Mens Marners mand i første omgang var skeptisk over, hvorfor de skulle blive våde for at slæbe en sten med hjem, valgte hun at sende billeder af stenen til nogle venner.
De foreslog, at hun tog kontakt til de Israelske antikvitetsmyndigheder, der straks viste stor interesse for fundet og tog ud for at kigge på den.
Egyptisk gud blev dyrket i fortidens Israel
Ekspert i bronzealderen, Dr. Amir Golani, kunne bekræfte, at stenen faktisk var en 3.000 år gammel miniaturestatue.
Han forklarede i en pressemeddelse, at ”disse figurer blev brugt til tilbedelse og forbindes typisk med den egyptiske gudinde Hathor”.
“I begyndelsen grinede min mand af mig, men nu kender hele min familie til denne fantastiske ting, der skete for mig”, fortæller Marners.
Selvom Hathor stammer fra den egyptiske mytologi, er det ikke ualmindeligt at finde statuer af hende i Israel. Hun blev nemlig også dyrket af det israelske folk kanaanæerne, der tog adskillige egyptiske guder til sig.
Den lille stenskulptur er formentlig blevet brugt i et hjem, hvor den har været placeret på et lille alter. Hathor er en af de ældste egyptiske guder og var bl.a. gudinde for kærlighed. Gudindestatuen skal nu formentlig udstilles på et lokalt museum.