.