Luther var fortaler for et varmt familieliv og fik selv hele seks børn med en tidligere nonne.

© Mary Evans

Reformationen skabte nutidens Europa

Reformationen handlede om langt mere end teologi. Fra arbejdsliv og skolegang til familieliv og ferierejser greb Martin Luthers ideer ind i snart sagt alle livets forhold. Han skabte det Europa, vi kender i dag.

28. marts 2017

Protestanterne blev deres egen lykkes smed

I den katolske tradition skulle den troende bruge sit liv på at gøre gode gerninger, så han kunne blive frelst. 

Velstand og jordisk succes spillede – set fra et religiøst synspunkt – ingen væsentlig rolle, da kun det evige liv talte. 

Med Reformationen blev mennesket imidlertid fritaget for forpligtelsen til at gøre gode gerninger – fordi Jesus allerede havde sonet menneskets synder – og var hermed fri til at kunne forfølge sin egen succes.

Calvinismen – en retning inden for protestantismen – opfordrede direkte de troende til at arbejde hårdt, så de kunne tjene penge og få verdslig anerkendelse. 

Calvinister mener nemlig, at Gud på forhånd har udvalgt dem, der skal frelses, og selv gode gerninger kan ikke rykke ved Guds valg. 

Stor jordisk succes bliver imidlertid betragtet som et tegn på, at den succesfulde har Guds velvilje – og dermed er tættere på Himlen.

Reformationen gjorde det socialt acceptabelt at stræbe efter jordisk velstand.

Altergangen gav mening for alle

Aftenen før Jesus blev taget til fange og korsfæstet, indstiftede han nadveren – et fælles måltid, som kristne skulle indtage til minde om ham. 

Måltidet bestod af brød og vin, men i den katolske kirke fik menigheden dog kun brød. Vinen var forbeholdt præsterne. 

Luther holdt på, at al frelse kom fra Gud. Og da alle var lige tætte på Gud, skulle både præst og menighed have brød og vin under nadveren.

Protestantismen betød også, at altergangen blev afmystificeret. Ifølge katolicismen blev brød og vin fysisk til Jesu blod og legeme, mens Luther mente, at vin og brød sagtens kunne være både fødevarer og frelserens krop. 

Desuden foregik altergangen nu på de lokale sprog, hvilket betød, at de latinske sætninger blev forvandlet til meningsfulde ord om Jesu opstandelse.

Efter Reformationens sejrsgang fik hele menigheden både vin og brød under altergangen.

© Shutterstock

Præster brød deres cølibat

Reformationen gjorde op med katolicismens krav om, at præster skulle leve i cølibat. Tværtimod var et familieliv sundt – også for kirkens mænd – mente Luther. 

Klosterlivets afholdenhed blev derfor afløst af præstegårdens varme familieliv. 

Mens præster og munke før havde stået som strengt religiøse forbilleder, fremstod præste- familien nu som bærere af det kulturelle åndsliv – fx ved at diskutere tidens litteratur og kunst.

8600...

munke og nonner blev hjemløse, da kong Henrik 8. lukkede alle klostre i England. De fordrevne fik en mindre pension. De mange tusinde tjenestefolk, der havde været tilknyttet klostrene, måtte derimod klare sig selv fremover.

Religiøs sekt etablerer USA

I 1620 lægger skibet May-flower til i nutidens Massachusetts. Passagererne – protestanter som vil løsrive sig fra Church of England – grundlæggerNew England, der bliver USA's religiøse og politiske centrum. 

Konsekvens: USA's position som stormagt giver protestantismen en global førerstilling i forhold til katolicismen.

Luther sendte alle i skole

For Luther var skolen lige så vigtig som kirken og hjemmet. Modsat under katolicismen, hvor præsterne formidlede Guds ord, skulle de troende selv læse Bibelen, mente Luther. 

Derfor måtte alle have grundlæggende læse- og skrivefærdigheder – som i 1500-tallets Europa var forbeholdt de velhavende, der havde råd til at betale for undervisning. 

Klostre og kirker tilbød ganske vist basal undervisning, men lærerne var som regel så dårlige, og skolestuerne så ramponerede, at skolegangen var tæt på at være værdiløs.

På Luthers foranledning udviklede de fleste protestantiske fyrster i løbet af 1560'erne og 1570'erne et komplet skolesystem. 

Snart blev børn rundt om i Europa undervist i Luthers “lille katekismus” – en lærebog i bibelforståelse – og i læsning, skrivning og andre grundfærdigheder, der skulle gøre dem til selvstændige kristne.

Samtidig fik skolerne også til opgave at opdrage børnene til nyttige borgere i den protestantiske stat, hvor det verdslige stod over kirken, og hvor enhver borger havde sin plads i arbejdslivet. Skolen skulle – som reformatoren Philip Melanchton formulerede det i 1528 – “opdrage folk, der er uddannet til at undervise i kirken og regere i verden”.

Fra sidst i 1500-tallet kunne europæiske børn – også fra dårligt stillede familier – lære at skrive og læse.

© Mary Evans

1.342.500...

eksemplarer af Det Nye Testamente blev udgivet i årene 1520 til 1649 i England. Udbuddet var stort nok til, at hver eneste husstand i hele det store rige kunne få et eksemplar af den hellige bog.

Verden blev større for protestanterne

Under katolicismen var pilgrimsrejser vigtige for sjælens frelse. 

En rejse til et pilgrimsmål – fx til Rom eller det langt mere vægtige Jerusalem – rensede sjælen for synd, mente den katolske kirke. 

Luther påpegede, at hellige rejser ikke var nødvendige, fordi al frelse kom fra Gud. Men de troendes udlængsel forsvandt ikke af den grund. 

Rejserne blev i stedet til rene lystrejser, hvor den rejsende kunne slippe væk fra hverdagen og opleve verden. 

Protestantismens fokus på uddannelse blev også overført til rejselivet, hvor velhavere spenderede store formuer på kunst- og dannelsesrejser.

De troende arbejdede hårdere for Jesus

“Gud malker koen gennem malkepigen”, sagde Luther og slog dermed fast, at al slags arbejde var guddommeligt. På den måde fjernede han det skel, som før havde delt arbejdslivets hårde slid og det religiøse livs bønner og helligdage.

Efter Reformationen blev behovet for at bruge tiden på fx bøn og kirkegang mindre, fordi mennesket – ifølge Luther – blev frelst gennem Guds nåde og ikke gennem sine egne handlinger.

Resultatet blev, at arbejdsomhed blev set som en kristen dyd opmuntret af kirken, mens dovenskab blev betragtet som spild og ugudelighed.

Nogle reformister – især i Storbritannien og USA – understregede endda, at arbejde helst skulle kaste stor profit af sig, da profit kunne investeres og dermed skabe mere arbejde.

Da de samme reformister samtidig mente, at enhver måtte finde det arbejde, der kastede flest penge af sig, opmuntrede de mennesker til ikke automatisk at acceptere det arbejde, som familien eller samfundet forventede, at de skulle påtage sig. 

Tanken var et klart brud på middelalderens traditionsbundne arbejdsmarked, hvor fag og stillinger sædvanligvis gik i arv fra far til søn i flere generationer.

Luther sørgede for, at de troende brugte mindre tid i kirken og mere tid på marken.

© Bridgeman

Kirken åbnede dørene for alle

Før Reformationen var kirken hellig og tilhørte præsterne, mens menigheden blot var gæster.

Luther mente, at kirken blot var en bygning, hvor de troende mødtes på lige fod. Kirkerne blev tømt for dekorationer, og afstanden mellem præst og menighed blev fysisk kortere. 

Det lutheranske syn på kirken gav også mulighed for at bruge kirken til andet end guds-tjenester og andre strengt kirkelige handlinger – fx møder.

Luther lærte alle at synge salmer

Før Luthers tid stod præsterne for fremførelsen af alle former for lovsang i kirken. “Salmerne” havde ikke egentlige melodier, men var en messende opremsning af trossætninger, hvortil menigheden kunne svare fx “amen” eller “halleluja”.

Luther mente, at kirkegængerne havde en alt for passiv rolle i kirken. De skulle i stedet aktivt deltage i gudstjenesten – og gerne på lidt fornøjelig vis. 

Han skrev derfor en række nye salmer, hvoraf mange var tyske gendigtninger af tekster fra Det Nye Testamente.

Traditionen med at synge på modersmålet bredte sig til andre dele af Europa, og salmesangen fandt snart indpas også uden for selve gudstjenesten. 

Efter Reformationen sang europæere også i skolen og hjemmet – både til hverdag og til fester, sammenkomster og højtider.

Konge forfølger protestanterne

Ludvig 14. udsteder det berygtede Fontainebleauedikt, som fratager franske protestanter deres rettigheder. 

Protestanterne bliver dræbt, tvunget til at konvertere til katolicismen eller tvunget i eksil. konsekvens: 

Ca. 500.000 protestanter forlader Frankrig til fordel for bl.a. England, Holland, Schweiz og Danmark

Europæerne fik appetit for bøger

I løbet af Reformationen lærte flere europæere at læse, og efterspørgslen på litteratur steg – ikke kun religiøse skrifter, men også romaner og digte blev yderst populære. 

Litteraturens opblomstring frigjorde det skrevne ord fra kirken og lærte dermed europæerne at læse af lyst og ikke blot af religiøs pligt.

Tendensen slog for alvor igennem i 1600-tallet, som blev en gylden alder for europæisk litteratur og poesi. 

Fx skrev engelske William Shakespeare allerede i begyndelsen af århundredet værker som “Hamlet” (1600) og “Othello” (1603), mens spanske Miguel de Cervantes udgav sin udødelige “Don Quixote” (to bind i hhv. 1605 og 1615).

Bøger blev et stort hit efter Reformationen. Især romaner og digte var eftertragtede.

Staten overtog ansvaret for de fattige

Med Reformationen blev klostrene lukket, og kirkens rolle i samfundet stærkt begrænset. Dermed faldt kirkens rolle som forsørger af de gamle, syge og fattige også væk.

Opgaverne blev i stedet overtaget af sognene – de nye protestantiske kirkeområder – der fik flere og flere verdslige opgaver som fx registrering af fødsler og dødsfald.

Sognene udviklede sig med tiden til lokale verdslige myndigheder – en slags forlænget arm for staten – og dermed blev omsorgen for samfundets svage en offentlig opgave.

Modsat det gamle system, hvor fattigforsorgen gavnede både mod-tageren og giveren – som ville blive rigt belønnet i Paradis – blev den moderne fattigforsorg set som en byrde for samfundet. 

Derfor gjaldt det om at begrænse udgifterne ved fx at sortere i værdigt og uværdigt trængende.

57...

dage ekstra om året kunne indbyggerne i nogle europæiske lande blive pålagt at arbejde efter refor-mationen. 

Med Luthers tanker forsvandt de katolske helligdage fra kalenderen, og hvor et arbejdsår tidligere havde strakt sig over 250–260 dage, varede det i visse lande efter Reformationen helt op til 307 dage.

Måske er du interesseret i...

Læs også