Hvorfor oprettede paven inkvisitionen?

Hvorfor blev inkvisitionen oprettet af paven indenfor den katolske kirke?

Naturvidenskabsmanden Galileo Galilei blev også indblandet i den katolske kirkes inkvisition, og sættes her for den pavelige domstol.

Inkvisitionen skal straffe alternative udgaver af kristendommen

Kætteri truede den katolske kirke fra alle sider, mente pave Gregor 9., da han udpegede munke til inkvisitorer i 1231. Katharer og valdensere ledte troende på afveje med alternative udgaver af kristendommen, og det ville kirkens fader have stoppet.

Inkvisitionen sender pavens hjælpere på mission

De pavelige detektiver fik som mission at rejse rundt i Europa for at opspore og udslette hemmelige sekter. Samtidig var inkvisitorerne dog garanter for, at kun lovlige midler blev brugt i jagten på kættere. Episoder, hvor ophidsede mængder havde brændt mistænkte uden retsproces og dom, skulle forhindres.

Den frygtede spanske inkvisition opstod først i 1478 for at overvåge tvangsomvendte jøder.

Læs hvordan den spanske inkvisition med brutalitet og tortur ville fordrive kættere, jøder og nykristne.