Reformationen startede bogstavelig talt med et lyn fra en klar himmel.
En sommerdag i 1505 blev den unge jurastuderende Martin Luther ramt af lynet under en gennemrejse i den tyske by Stotternheim. Den voldsomme kraft fra oven slog tyskeren omkuld og fik ham til at udbryde: “Hjælp, kære Sankt Anna (Jomfru Marias moder), jeg vil blive munk”.
Som sagt, så gjort og snart rejste Martin Luther til augustinerklostret i Erfurt for at uddanne sig som præst.
I starten mente Martin Luther i overensstemmelse med katolikkerne, at mennesket selv skulle gøre sig fortjent til frelsen ved at bekende sine synder.
Men snart fik Martin Luther en radikal anderledes forståelse af kristendommen.
I modsætning til de magtfulde katolikker, der mente, at Guds frelse kom gennem menneskets gerninger, var Luther overbevist om, at menneskets tro på Gud var frelse nok i sig selv.
Reformationen spredte sig med Luthers teser
Martin Luther var især rasende på den katolske kirkes misbrug af de såkaldte afladsbreve.
Ved at købe afladsbreve af kirkens præster kunne katolikker betale for syndsforladelse og derved slippe hurtigere gennem skærsilden. Jo mere man betalte, des kortere tid ville ens sjæl opholde sig i helvedes flammer.
Som et afladsbrev sagde: “Når pengene i kisten klinger, straks sjælen ud af skærsilden springer”.
Den katolske kirkes misbrug af afladsbreve fik Martin Luther til at nedfælde 95 teser, der rettede en kompromisløs kritik mod Europas katolicisme.
Luthers teser slog blandt andet fast, at syndsforladelsen kommer ved at følge Guds ord i Biblen – ikke ved at fylde præsternes lommer med guld.
Som der står et sted i en af Luthers teser: “Paven kan ikke eftergive nogen skyld, men kan kun erklære og fastslå, at den er eftergivet af Gud.”
Allehelgensaften den 31. oktober 1517 blev Luthers teser hamret fast på kirkedøren i Wittenberg. Og takket være Johann Gutenberg og hans nyligt opfundne bogtrykkerkunst, blev de 95 teser hurtigt oversat og spredt gennem Europa.
Reformationen var med ét skudt i gang, og de følgende årtier voksede modstanden mod katolikker og i særdeleshed paven og præsterne i hele Europa.
I løbet af sine år som munk udviklede Martin Luther indædt modstand mod paven. Det store brud kom i 1521.
Franskmand brændte folk under Reformationen
Under Reformationen var franskmanden Jean Calvin en af de mest betydningsfulde modstandsmænd af den katolske kirke.
I 1542 bosatte Jean Calvin sig i Geneve i Schweiz, hvor han blev leder af menigheden og bystyret.
Jean Calvin styrede Geneve med hård hånd og førte skarp kontrol med den enkelte borgers liv. Overholdt indbyggerne f.eks. ikke De 10 bud, blev de straffet, og i 1544 brændte Jean Calvin og hans menighed en person på bålet, fordi han ikke var rettroende.
Ligesom sin tyske trosfælle Martin Luther ønskede Jean Calvin en fuldstændig adskillelse af kirke og stat.
Jean Calvin mente, at Gud på forhånd havde bestemt, hvilke mennesker der skulle i paradis, og hvilke, der skulle pines til evig tid i helvede. Og det kunne ingen ritualer eller sakramenter lave om på.
Jean Calvins protestantisme vandt frem især i Frankrig, Schweiz, England, Nederlandene, Skotland og blev senere udbredt til USA.
Reformationen i Danmark
I Danmark gik Luthers teser heller ikke ubemærket hen. Og især én mand kæmpede indædt for at udrydde den allestedsnærværende katolicisme og indføre Reformationen i landet.
Kong Frederik 1.’s yngste søn hertug Christian - senere Christian 3. - var overbevist protestant, og da han i 1525 blev udnævnt til kongens lensmand i Haderslev, gik han i krig mod landets katolikker.
På blot tre år lykkedes det Christian at indføre protestantisme i sit område. Han fordrev de katolske munke, inddrog al kirkegods og afskaffede den latinske messe til fordel for en protestantisk gudstjeneste med danske salmer.
Den nye protestantisme fik hurtigt fodfæste i Viborg og på Fyn, og i 1526 brød konge og rigsråd reelt med Rom ved at vedtage, at bispevalg ikke længere skulle bekræftes af paven.
Den danske kirke var splittet i en katolsk og en protestantisk fraktion, men i 1536 blev Reformationen indført i hele landet af den nye kong Christian 3, og de sidste katolikker blev sendt i skammekrogen.
I et brev til Christian 3., dateret 2.12.1536, udtrykker Luther sin tilfredshed med, at kongen ved Reformationen har udryddet (ausgerottet) biskopperne i Danmark.
Reformationen skulle stoppes med tortur
I Rom sad pave Paul 3. i 1542 og så til med foragt, mens Reformationen og dens disciple af oprørske protestanter angreb katolicismen fra alle sider i Europa.
Inspireret af den spanske inkvisition, der siden middelalderen havde dømt og dræbt kættere for ikke at sværge troskab til katolicismen, igangsatte Paul 3. den såkaldte pavelige inkvisition i Italien.
Det betød, at protestanter var jaget vildt både i Italien og Spanien de efterfølgende år. Var man først blevet angivet som kætter af andre katolikker, endte man ofte i hænderne på den katolske kirkes torturbødler.
Omkring 300.000 tilhængere af protestantisme blev anklaget for kætteri under Reformationen og op mod 30.000 protestanter blev henrettet.
Inkvisitionen lykkedes med at kvæle Reformationen i Italien og Spanien, men i store dele af Europa var slaget mod Luthers nye, kætteriske tanker tabt.
Reformationen forandrede Europa for altid
Da Martin Luther bankede sine 95 teser fast på kirkedøren i Wittenberg for 500 år siden, forandrede hans ord Europa for altid.
Reformationen banede vejen for adskillelsen mellem kirke og stat og fik vidtrækkende konsekvenser for statsdannelser, politik, opdragelse, uddannelse og individets rolle i samfundet.
Med Reformationen blev kristendommen til et anliggende mellem Gud og individet - ikke mellem individet og kirken. Som Martin Luther selv udtrykte det i 1523:
“Sjælen kan og skal ingen råde over, hvis han da ikke kan vise den vejen til Himlen. Men det kan intet menneske gøre, blot Gud alene.”