Præsten fik større ansvar
“Alle, der er krøbet ud af dåben, er både præst, biskop og pave”, slog Martin Luther fast.
Dermed mente han, at enhver kunne tolke Biblen og have et personligt forhold til Gud.
Fra nu af skulle en menighed selv vælge sin præst. Præsten skulle bo i sognet, stifte familie og være et forbillede for alle kristne fædre.
Og han fik flere opgaver end blot at forestå gudstjenesten: Præsten skulle pleje syge, mægle mellem stridende ægtefolk og føre tilsyn med skolerne, der voksede frem efter reformationen.
Gudstjenesten blev til at forstå
Reformationens mest konkrete resultat var en gennemgribende ændring af gudstjenesten: De lutherske præster begyndte at gennemføre gudstjenesten på det lokale sprog frem for latin, og desuden kom kirkegængerne tættere på Gud gennem en større deltagelse i de kirkelige handlinger.
Nadveren var et af de centrale stridspunkter mellem Luther og den katolske kirke.
Luther afviste katolikkernes bogstavelige tro på, at brød og vin blev forvandlet til Jesu blod og legeme under nadveren.
Han gav denne del af gudstjenesten en mere symbolsk betydning.
Salmesang ville gøre det lettere for kirkegængerne at huske Biblens budskaber, mente Luther.
Han bidrog ivrigt til de tusindvis af salmer, der blev skrevet efter 1517.
De mest kendte danske salmedigtere er Kingo, Brorson, Ingemann og Grundtvig.
Nordeuropæerne skulle slide sig til det evige liv
I den lutherske kirke var ingen udset til frelsen på forhånd.
Men den troendes livsførelse kunne afgøre, om han eller hun var blandt de udvalgte.
Afgørende var bl.a. flid og nøjsomhed – dyder, som stod i stærk kontrast til den katolske kirkes fråseri, der i 1517 fik Luther til at skrive sine teser.
Den strenge arbejdsmoral gjorde sig særligt gældende hos calvinister, og anses af nutidens sociologer for at være en forudsætning for kapitalismen.
Den nye tro krævede, at de troende lærte at læse
Luthers tanke om, at enhver kristen kunne forkynde Guds ord, krævede, at de troende kunne læse i Biblen.
Derfor blev skolegang udbredt.
Tidligere – under katolicismen – lå de danske skoler i klostrene og var forbeholdt privilegerede børn.
Da kongen i 1536 beslaglagde klostrene, kom staten til at stå for driften af skolerne.
Her blev børnene undervist på dansk efter “Luthers lille katekismus”, som bl.a. indeholdt fadervor, trosbekendelsen og De 10 Bud samt forklaringer på, hvad teksterne egentlig betød.
Bogen havde Luther skrevet på sine rejser rundt i Tyskland, hvor han opdagede, at indbyggerne var langt mindre bibelkyndige, end han havde troet.
I løbet af 1500-tallets Danmark åbnede lokale skoler med læseundervisning for begge køn. Målet var, at såvel drenge som piger kunne forstå Biblen.
Luther, Calvin og Henrik 8. tog en bid af pavens rige
1500-tallet skulle blive en hård tid for den katolske kirke.
I Tyskland og de nordiske lande vendte flere fyrster sig mod Martin Luthers lære, mens engelske Henrik 8. i 1534 stillede sig i spidsen for en ny, uafhængig kirke – den anglikanske.
I den schweiziske by Genève gennemførte prædikanten Jean Calvin sin egen reformation.
Hans strenge udgave af Luthers lære vandt ikke alene udbredelse i store dele af Schweiz, men fik aflæggere i Holland og Skotland.
Også i Frankrig spredte Calvins idéer sig, men kongemagten ønskede ikke “tyske tilstande” og bekæmpede de såkaldte huguenotter indædt.