I de sidste år af sit liv var Sovjetunionens stærke leder begyndt at blive svagere.
Fra 1946 og indtil sin død holdt Josef Stalin kun tre taler og brugte næsten halvdelen af tiden i sit sommerhus i Georgien.
Stalin frygtede lægekomplot
Stalin var mistroisk over for læger, og hans paranoia nåede nye højder i 1952.
Her blev diktatoren overbevist om, at en gruppe jødiske læger konspirerede for at slå kommunistiske ledere ihjel.
Flere hundrede læger blev arresteret og tvunget til at indrømme deres ugerninger under tortur. Stalin døde dog, inden retssagerne gik i gang, og alle lægerne blev frifundet kort efter.
Den sovjetiske læge, der “afslørede” komplottet, modtog Leninordenen.
Diktatoren svævede ind og ud af bevidsthed
Den 1. marts 1953, efter en hård drukfest natten forinden, fandt Stalins vagtpersonale ham bevidstløs på gulvet. Diktatoren blev båret op i en sofa, men der gik over en dag, før eksperter blev tilkaldt.
Stalins mistro til læger var velkendt, og frygten for diktatorens vrede, hvis han pludselig vågnede op, lammede folkene omkring ham.
Da Stalin endelig blev tilset, konstaterede lægen, at han var ramt af et massivt slagtilfælde. Diktatoren svævede ind og ud af bevidsthed de næste fire dage og døde den 5. marts.
Den efterfølgende obduktion viste, at Stalin døde af en hjerneblødning – sandsynligvis som følge af åreforkalkning i hjernen.