Hvorfor skal præster leve i cølibat?
Siden 1123 har det været forbudt for katolske præster at indgå i ægteskab og hermed også alt andet kønsliv, men hvordan blev cølibat en fasttømret del af den katolske kirke?
Mange katolske præster har i det skjulte brudt løftet om cølibat.
Siden den kristne kirke opstod, har cølibat været et stærkt omdiskuteret emne. Inspireret af bl.a. Jesus, der ifølge Biblen aldrig blev gift, og apostlen Paulus, der argumenterede for cølibat i breve til korintherne, valgte nogle tidlige biskopper at leve uden en partner.
Men først under det 1. laterankoncil i 1123 blev det vedtaget, at ægteskab og hermed også alt kønsliv var forbudt for alle i den katolske kirke.
Præsterne adskilte sig fra kongerne
Officielt var grunden, at præsterne skulle længere væk fra den materielle verden og tættere på Gud.
Forbuddet var dog også nødvendigt for at vise, hvordan kirken på trods af sin enorme magt adskilte sig fra de verdslige konger.
Ved at fjerne muligheden for arvinger sørgede kirken også for, at rigdomme ville blive i kirken efter fx en biskops død.