Skærtorsdag - dengang og i dag
Hvorfor fejrer vi skærtorsdag? Og hvorfor hedder den det? HISTORIE dykker ned i fortællingen og giver dig baggrunden for dagen før langfredag.

Mange andre renæssancemalere end Leonardo da Vinci har givet deres bud på Den sidste nadver. Det gjorde blandt andet Domenico Ghirlandaios i sin fresko af Nadveren fra 1480.
Skærtorsdag er en skelsættende dag i kristendommen.
Det er her, at nogle af de mest ikoniske og betydningsfulde begivenheder i Jesu liv fandt sted - blandt andet Den sidste nadver, Judaskysset og Peters fornægtelse.
Samtlige evangelier i Det Nye Testamente beskriver dagens forløb, men der er ikke altid overensstemmelse mellem dem, og vigtige passager diskuteres stadig lidenskabeligt af nutidens teologer.
Her giver vi det nemme overblik over, hvad skærtorsdag var for jøderne og jesu disciple, og hvad skærtorsdag er i dag. Vi giver også svaret på, hvornår skærtorsdag falder i år og de næste 5 år.
Den sidste nadver: Frelseren siger farvel

I spisesalen i Santa Maria della Grazia-klostret i Milano kunne munkene fra og med 1498 spise middag med udsigt til Leonardo da Vincis fresko af Den sidste nadver (malet mellem 1495 og 1498).
Nadveren er det centrale omdrejningspunkt for de begivenheder, der udspillede sig dagen inden langfredag og korsfæstelsen.
Nadveren finder sted under den jødiske påskefest. Forinden har Jesus sendt disciplene ind i Jerusalem for at finde en lokal velhaver, der vil lægge hus til deres middagsselskab.
Under middagsselskabet brækker Jesus noget brød af og giver det til sine disciple som "sit legeme", og skænker vin op til dem som "sit blod". Det er denne begivenhed, som den kristne gudstjeneste stadig fejrer i form af nadveren.
I Johannes-evangeliet finder vi den tilføjelse, der giver skærtorsdag sit navn. Her vasker Jesus nemlig disciplenes fødder, og lader dem forstå, at det skal være dem et forbillede: selv som deres leder er han deres tjener, og hvis han kan tjene dem som en slave, så kan de også tjene hinanden.

Ved det jødiske påskemåltid indtages en tallerken af mad, kaldet speder, der symboliserer flugten fra Egypten.
Jødisk påske
Allerede før kristendommen fejrede jøderne påske - pesach - for at mindes flugten fra slaveriet i faraos Egypten. På engelsk kaldes pesach for "passover", og på dansk betyder det noget i retning af "forbigåelsen". Begrebet henviser til den sidste af Guds ti plager over Egypten.
Her skulle Dødsenglen dræbe de førstefødte af enhver familie, men Guds udvalgte folk skulle forbigås. Derfor markerede israelitterne indgangen til deres hjem med lammeblod, så Dødsenglen kunne se, hvem der skulle spares.
Fejringen af denne forbigåelse og den efterfølgende flugt fra faraos tyranni mindes stadig med indtagelsen af usyrnet brød, ligesom en særlig anretning med symbolske fødevarer spises:
- Maror: Bitre urter symboliserer det bitre slaveri i faraos Egypten.
- Chazeret: En salat med bitre rødder. Ligesom Maror henvises her til fangenskabets bitterhed.
- Charoset: En grov, brunlig blanding af frugt, vin og nødder, der minder om den mørtel, jøderne bearbejdede som slaver i Egypten.
- Karpas: En grøntsag - ofte persille eller bladselleri - henviser med sin grønne farve til håbet for fremtiden.
- Zeroah: Et ben, typisk fra et lam eller en ged. Dyrebenet binder blodet fra det ofrede lam før flugten sammen med en senere ofringstradition ved templet i Jerusalem.
- Beitzah: Et hårdkogt æg, der ligesom benet henviser til en ofringstradition ved templet i Jerusalem. Den runde form minder desuden om livets cyklus, og at der altid er en ny begyndelse.
Efter middagen går de alle op på en nærliggende bakke, der blev kaldt Oliebjerget på grund af den tætte vækst af oliventræer. Jesus ved, at hans endeligt nærmede sig, og proklamerer, at disciplene alle vil forråde ham samme nat.
Det vil de imidlertid ikke høre tale om. Særligt den altid loyale Peter protesterer højlydt: “Om så alle andre svigter, så svigter jeg dig aldrig!“
Jesus erklærer blot, at Peter tværtimod vil svigte ham tre gange, inden hanen galer - altså, inden det bliver morgen.
Judaskysset: Forræderi for tredive sølvpenge

Jesus beder og discipline sover. Maleri af den venetianske maler, Giovanni Bellini (malet cirka 1459-1465).
Et af de elementer, der giver skærtorsdag sit drama, er Judas Iskariots forræderi. Allerede inden nadveren har Judas nemligt solgt Jesus ud til de jødiske myndigheder.
Efter turen op til Oliebjerget drager Jesus med sine disciple ned til Getsemane have, hvor han begynder at fortvivle over sin nært forestående død.
Ad flere omgange går han hen for sig selv for at bede, men når han vender tilbage til disciplene, er de hver gang faldet i søvn.
Mens Jesus skælder dem ud, kommer Judas op til forsamlingen og giver ham et kys. Men Judas' kys er alt andet end broderligt. Med sig har han en gruppe af ypperstepræstens mænd, og kysset er det aftalte tegn, der skal udpege disciplenes leder for det køllebærende slæng.
Under pågribelsen trækker en af disciplene sit sværd og hugger øret af en af ypperstepræstens mænd, men Jesus beder ham sætte sværdet tilbage i skeden. Under sine bønner i haven har Jesus tilsyneladende forliget sig med sin død, og er klar til at dømmes af de højlærdes råd.

Den dag i dag er Judaskysset stadig en betegnelse for en handling, der på overfladen virker venligsindet, men i virkeligheden har forræderiske bagtanker. Udsnit af fresko fra det 14. århundrede fra San Gimignano i Italien.
Som løn for sit forræderi skal Judas have fået tredive sølvpenge. Da Judas efterfølgende angrer sit forræderi og giver pengene tilbage til templet, rækker de til at købe et stykke land kaldet Pottemagermarken.
Peters fornægtelse: Forhøret var en skueproces

Maleri af ypperstepræstens forhør af Jesus. Af den hollandske maler Gerard van Honthorst (1592 - 1656).
Et andet af de ikoniske øjeblikke, der definerer skærtorsdag i den kristne tradition, er da apostlen Peter nægter ethvert kendskab til Jesus under forhøret hos ypperstepræsten.
Efter pågribelsen ved Getsemane have fører de bevæbnede mænd Jesus frem for ypperstepræstens råd af lærde lokale, der skal vurdere hans skyld.
Egentlig var det jødisk retspraksis, at Jesus først skulle varetægtsfængsles inden for templets mure, indtil alle det højlærde råds 72 medlemmer kunne forsamles og høre sagen.
Men ypperstepræsten tør ikke tage nogen chancer. Jesus skal dømmes så hurtigt som muligt, og der er ikke plads til juridiske svinkeærinder. Det hele skal afgøres ved en tilrettelagt skueproces.
Derfor fører de bevæbnede mænd ikke Jesus til templet, men i stedet hjem til ypperstepræstens private gemakker, hvor et hastigt samlet råd skal udgøre juryen.

Peters fornægtelse. Af den danske maler Carl Bloch (1834-90).
Ifølge Matthæus-evangeliet prøver ypperstepræsten at skaffe falsk vidneudsagn mod Jesus, men ingen melder sig.
I stedet prøver ypperstepræstens råd at ramme ham for gudsbespottelse, og da Jesus indrømmer, at han er Guds søn, erklæres han for skyldig.
I mellemtiden sidder Peter, der samme aften havde svoret evigt troskab, udenfor og venter. Da han hører, at Jesus er blevet dømt af rådet, nægter han tre gange ethvert kendskab til sin tidligere frelser.
Idet han sidste gang afsværger sig Jesus, galer hanen. Profetien er gået i opfyldelse, og den tidligere så trofaste Peter bryder ud i gråd.
Med hanens galen er skærtorsdag er ovre. Forude venter langfredag og Jesu korsfæstelse.
Sådan fejres skærtorsdag i dag
Skærtorsdags begivenheder har sat sig tydelige spor i den kristne tro. Alligevel er der ikke enighed om betydningen, og fejringen varierer derfor meget verden over.
I flere lande tilbyder præsten af vaske menighedens fødder som minde om Jesu gerning.
Pave Frans har selv ved flere lejligheder vasket fødderne på indsatte og migranter af forskellige trosretninger.
I England, hvor monarken tidligere udførte sådan et ritual, er det i dag erstattet af uddelingen af "maundy money" - særlige mønter, der symboliserer historiske almisser.

De særlige "maundy money" er et lovligt betalingsmiddel, men sælges som samleobjekter for langt over deres kontante værdi.
I Tjekkiet, Slovakiet og Luxembourg er kirkeklokkerne tavse mellem skærtorsdag og lørdag, da klokkerne ifølge traditionen er "fløjet til Rom". I visse regioner kaldes borgerne i stedet til kirke af børn, der laver larm med skralder.
Skærtorsdag er en fridag i Danmark, Norge og i det meste af det tidligere spanske koloniherredømme, men i Sverige, Holland, Storbritannien og det meste af Tyskland er helligdagen en almindelig arbejdsdag.
Hvorfor hedder det "skærtorsdag"?

Jesus vasker disciplenes fødder. Mosaik fra Boiotien i Grækenland fra byzantisk tid.
Navnet "skærtorsdag" henviser til den rensning af disciplenes fødder, Jesus udfører under Den sidste nadver.
På gammel dansk betyder "skær" nemlig "ren" - deraf også vendingen "ren og skær" og selvfølgelig "skærsilden", der ifølge katolicismen skal rense de dødes sjæle, inden de kommer i himlen.
Dette kaldes "skærtorsdag" i andre lande
Tyskland
Gründonnerstag (Grøntorsdag)
Navnets historie er uklar, og der findes flere forklaringer på den særegne betegnelse. En forklaring er, at man ofte spiste grønt på skærtorsdag, fx spinat eller kål.
En anden forklaring er, at det slet ikke har noget med farven grøn at gøre, men i stedet er en forvanskning af ordet "greinen", der betyder "klynken" eller "gråd".
Holland
Witte Donderdag (Hvide torsdag)
Witte Donderdag henviser til den katolske praksis med på skærtorsdag at dække alle krucifikser og kristne billeder til med et hvidt klæde under gudstjenesten. Efter gudstjenesten erstattes det af et lilla klæde.
England
Maundy Thursday (Bud torsdag)
Dagen har faktisk mange engelske navne, men det mest udbredte er maundy thursday. Navnet har samme rod som det engelske ord for "bud" - commandment - og henviser til den opfordring, Jesus giver disciplene efter fodvaskningen: “Et nyt bud giver jeg jer, at I skal elske hinanden“.
Udover maundy thursdag kaldes dagen også "sheer thurdsay" - skærtorsdag - og "holy thursday" - hellig torsdag - hvilket den i øvrigt også hedder i Italien, Frankrig, Spanien og på de fleste romanske sprog.
Hvornår er det skærtorsdag?
Skærtorsdag ligger naturligvis altid tre dage før selve påskesøndag. I de katolske og reformerede kirker falder påsken altid på den første søndag efter den første fuldmåne efter forårsjævndøgn. Forårsjævndøgn falder i Nordvesteuropa d. 20. marts, men månens faser ændrer sig fra år til år.
Sådan falder skærtorsdag de næste fem år
- 2024: 28. marts
- 2025: 17. april
- 2026: 2. april
- 2027: 25. marts