I 1762 besteg den 33-årige Katarina Ruslands trone. Europæerne betragtede dengang landet som svagt og tilbagestående, men det agtede kejserinden at lave om på.
Katarina indførte straks en række reformer. Fx afskaffede hun tortur og indførte gratis skolegang for både piger og drenge. Herefter kom turen til udenrigspolitikken.
Nu skulle Rusland indtage sin retmæssige stilling som europæisk stormagt. At nå målet krævede imidlertid, at Katarina anskaffede sig et strategisk gode, som Rusland manglede – en isfri og centralt placeret flådehavn.
Valget faldt på Krimhalvøens sydspids. Herfra kunne Ruslands flåde ikke alene kontrollere Sortehavet; skibene havde også adgang til Middelhavet gennem Bosporusstrædet.
Høje klipper et stykke inde i landskabet gjorde stedet nærmest uindtageligt fra landsiden. Et mildt klima garanterede tilmed, at vandet forblev isfrit vinteren igennem.
Krim var dengang et khanat under osmannisk overherredømme. Ejerskabet generede ikke Katarina, der i 1783 erobrede øen. Kejserinden beordrede dernæst sin general – og elsker – Grigorij Potjomkin til at opføre et fort på øen.
Byen holdt stand i 11 måneder
Indbyggertallet i byen, som fik navnet Sevastopol, voksede hastigt og nåede i 1853 næsten 50.000. På samme tid husede byen også et stort skibsværft, der byggede og reparerede flådens skibe.
Flådens tilstedeværelse gjorde byen til centrum i spillet mellem stormagterne, som Rusland nu takket være Katarina hørte til. I 1853 angreb Sortehavsflåden en række tyrkiske flådeskibe, og Storbritannien frygtede, at Ruslands dominans i Sortehavet og det østlige Middelhav ville bringe handelsruterne til Østen i fare. England, hjulpet af Frankrig, belejrede derfor byen i oktober 1854.
“Vi mente, at Sevastopol måske kunne modstå et angreb i tre dage og mere sandsynligt blot en enkelt dag”, skrev en britisk officershustru i sin dagbog.
Briterne tog fejl. Først efter 11 måneders belejring overgav byen sig. Skibene fik fjenden ikke. Dem havde flåden for længst sænket, så fartøjerne under vandet kunne danne en beskyttende barrikade ved indsejlingen til havnen.
Placeringen mellem hav og højdedrag gjorde Sevastopols forsvar effektivt.
Sevastopol fik heltestatus
Under 2. verdenskrig truede fly fra flådebasen i Sevastopol de rumænske oliefelter, som udgjorde livsblodet for Hitlers Luftwaffe. For at komme basen til livs slog tyske styrker i 1942 ring om byen.
Sevastopol holdt igen stand, selv da befolkningen både sultede og tørstede. Da forsyningen af ferskvand slap op, drak beboerne deres egen urin, fortælles det.
Først da tyskerne indsatte deres kraftfulde jernbanekanoner – herunder den 1.350 tons tunge “Schwerer Gustav” – gav beboerne op. Den stædige modstand fik efter freden sovjetlederen Stalin til at give Sevastopol status af “Helteby”, en ærestitel, som tilfaldt områder, der bekæmpede fjenden særlig vedholdent.
Omkring 90 pct. af Sevastopol lå da i ruiner. Byen blev imidlertid hurtigt genopbygget med luftige pladser og fine huse med søjlegange og balkoner.
De smukke huse, det behagelige klima og historiske seværdigheder har hvert år tiltrukket et stort antal turister.
I 1991 blev Krim en del af Ukraine, men efter den ukrainske revolution blev området annekteret af Rusland i 2014. Trods alle omskifteligheder ligger den russiske sortehavsflåde stadig i Sevastopol.
5 ting, du ikke må gå glip af
Museum viser byens og flådens historie
Sortehavsflådens museum dokumenterer flådens og byens historie fra Sevastopols grundlæggelse og frem til i dag.
Udstillingerne byder bl.a. på kanoner, skibsmodeller, kort og håndskrevne erindringer fra krimkrigen.
Samlingerne blev grundlagt i 1869 og hører derfor til blandt Ruslands ældste.
Initiativtagerne til museet var overlevende fra den 349 dage lange belejring under krimkrigen. Den nuværende museumsbygning er opført i 1895.
Se sovjettidens hemmelige base
Den underjordiske ubådsbase i Sevastopol-forstaden Balaklava var i sovjettiden så hemmelig, at kun få kendte til dens eksistens.
Basen lukkede i 1993, og gæster kan nu frit udforske det 9.600 m2 store areal – komplet med tørdok, torpedoer og et vidtstrakt system af dybe kanaler.
Kirke ærer krigshelte
Pavel Nakhimov fik ved Sevastopols belejring i 1854 kommandoen over byens forsvar til lands og til vands.
Nakhimov kæmpede bravt, men blev ramt af en snigskytte og døde den 12. juli 1855.
Han hviler nu i St. Vladimir-katedralen, der er rejst som mindesmærke over krigens faldne.
Skibene bliver mindet
Et monument mindes de skibe, som flådens personale sænkede under Sevastopols belejring fra 1854 til 1855.
Flåden sænkede sine egne skibe, så fartøjerne kunne spærre fjendens adgang til havneanlægget.
Oplev slaget
- verdenskrigs sidste og afgørende slag om Sevastopol stod ved Sapun-højdedraget lidt sydøst for byen.
Et diorama viser, hvordan slaget, som fandt sted den 7. maj 1944, udspillede sig.
Menneskefigurer malet i naturlig størrelse samt nøjagtige gengivelser af landskabet med bombekratere og skyttegrave gør dioramaet levende.