I foråret 1933 vraltede flokke af afmagrede personer rundt i de ukrainske landområder. Nogle gravede desperat efter rødder og småkryb i jorden med hænderne, mens andre traskede formålsløst omkring, indtil de faldt om.
De omvandrende halvdøde var ofre for Holodomor – en katastrofal hungersnød, som sendte millioner af ukrainere i graven fra 1932 til 1933. Det præcise antal døde er usikkert, men buddene lyder på 3,5-7 mio.
Også årsagen til sultkatastrofen er omdiskuteret. Mange historikere mener dog, at ansvaret for de mange døde lå hos Josef Stalin, Sovjetunionens diktator, som straffede ukrainerne for deres modstand mod hans politik.
Døde mennesker på gaderne blev en del af hverdagen under den store hungerkatastrofe fra 1932 til 1933.
Var det et folkedrab?
Ukraine var dengang en del af Sovjetunionen, hvor Stalin forsøgte at kollektivisere landbruget ved at erstatte mindre gårde med store, statsejede landbrug. I Ukraine satte bønderne sig imod Stalins planer og nægtede at opgive deres gårde. Som straf blev de i hobetal sendt i arbejdslejre, mens gårdene blev konfiskeret.
De resterende bønder måtte aflevere store dele af deres sparsomme høst til staten, hvilket – kombineret med en dårlig høst – førte til hungersnød. Omfanget af katastrofen blev dog først blotlagt efter 1991, hvor Ukraine opnåede selvstændighed, og flere arkiver blev gjort offentlige.
I dag mener Ukraine og 15 andre lande, at Holodomor var et målrettet folkedrab orkestreret af Stalin. Andre lande – heriblandt Danmark, Sverige og Norge – afviser dog at betegne katastrofen som et egentligt folkedrab.