Flickr/Travis
Jesus korsfæstes på langfredag.

Langfredag – den sørgeligste fridag

Hvad skete der ifølge Bibelen på langfredag ud over korsfæstelsen? Hvorfor hedder det langfredag? Og hvornår falder dagen i år?

Den korte version af langfredags begivenheder er: Jesus bliver fremstillet for den romerske statholder Pontius Pilatus. Derefter bliver han dømt. Senere korsfæstet. Til sidst udånder han på korset. Derimellem er der adskillige andre hændelser.

Her får du overblikket over langfredagens centrale begivenheder, som omtales i alle fire evangelier i Det Nye Testamente.

Her finder du også et indblik i, hvordan langfredag helligholdes rundt omkring i hele verden, og hvad dagen kaldes på andre sprog.

Dagene før langfredag

Jesus rider ind i Jerusalem palmesøndag.

På påskeugens første søndag rider Jesus i triumf ind i Jerusalem på et æsel. Fredagen efter - langfredag - bliver han korsfæstet. Maleri af Jesu indtog i Jerusalem fra 1617 af Anthony van Dyck.

© Public domain / Zambonia

Langfredag er kulminationen på påskens begivenheder. Jesus og hans disciple er taget til Jerusalem søndagen forinden for at fejre den jødiske påske.

Indbyggerne i Jerusalem jubler, da Jesus fra Nazareth rider ind i byen. Denne dag er siden blevet kendt som palmesøndag, fordi menneskemængden vifter med palmegrene, mens de modtager Jesus som både en konge og frelser.

Den glade stemning, der præger påskeugens første dag, er dramatisk forandret senere på ugen. Om torsdagen betror Jesus sine disciple, at han er kommet til Jerusalem for at dø.

Skærtorsdag spiser Jesus sit sidste måltid (Den Sidste Nadver) med sine disciple, og han bliver forrådt af en af dem, Judas Iskariot, der angiver ham til de jødiske ypperstepræster.

Hvorfor hedder det langfredag?

Korsfæstelsen af Paolo Veneziano.

Korsfæstelsen af Paolo Veneziano (ca. 1340/1345).

© Public domain / National Gallery of Art

Natten til langfredag

Jesus tilbringer natten til langfredag i fangenskab. Da han vågner fredag morgen, bliver han mødt af præsterne, der har et klart mål for øje: De ønsker ham dømt for gudsbespottelse.

De jødiske ypperstepræster er rasende på manden fra Nazareth, fordi han har sagt, at han er jødernes konge og Guds søn. Og præsterne mener, han skal betale med sit liv for sin blasfemiske påstand.

Da det kun er den romerske besættelsesmagt, der har beføjelse til at dømme folk til døden, fører præsterne Jesus hen til den mest magtfulde romer i Judæa: statholderen Pontius Pilatus.

Fra Herodes til Pilatus

Jesus fremstilles for Herodes på træsnit af Albrecht Dürer.

Jesus fremstilles for den jødiske landshøvding, Herodes Antipas. Træsnit fra 1509 af den tyske billedkunstner Albrecht Dürer.

© Public domain / National Gallery of Art

Pilatus bliver alt andet end glad, da præsterne tropper op ved hans palads. Deres ankomt sætter nemlig statholderen i en penibel situation.

Han har ikke lyst til at være den, der skal afmåle straffen. Han står nemlig mellem to grupper med vidt forskellige interesser. Pilatus risikerer en opstand fra Jesu støtter, hvis han bakker op om præsternes forklaring og dømmer Jesus. Omvendt vil præsterne formentlig klage til kejseren i Rom, hvis han undlader at gøre noget.

Da det går op for Pilatus, at den anklagede Jesus kommer fra Galilæa, finder han en udvej og spiller bolden videre til Herodes Antipas, der er jødisk lokalfyrste i området.

Men heller ikke Herodes ønsker at være den, der skal bestemme Jesu skæbne, så han sender Jesus tilbage til Pilatus igen.

Det er her, udtrykket “fra Herodes til Pilatus” stammer fra.

Jesus hos Pontius Pilatus

Langfredagens rettergang spidser til.

Pilatus er nu tvunget til at tage stilling i spørgsmålet om Jesu skyld, og han indkalder Jesus til et forhør, hvor han afkræver ham svar på en række spørgsmål. Det vigtigste at få opklaret for statholderen er, hvorfor de jødiske præster anklager ham for blasfemi.

“Er du jødernes konge?” spørger Pilatus Jesus.

“Du siger det selv,” svarer Jesus.

Pilatus under sig over, at Jesus ikke forsvarer sig og spørger igen:

“Siger du ikke noget? Hør, hvor de anklager dig!”

Rungende tavshed fylder lokalet efter spørgsmålet. Pilatus beslutter at skubbe beslutningen videre til en anden instans: folket.

Jesus eller Barabas?

Hieronymus Bosch: Ecce Homo.

Pontius Pilatus fremstiller Jesus for folket på langfredag, så han selv slipper for at afsige dommen. Maleri af Hieronymus Bosch fra mellem 1475 og 1485.

© Public domain / Rijksmuseum

Pilatus træder nu frem foran en folkeskare med Jesus og en forbryder, der hedder Barabas:

“Jeg finder ham ikke skyldig. Men det er skik og brug hos jer, at jeg løslader en fange i påsken. Vil I have, at jeg skal løslade jødernes konge?”

Folket på pladsen råber straks tilbage: “Ikke ham, men Barabbas!”

Sådan gik det ifølge Johannesevangeliet til, at Barabbas, der var en dømt morder, blev løsladt.

Beslutningen om, hvad der skal ske med Jesus, overlader Pilatus også til publikummet på pladsen.

“Korsfæst ham, korsfæst ham!” lyder beskeden.

Til sidst giver Pilatus efter for folkets krav. Foran hele folkemængden finder han en balje med vand og renser sine hænder.

“Jeg er uskyldig i denne mands blod. Det bliver jeres sag”, lyder det fra den opgivende statholder.

Pilatus overdrager da Jesus til soldaterne, der pisker den dødsdømte.

Flagning på halv på en langfredag.

Overalt i den kristne verden flages der langfredag på halv.

© Shutterstock

Hvornår er det langfredag de kommende år?

Tornekroningen

Da Jesus er blevet dømt, finder en af Pilatus’ soldater en purpurrød kappe frem og giver ham den på, mens en anden soldat fletter en krone af torne, som bliver sat på hovedet af den dødsdømte.

Alle soldaterne knæler foran Jesus og råber: “Hil dig, jødekonge!”

Via Dolorosa

Via Dolorosa i Jerusalem på langfredag.

Hvert år på langfredag samles troende for at gå i Jesu fodspor ad Via Dolorosa i Jerusalem. Nogle bærer kors undervejs, mens andre vælger at piske sig selv.

© Shutterstock

Derpå bliver Jesus frataget sit tøj igen og for at gøre hånen og ydmygelsen total, skal Jesus selv bære den bjælke, han skal korsfæstes på, hele vejen til henrettelsespladsen, Golgata.

Den rute, Jesus gik fra sin dødsdom ved Pilatus' palads til Golgata, hedder Via Dolorosa (Smertens vej). Det er en gade i den gamle del af Jerusalem. I dag er den afmærket med 14 stationer, og hvert år ved påsketid går ortodokse kristne vejen for at mindes Jesu lidelse.

Korsfæstelsen

Gravkirken i Jerusalem.

Religionshistorikere mener, at Golgata-højen i Jerusalem lå der, hvor Gravkirken står i dag. Dengang befandt området sig uden for Jerusalems bymure.

© Shutterstock

De romerske soldater nagler Jesus fast til korset ved Golgata-højen.

På hver side af ham hænger to røvere. Det gør kun ydmygelse større, fordi Jesus på den måde bliver regnet for en forbryder på lige fod med dem.

Øverst på det kors, Jesus hænger på, står indskriften I.N.R.I. Det er en latinsk forkortelse for “Jesus fra Nazareth, jødernes konge”.

De mennesker, der er fulgt med til Golgata for at overvære Jesu korsfæstelse, råber ad ham:

“Frels dig selv og stig ned fra korset!”

Samme besked lyder fra de jødiske præster, der spottende erklærer:

“Andre har han frelst, sig selv kan han ikke frelse”.

Den vantro Thomas, maleri af Caravaggio.

Den vantro Thomas malet af Caravaggio (ca. 1601-02).

© Public domain / Sanssouci Picture Gallery

Sådan foregik korsfæstelsen

Gravlæggelsen

Gravlæggelsen af Jesus langfredag.

Jesus gravlæggelse. Mosaik fra Gravkirken i Jerusalem.

© Wikimedia Commons

Salome, Maria Magdalene og Maria, som var mor til Jakob og Josef, er vidner til korsfæstelsen. De tre kvinder hører på afstand, at Jesus udstøder et højt skrig, lige inden han udånder.

Da Jesus er død, går Josef fra Arimatæa, der var en rig mand, ind til Pilatus for at få udleveret liget, så Jesus kan få en begravelse.

Den romerske statholder undrer sig imidlertid over, at Jesus er død så hurtigt, og han sender bud efter at få det bekræftet.

Da beskeden om Jesu død når Pilatus, giver han tilladelse til, at liget kan udleveres til Josef. Josef køber et lagen, som han svøber Jesus i.

I en nærliggende klippe ser han, at der er hugget et hul frit. Her begraver han Jesus.

Både Maria Magdalene og Maria, Jakob og Josefs mor, ser på, mens Jesus bliver lagt i klippehulen. Josef vælter en sten for indgangen til graven, inden han går.

Hermed er begivenhederne på den skæbnesvangre langfredag forbi. Sorgen har bredt sig blandt familie, disciple og venner.

Næste station i påskens hændelser er opstandelsen på tredjedagen: påskesøndag.

Men det er en anden historie.

Jesu sidste ord

Evangelierne, der omtaler begivenhederne på langfredag, er uenige om, hvad Jesus sagde lige inden han døde på korset. Tekststykkerne deler sig i to lejre, og det ses i de Jesusfigurer, der hænger i kirker verden over.

Den lidende Jesus på langfredag.
© Nationalmuseet

Den lidende Jesus

“Min gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig” (Matthæus- og Markusevangelierne).

Krucifiks fra Vindelev kirke i Jelling.

En sejrrig Jesus-figur fra Åby Kirke i Østjylland. Datering: o. 1100.
© Nationalmuseet

Den afklarede Jesus

“Det er fuldbragt” (Johannesevangliet).

Åbykrucifikset af Jesus med kongekrone fra Åby Kirke nær Aarhus.

Traditioner forbundet med langfredag

Folkelige skikke

De folkelige langfredags-traditioner blev holdt i hævd indtil starten af 1900-tallet. De henter både deres inspiration fra Bibelens historier, men hænger også tæt sammen med forårsskikke, der kom til Danmark før kristendommens indtog.

Der var tradition for at spise rugmelsgrød på langfredag.
© Shutterstock

Rugmelsgrød med honning

Maden måtte ikke være prangende på langfredag. I Danmark var der tradtion for at spise rugmelsgrød. Det var dog tilladt at forsøde grøden med lidt honning.

En ældre madtradition, der stadig er udbredt ved påsketid, er “skidne æg”, som er hårdkogte æg i sennepssovs. Engang var retten knyttet til påskelørdag, der også er kendt som “skiden lørdag”.

Et gammelt vejrvarsel lyder, at tørvejr på langfredag er lig med god høst.
© Shutterstock

Vejrvarsler

“Langfredags bitre væde får mangt et fattigt barn til at græde”.

De fleste gamle vejrvarsler om påskens vejr spår, at tørvejr på langfredag er lig med en god høst. Mens regn på skærtorsdag giver “mange læs hø”.

Man skulle ikke lave sy, hækle eller lave anden form for håndarbejde på langfredag.
© Shutterstock

Håndarbejde var no-go

Synåle og garn skulle blive i skuffen på langfredag. En overtroisk forestilling var, at hvis man ikke afholdt sig fra at spinde eller sy, ville Jesus lide endnu mere.

En nutidig korsfæstelse på Filippinerne.

Hvert år bliver langfredag markeret på særlig grusom vis på Filippinerne. Selvom den katolske kirke på Filippinerne ikke billiger praksissen, lader en række mennesker sig korsfæste hvert år for at mindes Jesu lidelser på korset.

© Shutterstock