Kirken mindes 'De 10.000 martyrer' fra massakre på Ararat

Den 22. juni er 'De 10.000 martyrers dag' – dagen, hvor en hel romersk hær ifølge den kirkelige tradition blev korsfæstet af kejser Hadrian på bjerget Ararat.

Kristne korsfæstes og lemlæstes på bjerget Ararat af romernes persiske lakajer.

© Albrecht Dürer / Wikimedia / Kunsthistorisches Museum Wien

Den 22. juni er ifølge kirkehistorien 'De 10.000 martyrers dag', hvor kristne martyrer æres og mindes.

Legenden fortæller, at en romersk general under kejser Hadrian (117-138 e.Kr.) lod sig selv og sine 10.000 soldater omvende til kristendommen, fordi en engel havde lovet dem sejr mod en overlegen fjende.

Generalen, Achatius af Armenien, vandt slaget og lod sig føre til Ararat-bjerget i det nuværende Tyrkiet af englen – men da Hadrian fik nys om konverteringen, sendte han en endnu større hær afsted for at straffe de frafaldne romere.

Achatius 10.000 mand blev alle korsfæstet på Ararat, og fra den sjette til den niende time formørkedes Solen – præcis som under Jesu korsfæstelse.

De kristne fik Roms værste straffe

Romerne reserverede normalt imperiets mest afskyelige dødsmetoder til de kristne – til skræk og advarsel.

Den nye religion blev set som et fællesskab, der lå udenfor kejsermagtens kontrol, og derfor som undergravende for rigets sammenhold.

Bliv klogere på baggrunden for forfølgelserne og de mange martyrier her:

Romerrigets værste straffe inkluderede:

  • At blive korsfæstet: Romerne anså straffen for en af de værste, og den blev typisk anvendt mod oprørere. Som mange andre kristne blev også apostlen Peter dømt til korsfæstelse.
  • At blive brændt levende: Egentligt en straf for pyromaner, men den blev også anvendt på de kristne, især af kejser Nero. Ofrene blev indsmurt i tjære og fastspændt til pæle.
  • At blive ædt af løver: Den måske bedst kendte henrettelsesmetode for kristne martyrer var oprindeligt tiltænkt imperiets værste forbrydere, fx mordere og tyvagtige slaver.
  • At blive firdelt: Sønderlemmelse var en straf for forrædere og derfor også ganske velvalgt til de kristne, mente romerne.
  • At blive dømt til i minerne:* En af de mildeste straffe til kristne var bortvisning til Roms miner. Her sled den dømte sig ihjel under jorden i resten af sine dage.