Rent formelt er Transnistrien ikke et land. Den lille udbryderstat mellem Moldova og Ukraine erklærede sin uafhængighed for over 30 år siden og har sin egen regering, militær, valuta og pas. Men republikken er ikke anerkendt af FN-landene og bliver officielt betragtet som en del af Moldova.
Transnistriens fødsel fandt sted i årene omkring Sovjetunionens fald. Her voksede en spirende nationalisme frem blandt moldoverne, i takt med at Sovjetunionen løsnede grebet om sine republikker. Moldovas store, russiske minoritet frygtede, at Moldova ville løsrive sig fra Sovjetunionen, og pro-sovjetiske separatister grundlagde derfor en ny republik i Transnistrien og søgte om optagelse i Sovjetunionen.
Inden det kom så langt, gik Sovjetunionen dog i opløsning i 1991. Efter en kortvarig krig sluttede Moldova og Transnistrien fred, men republikkens politiske status forblev uafklaret.
Lenin våger stadig over Transnistrien – her foran rådhuset i hovedstaden Tiraspol.
Russerne holder republikken i live
Efter årtusindskiftet har Transnistrien udviklet sig til et isoleret levn fra fortiden, hvor drømmen om sovjettiden stadig lever. Statuer af Lenin pryder byerne, veje er opkaldt efter sovjetiske koryfæer, og republikken har et flag med hammer og segl.
Efter Sovjetunionens fald udviklede Transnistrien særdeles tætte bånd til Rusland, som de facto holder den fattige republik i live. Rusland bygger skoler og hospitaler, leverer elektricitet og udbetaler pension til de ældre. De fleste steder blafrer Ruslands flag side om side med Transnistriens, og et stort antal russiske soldater er fast udstationeret i republikken.
I 2022 er Transnistrien kommet i fokus i forbindelse med krigen i Ukraine. Ifølge visse eksperter kan republikken været det næste mål for Rusland, hvis invasionen af Ukraine lykkes for russerne.