Tumultarisk. Sådan kan de seneste 100 års forhold mellem Kina og Rusland (tidligere Sovjetunionen) beskrives.
Forholdet mellem de to lande fik en skæv start allerede i 1917, hvor Kinas regering sendte tropper til Rusland for at støtte zar Nikolaj 2. i kampen mod de kommunistiske bolsjevikker, som ville vælte zaren.
Trods kinesisk hjælp kunne zaren ikke holde fast i tronen. Da bolsjevikkerne overtog magten i Rusland i 1922, støttede de derfor de kinesiske kommunister. Forholdet mellem Sovjetunionen og Kina blev derfor styrket i 1949, da Mao Zedongs grundlagde det kommunistiske Kina.
Maos nye Kina indgik en alliance med Sovjetunionen, men efter Stalins død i 1953 tog de ideologiske uenigheder til. Alliancen brød sammen i 1961, da Mao anklagede Sovjetunionen for at svigte de marxistiske idealer.
Præsidenterne Vladimir Putin og Xi Jinping har længe stået side om side i international politik.
Landene står side om side
Fjendskabet voksede i de efterfølgende årtier, mens Sovjetunionen og Kina kæmpede om at dominere de kommunistiske bevægelser rundt om i verden. I 1980'erne støttede Kina sågar de afghanske mujahediner under Sovjetunionens invasion af Afghanistan.
Efter Sovjetunionens fald i 1991 begyndte Rusland og Kina dog at klinke skårene. I 1992 erklærede landene, at de stræbte efter et “konstruktivt partnerskab”, mens forholdet i 1996 udviklede sig til et “strategisk partnerskab”. I 2001 underskrev de to lande så en aftale om “venskab og samarbejde”.
Siden har Rusland og Kina formet et tæt militært, økonomisk og politisk samarbejde og støttet hinanden i globale forhold. Fx har Kina afholdt sig fra at kritisere Ruslands invasion af Ukraine, der blev igangsat den 24. februar 2022.
Lækkede dokumenter har vist, at kinesiske medier er blevet instrueret i at undgå kritik af invasionen. Ifølge amerikanske kilder har Kina muligvis også forsynet Rusland med våben og ydet økonomisk hjælp til Putins regime.