6 grunde til at Luther fik succes
Protestantismen opstod i 1500-tallet, da Martin Luther protesterede sig til en ny tro. Hans revolution lykkedes pga. stærke venner og en genial opfindelse.
Martin Luther (1483-1546) kritiserede den katolske kirke og oversatte som den første Biblen fra latin til tysk.
I dag er Vesteuropas kristne delte; de fleste er enten katolikker eller protestanter. Men sådan har det ikke altid været.
Protestantismen opstod så sent som i 1500-tallet, da den tyske præst Martin Luther bogstavelig talt protesterede sig til en ny tro. Hans revolution lykkedes takket være stærke venner og en genial opfindelse.
Alexander 6. arrangerede orgier i sit pavepalads.
Amoralske ledere forargede de troende
Pave Alexander 6. satte i slutningen af 1400-tallet nye standarder for korruption og tvivlsom moral.
På trods af at kirkens folk skulle leve i cølibat, fik han børn med sine elskerinder og sikrede sønnerne topposter inden for kirken. Luther foragtede hans skørlevned, og det samme gjorde tusindvis af kirkegængere.
Luther fik magtfulde venner
Da Martin Luther begyndte at lufte sin kritik af paven, fik han hurtigt farlige fjender inden for den katolske kirke. Til gengæld var han god til at skaffe sig verdslige venner.
Især den saksiske kurfyrste Johan Frederik 1. blev en stærk forbundsfælle, der støttede Luther både økonomisk og moralsk.
Kurfyrsten lå i strid med den tysk-romerske kejser, som var troende katolik. Ved at støtte Luther håbede han at svække kejseren.
Henrettelsen af Jan Hus førte til 15 års borgerkrig i Tjekkiet.
Katolikkerne var splittede
Den katolske kirke havde siden middelalderen været en magtfuld institution, men var gradvist blevet svækket af interne magtkampe.
Fx blev den tjekkiske præst Jan Hus brændt på bålet for kætteri i 1415 – efter at han havde kritiseret den katolske kirke.
Selvom hans og andres oprør mislykkedes, såede de tankerne om, at kirken trængte til fornyelse.
Afladsbreve gav Luther medvind.
Afladsbreve gav Luther medvind
De fleste europæere var fattige, men kirken brugte umådelige summer på at bygge Peterskirken i Rom. I 1515 godkendte paven et omfattende salg af afladsbreve for at skaffe penge til byggeriet.
Uanset forbrydelse kunne alle få kirkens tilgivelse mod betaling. Luther afskyede syndsforladelse mod betaling og tordnede i sine bøger mod paven.
Fattigfolk søgte nyt fællesskab
Befolkningen i Luthers hjemland, Tyskland, eksploderede i løbet af 1500-tallet, hvor mange jordløse bønder søgte ind til byerne for at finde arbejde.
Disse fattige, rodløse folkemasser så med egne øjne, hvor godt rigmænd samt biskopperne levede, og blev forbitrede.
Til disse folkemasser talte Luther om et nyt fællesskab og om, at prædikener skulle foregå på tysk i stedet for latin, så menigheden kunne forstå, hvad der blev sagt.
Gutenbergs presse kunne fremstille 240 trykte sider i timen.
Trykpressen spredte de nye idéer
Martin Luther kan takke Gutenbergs trykpresse for, at så mange europæere hørte om hans revolutionerende tanker. Indtil opfindelsen i 1439 tog det måneder at afskrive en bog, og kopien kostede en formue.
Gutenbergs trykpresse gjorde bogproduktion så billig, at da Luther udgav sin bog, blev et værk med kritik af paven for første gang læst uden for kirkelige kredse.
Luther var hurtig til at indse mulighederne i trykte bøger. I 1520 udgav han ikke mindre end tre kritiske værker om den katolske kirke, skrevet på både latin og tysk.