Tusinder af mennesker var samlet foran domkirken i Clermont, der senere blev Clermont-Ferrand. Riddere, adelige, bønder og tjenestefolk masede og skubbede for at få bedst mulig udsigt til podiet. Pave Urban 2. indtog sin plads og hævede armene:
“Der er et meget vigtigt stykke arbejde, der skal udføres. I må hjælpe jeres brødre i Østen. Tyrkerne har overvundet kristne i kamp og lagt Guds kongerige øde”, sagde pave Urban.
Folkemængden reagerede straks med skældsord mod tyrkerne, og paven fortsatte: “Hvem er så kristendommens fjende? Tyrkerne er fjender af Gud og af alt, hvad der er helligt. De omskærer kristne, pletter altre og forurener døbefonte. De torturerer kristne til døde. De voldtager kristne kvinder og skænder kristne børn. De opstalder heste i de hellige kirker. Den Hellige Grav er besat af et urent folk”.
Urbans udfald mod tyrkerne er blandt andet refereret i Gesta Francorum – et samtidigt skrift om korsriddernes bedrifter. Talen fortsatte med en nådesløs kritik af den franske ridderstand, der plyndrede og hærgede i stedet for at følge Guds bud.
Deres magt og rigdom på Jorden ville ikke skåne dem fra Helvedes flammer, forsikrede Urban den ophidsede folkemængde.
“Men frelsen er ikke uopnåelig!” fortsatte han.
“Hvis I vil pleje jeres udødelige sjæle, så skynd jer modigt frem som Guds riddere, og befri Den Hellige Grav. Find det smukt at dø for Kristus i den by, hvor han døde for vores synder!” tordnede paven og lovede syndsforladelse til alle, der tog af sted for at kæmpe for Kristus.
“Lad Guds hær råbe mod Hans fjender: DEUS VULT! DEUS VULT!!” (Gud vil det) brølede Urban. Tilhørerne stemte ekstatisk i, og mange havde tårer trillende ned af, kinderne, mens de kæmpede om at blive de første til at tage korset. Korstogene var i gang.
Domkirken på pladsen, hvor Urban 2. holdt sin tale, er blevet genopbygget hele fire gange. Den første domkirke fra midten af 400-tallet vakte med sin skønhed opsigt i hele Frankrig.
Indvendigt var kirken beklædt med marmor, og 70 søjler bar det 40 m lange tag. Men da frankerkongen Pippin den Lille erobrede Clermont 300 år senere, blev kirken ødelagt. Som bodshandling betalte Pippin en ny domkirke.
Rygterne om Clermont og domkirkens rigdom spredte sig uden for landegrænserne, og i anden halvdel af 800-tallet plyndrede vikingerne byen og brændte domkirken ned.
For tredje gang blev domkirken opført. Med sine firkantede tårne lignede den mere en borg end en helligdom. Alligevel blev stilen flittigt efterlignet over hele Frankrig. Det var i denne kirke, pave Urban 2. og 300 af Frankrigs gejstlige i 1095 holdt det kirkemøde, der sluttede med Urbans opfordring til korstog.
150 år senere besluttede Clermonts biskop at bygge domkirken om i den moderne himmelstræbende gotiske stil – han ville have en kirke, der demonstrerede hans magt og rigdom. Alt undtagen facaden med de to store tårne og krypten under kirken blev revet ned, og i 1248 gik byggeriet af den nye katedral i gang. Koret alene tog 47 år at bygge, og de efterfølgende 50 år skred arbejdet langsomt frem.
Før hundredårskrigen satte en stopper for byggeriet, blev murene bygget sammen med den gamle facade, men først efter krigsafslutningen var der råd til at fortsætte, og i 1474 stod kirken endeligt færdig.
I 1789 kostede den franske revolution kirken sit interiør, og 63 år senere blev facade og tårne ødelagt under de voldsomme uroligheder efter Napoleon 3.s statskup. De blev erstattet med to nye tårne og en facade opført i den gotiske stil.
I 1884, 636 år efter byggeriet gik i gang, stod den gotiske domkirke færdig i den udformning, den har i dag.