Klokken har passeret midnat, da storfyrstinde Anastasia den 17. juli 1918 bliver vækket af Romanov-familiens læge, Eugene Botkin. Han beder hende om at klæde sig på. Kort tid efter bliver den 17-årige Anastasia – sammen med resten af sin familie og deres tjenestefolk – ført ned i et kælderrum.
Året forinden var Anastasias far, zar Nikolaj 2., abdiceret. En borgerkrig brød derefter ud mellem de russiske bolsjevikker og landets zartro, men desværre for Anastasia er hendes familie i kommunisternes varetægt.
“Åh Gud, hvilken skuffelse! En fjerde pige”. Ksenija Aleksandrovna (Anastasias faster), da Anastasia blev født den 18. juni 1901.
Nu nærmer zartro styrker sig Jekaterinburg, og familien skal derfor flyttes til et sikkert sted, får de at vide. Men det er en løgn – kommunisterne har langt mere brutale planer. Pludselig træder en gruppe bevæbnede mænd ind i kælderrummet. En af dem læser en ordre op, og øjeblikke senere fylder krudtrøg det lille kælderrum.
Sådan blev den detroniserede zar Nikolaj samt hans familie og tjenestefolk henrettet. Angiveligt. Men lige siden den skæbnesvangre nat har rygter floreret om, at den yngste af Nikolajs fire døtre, Anastasia, faktisk overlevede den brutale henrettelse.
Bolsjevikkerne myrdede zar Nikolaj 2. og hans familie under Den Russiske Borgerkrig.
FOR OG IMOD: Manglende lig skabte tvivl
Ligene var væk, da “de hvide” – kommunisternes fjender – indtog Jekaterinburg omkring en uge efter zarfamiliens påståede endeligt.
Vedholdende rygter ville dog vide, at ét eller flere af børnene havde overlevet. Kvinder rundtom i Europa hævdede efterfølgende, at de var Anastasia – og særligt én af dem fremstod troværdig over for alle, der mødte hende: Anna Anderson, der levede i Berlin i 1920.
Flere russiske immigranter i Tyskland troede på, at Anna Anderson rent faktisk var Anastasia. En af dem var Zinaida Tolstoy – en veninde til Anastasias afdøde mor, zarina Aleksandra Fjodorovna. Gennem hele sit liv fastholdt Anna, at hun var Anastasia.
Anna Anderson døde i 1984, og hendes DNA blev derefter sammenlignet med DNA fra zarfamiliens slægtninge. Undersøgelsen viste, at Anna Anderson umuligt kunne være Anastasia.
I 1979 blev de jordiske rester af zarfamilien fundet, men opdagelsen blev først alment kendt et årti senere. To af familiemedlemmerne manglede – deres knoglerester blev fundet i 2007. Ifølge eksperter var en af de to muligvis Anastasia.
Analyser af DNA’et i de fundne knogler slog i 2009 fast, at alle de fundne skeletter stammede fra zarfamilien. Dermed har forskerne endegyldigt bevist, at ingen af Nikolaj 2.s børn undslap henrettelsen i Jekaterinburg i 1918.
Efterforskere ødelagde væggene i deres jagt efter kugler og andet bevismateriale i det kælderrum, hvor zarfamilien var blevet myrdet.
KONKLUSION: Løgnene skyldtes mental ustabilitet og penge
Forestillingen om, at storfyrstinde Anastasia skulle have overlevet henrettelsen af zarfamilien, er modbevist af DNA-analyser.
Hvorfor flere kvinder op gennem 1900-tallet påstod at være Anastasia, kan skyldes flere ting: Et ønske om at blive berømt, drømmen om at få del i Romanov-familiens enorme formue eller psykisk sygdom.
I 1957 udkom der en biografi om Anna Anderson, der fastholdt hendes påstand om, at hun i virkeligheden var den russiske storfyrstinde Anastasia.
Anna Anderson var således indlagt på et sindssygehospital i Berlin, da hun i begyndelsen af 1920’erne for første gang fremførte sin påstand om, at hun var Anastasia. Indlæggelsen skyldtes, at hun havde forsøgt at tage sit eget liv ved at springe ud fra en bro.
Så sent som i 1995 stod en kvinde ved navn Natalya Bilikhodze frem og påstod, at hun var Anastasia. Samtidig stillede hun krav om at få del i Romanov-familiens formue, men uden held.
MYTEKNUSERNES DOM:
Anastasia blev myrdet i 1918.
