Jean Calvins vigtigste tanker
• Mennesket er skyldigt! Mennesket er skabt i Guds billede, men tabte uskylden, da Adam trodsede Gud og spiste et æble i Paradisets Have.
Alle mennesker har arvet synden fra Adam og er derfor skyldige i Guds øjne. Kun guddommelig nåde kan redde den enkelte fra evig fortabelse. Gud bestemmer, hvem der skal frelses.
• Alt er forudbestemt: Mennesket kan intet gøre for at frelse sig selv. Hverken bøn eller gode gerninger hjælper.
Guds plan er heller ikke forståelig for mennesker. Gud kan volde smerte og Satan gøre mirakler, siger Calvin.
I sidste instans er alt, der sker i verden, bestemt af Gud. Ingen ved, om han eller hun er frelst, men de heldige kendes ofte på, at det går dem godt.
• Gud skal styre staten: Jean Calvin var en stor tilhænger af den tyske munk Martin Luther, der i 1500-tallet gjorde oprør mod den magtfulde katolske kirke. Ligesom Luther mente Calvin, at stat og kirke skulle holdes skarpt adskilt.
Selvom staten er adskilt fra kirken, skal samfundet regeres efter kristne principper, og folket bør afsætte enhver hersker, der sætter sig op imod Guds bud, mente Calvin.
Herskeren er udpeget af Gud ved forudbestemmelse. Magten bør derfor ikke gå i arv. I stedet bør herskere vælges af folket, der bedst udtrykker den guddommelige vilje.
Tænkeren går ind for, at alle frit skal kunne dyrke deres kristne tro. I praksis var Calvins holdning dobbelttydig. Mens tænkeren ivrigt kæmpede for sine tilhængeres ret til religiøs frihed, forfulgte han selv anderledes tænkende.
Som kirkeleder i Genève styrede han med hård hånd byen, hvor alt fra kønsliv til klædedragt var underlagt Calvins særlige udgave af kristendommen.