Johannes' Åbenbaring er fyldt med profetiske tekster om dommedag. Men ifølge et studie fra Johannes Gutenberg Universitet i Mainz, gjorde teksten meget mere end blot at forudsigelse fremtidige katastrofer.
Bibelforsker Dr. Michael Hölscher har sammenlignet den oprindelige græske tekst i Johannes' Åbenbaring med gamle romerske forbandelses-tavler – tekster, som romerne mente, havde evnen til at bringe ulykke over personer, der havde snydt eller truet dem. Og Hölcher fandt slående ligheder.
“Så løftede en mægtig engel en sten som en stor møllesten og kastede den i havet og sagde: Sådan skal den store by Babylon styrtes hovedkulds ned og ikke findes mere.” Johannes' Åbenbaring 18:21 og muligvis en romersk forbandelse.
Hans fund tyder på, at bestemte ord og sætninger i Johannes' Åbenbaring var de tidligt kristnes forsøg på at nedkalde sig katastrofer over de romerske myndigheder. Det nye testamente er netop skrevet i det første århundrede, en periode hvor romerne forfulgte og undertrykte de kristne og henrettede dem i hele riget.
Romere kastede forbandelser til højre og venstre
Forbandelsestavler blev anset som sort magi og var ulovlige i Romerriget, men alligevel er de dukket op overalt i riget – helt fra Egypten til England. I alt har arkæologerne fundet omkring 1.700 forbandelsestavler og har kunne konstatere, at alt fra romantiske rivaler til naboer, der holdt larmede fester, kunne få romere til at ty til en forbandelse.
Tavlerne skulle typisk hjælpe med at opnå bestemte guders gunst, så guden kunne få forbandelsen til at gå i opfyldelse. Ofte blev de placeret nær grave eller hellige steder, og forbindelsen til guden blev styrket med ofringer.
En romersk forbandelsestavle fundet i England. Teksten lyder: “Må den, som har taget Vilbia fra mig (sandsynligvis en slave, red.), blive så flydende som vand.”
Det kan virke selvmodsigende, at de tidlige kristne skulle have benyttet hedenske metoder til at ramme romerne, men det er velkendt, at mange ikke fuldkommen forkastede de gamle guder og traditioner, selv efter de blev kristne.
Babylon var kode for Rom
Et eksempel på de forbandelseslignede sætninger er Johannes' Åbenbaring 18:21, hvor en engel kaster en stor sten i havet og ønsker fjenden udslettet:
“Så løftede en mægtig engel en sten som en stor møllesten og kastede den i havet og sagde: Sådan skal den store by Babylon styrtes hovedkulds ned og ikke findes mere.”
Den oprindelige græske tekst minder meget om opbygningen i en forbandelses-tavle, ifølge Hölscher.
Andre forskere mener i øvrigt også, at når Johannes' Åbenbaring beskriver Babylons undergang, så repræsenterer Babylon det forhadte Romerrige. De lange beskrivelser af Babylons djævelskhed og dommedag var altså en slet skjult henvisning til Rom – og hvad Johannes ønskede, der skulle ske med storriget.
“Det er muligt, at dem som oprindeligt læste eller hørte Johannes' beskrivelser af dommedag har anset evangeliets sætninger og koncepter som forbandelser”, konkluderer Hölscher.
Hvis Hölscher har ret, havde Johannes' Åbenbaring altså en ganske særlig betydning for de tidlige kristne – en betydning som senere læsere ikke har været i stand til at afkode før nu.