Derfor fejrer vi påske
I år 30 e.Kr. kogte Palæstina af frustration over Roms besættelse. Utallige prædikanter kæmpede for at samle befolkningen om Gud og gøre oprør.
Men én skilte sig ud: Jesus fra Nazaret formåede at få masserne til at flokkes om ham – og romerne til at frygte ham.
I påsken greb romerne ind og dømte Jesus til døden. Ifølge evangelierne døde Jesus efter nogle få timer på korset, mens han råbte: “Min gud, min gud, hvorfor har du forladt mig?”
Siden har påsken været de kristnes vigtigste højtid, som indledes med en fastetid på 40 dage. Selve påskeugen rækker fra palmesøndag til påskedag. Helligdagene – skærtorsdag, langfredag og påskedag – markerer begivenhederne i Jesus’ sidste dage i live.
Hvornår falder påsken?
I år 2023 falder påskedag den 9. april.
Påsken falder på forskellige tidspunkt hvert år. For at vide, hvornår påsken skal holdes, må man derfor kende både Månens faser og søndagenes placering i året.
Da et år varer 52 uger og en dag – og ved skudår to dage – vil søndagenes datoer ændre sig fra år til år, men vil gentage sig med en periode på 28 år.
Udregningen bag er kompliceret, men kan huskes med denne forholdsvis simple huskeregel: Påskedag er første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn.
Forårsjævndøgnet – dagen, hvor nat og dag har samme længde, blev i år 325 fastsat til at være den 21. marts. Påsken kan derfor kun falde i perioden fra 22. marts til 25. april.
Sådan falder påskedag i de kommende år
- 2023: 9. april 2023
- 2024: 31. marts 2024
- 2025: 20. april 2025
- 2026: 5. april 2026
- 2027: 28. marts 2027
Gammel regnefejl skubber påsken
Med bedre udstyr og udregningsmetoder er astronomer dog blevet opmærksomme på, at forårsjævndøgnet rykker sig med tiden, fordi vores tidsberegning ikke er helt præcis. I 2019 lå forårsjævndøgnet eksempelvis den 20. marts. Om 100 år vil det ligge den 19. marts.
Det roder godt og grundigt op i fastsættelsen af påsken efter den gamle tommelfingerregel.
Den første fuldmåne efter forårsjævndøgnet i 2019 lå nemlig natten til den 21. marts - altså før det tidligere definerede forårsjævndøgn. Derfor var påsken udregnet ud fra første fuldmåne efter den 21. marts og ikke efter det rigtige forårsjævndøgn.
Hvad skete der påskemorgen?
Påskedag og Jesu opstandelse
På tredjedagen efter Jesu korsfæstelse på langfredag står Jesus op fra de døde. Opstandelsen sker påskesøndag.
Ingen af de fire evangelier i Det Nye Testamente fortæller om, hvordan Jesus vækkes til live. Til gengæld kan man læse, hvordan Maria Magdalene og andre kvinder opdager, at stenen er fjernet fra graven, og Jesus ikke længere er der.
Kristi opstandelse af den danske maler Carl Bloch.
I Matthæusevangeliet beskrives forløbet på følgende måde.
Da kvinderne ankommer til graven ved Golgata-højen tidligt om morgenen påskesøndag, får de et chok, da de ser, at graven er brudt op. Først antager de, at nogen har fjernet liget af Jesus fra graven. Men en engel viser sig for Maria Magdalene og videregiver dem budskabet om Jesu opstandelse:
“Han er ikke her; han er opstået, som han har sagt”.
Kvinderne er stadig forundrede. De får herpå en instruks af engelen, der fortæller dem, hvordan de skal handle:
“Skynd jer hen og sig til hans disciple, at han er opstået fra de døde. Og se, han går i forvejen for jer til Galilæa. Dér skal I se ham”.
Galilæa var det område, hvor Jesus, ifølge evangelierne, startede med at prædike og helbrede syge.