Skærtorsdag - dengang og i dag

Nadveren er det centrale omdrejningspunkt for de begivenheder, der udspillede sig dagen inden langfredag og korsfæstelsen.

Nadveren finder sted under den jødiske påskefest. Forinden har Jesus sendt disciplene ind i Jerusalem for at finde en lokal velhaver, der vil lægge hus til deres middagsselskab.

Under middagsselskabet brækker Jesus noget brød af og giver det til sine disciple som "sit legeme", og skænker vin op til dem som "sit blod". Det er denne begivenhed, som den kristne gudstjeneste stadig fejrer i form af nadveren.

I Johannes-evangeliet finder vi den tilføjelse, der giver skærtorsdag sit navn. Her vasker Jesus nemlig disciplenes fødder, og lader dem forstå, at det skal være dem et forbillede: selv som deres leder er han deres tjener, og hvis han kan tjene dem som en slave, så kan de også tjene hinanden.

Efter middagen går de alle op på en nærliggende bakke, der blev kaldt Oliebjerget på grund af den tætte vækst af oliventræer. Jesus ved, at hans endeligt nærmede sig, og proklamerer, at disciplene alle vil forråde ham samme nat.

Det vil de imidlertid ikke høre tale om. Særligt den altid loyale Peter protesterer højlydt: “Om så alle andre svigter, så svigter jeg dig aldrig!“

Jesus erklærer blot, at Peter tværtimod vil svigte ham tre gange, inden hanen galer - altså, inden det bliver morgen.

Et af de elementer, der giver skærtorsdag sit drama, er Judas Iskariots forræderi. Allerede inden nadveren har Judas nemligt solgt Jesus ud til de jødiske myndigheder.

Efter turen op til Oliebjerget drager Jesus med sine disciple ned til Getsemane have, hvor han begynder at fortvivle over sin nært forestående død.

Ad flere omgange går han hen for sig selv for at bede, men når han vender tilbage til disciplene, er de hver gang faldet i søvn.

Mens Jesus skælder dem ud, kommer Judas op til forsamlingen og giver ham et kys. Men Judas' kys er alt andet end broderligt. Med sig har han en gruppe af ypperstepræstens mænd, og kysset er det aftalte tegn, der skal udpege disciplenes leder for det køllebærende slæng.

Under pågribelsen trækker en af disciplene sit sværd og hugger øret af en af ypperstepræstens mænd, men Jesus beder ham sætte sværdet tilbage i skeden. Under sine bønner i haven har Jesus tilsyneladende forliget sig med sin død, og er klar til at dømmes af de højlærdes råd.

Som løn for sit forræderi skal Judas have fået tredive sølvpenge. Beløbet har efter alt at dømme været anseeligt i datidens Judæa.

Da Judas efterfølgende angrer sit forræderi og giver de tredive sølvpenge tilbage til templet, rækker de til at købe et stykke land kaldet Pottemagermarken.

Et andet af de ikoniske øjeblikke, der definerer skærtorsdag i den kristne tradition, er da apostlen Peter nægter ethvert kendskab til Jesus under forhøret hos ypperstepræsten.

Efter pågribelsen ved Getsemane have fører de bevæbnede mænd Jesus frem for ypperstepræstens råd af lærde lokale, der skal vurdere hans skyld.

Egentlig var det jødisk retspraksis, at Jesus først skulle varetægtsfængsles inden for templets mure, indtil alle det højlærde råds 72 medlemmer kunne forsamles og høre sagen.

Men ypperstepræsten tør ikke tage nogen chancer. Jesus skal dømmes så hurtigt som muligt, og der er ikke plads til juridiske svinkeærinder. Det hele skal afgøres ved en tilrettelagt skueproces.

Derfor fører de bevæbnede mænd ikke Jesus til templet, men i stedet hjem til ypperstepræstens private gemakker, hvor et hastigt samlet råd skal udgøre juryen.

Ifølge Matthæus-evangeliet prøver ypperstepræsten at skaffe falsk vidneudsagn mod Jesus, men ingen melder sig.

I stedet prøver ypperstepræstens råd at ramme ham for gudsbespottelse, og da Jesus indrømmer, at han er Guds søn, erklæres han for skyldig.

I mellemtiden sidder Peter, der samme aften havde svoret evigt troskab, udenfor og venter. Da han hører, at Jesus er blevet dømt af rådet, nægter han tre gange ethvert kendskab til sin tidligere frelser.

Idet han sidste gang afsværger sig Jesus, galer hanen. Profetien er gået i opfyldelse, og den tidligere så trofaste Peter bryder ud i gråd.

Med hanens galen er skærtorsdag er ovre. Forude venter langfredag og Jesu korsfæstelse.

Skærtorsdags begivenheder har sat sig tydelige spor i den kristne tro. Alligevel er der ikke enighed om betydningen, og fejringen varierer derfor meget verden over.

I flere lande tilbyder præsten af vaske menighedens fødder som minde om Jesu gerning.

Pave Frans har selv ved flere lejligheder vasket fødderne på indsatte og migranter af forskellige trosretninger.

I England, hvor monarken tidligere udførte sådan et ritual, er det i dag erstattet af uddelingen af "maundy money" - særlige mønter, der symboliserer historiske almisser.

I Tjekkiet, Slovakiet og Luxembourg er kirkeklokkerne tavse mellem skærtorsdag og lørdag, da klokkerne ifølge traditionen er "fløjet til Rom". I visse regioner kaldes borgerne i stedet til kirke af børn, der laver larm med skralder.

Skærtorsdag er en fridag i Danmark, Norge og i det meste af det tidligere spanske koloniherredømme, men i Sverige, Holland, Storbritannien og det meste af Tyskland er helligdagen en almindelig arbejdsdag.

Navnet "skærtorsdag" henviser til den rensning af disciplenes fødder, Jesus udfører under Den sidste nadver.

På gammel dansk betyder "skær" nemlig "ren" - deraf også vendingen "ren og skær" og selvfølgelig "skærsilden", der ifølge katolicismen skal rense de dødes sjæle, inden de kommer i himlen.

Skærtorsdag ligger naturligvis altid tre dage før selve påskesøndag. I de katolske og reformerede kirker falder påsken altid på den første søndag efter den første fuldmåne efter forårsjævndøgn. Forårsjævndøgn falder i Nordvesteuropa d. 20. marts, men månens faser ændrer sig fra år til år.

Sådan falder skærtorsdag de næste fem år

• 2023: 6. april
• 2024: 28. marts
• 2025: 17. april
• 2026: 2. april
• 2027: 25. marts