Katarina kom til verden den 2. maj 1729 som datter af Christian August af Anhalt-Zerbst, der herskede over et par mindre tyske fyrstedømmer.
Hun var en begavet ung kvinde, og i 1745 blev hun gift med den russiske kejserinde Elisabeths nevø – Karl Peter Ulrich. Katarinas mand var arving til tronen, så da Elisabeth døde i 1762, overtog han magten som Peter 3. Den nye zar var selv tyskfødt, og han allierede sig derfor med Preussen, som indtil da havde været Ruslands fjende. Beslutningen var særdeles upopulær blandt store dele af den russiske adel.
“Problemet er, at mit hjerte hader at være blot en time uden kærlighed”. Notits fra Katarina den Stores dagbog.
Efter et halvt år fik Katarina – med hjælp fra en række støtter – afsat sin mand, hvorefter hun selv tog magten. Inspireret af oplysningstidens idealer indførte den energiske kejserinde talrige reformer, og hun førte flere succesrige krige, som sikrede Rusland kontrol over Krimhalvøen, Ukraine og dele af Polen. Sejrene fik mange af Europas herskere til at frygte den succesfulde kejserinde.
Efter Katarinas død i 1796 spredte en historie om hendes bortgang sig i Europa. Ifølge fortællingen var hun død, fordi en hest faldt ned over hende, mens hun dyrkede sex med den.
FOR OG IMOD: Katarina elskede sex
Kejserinden havde en stor appetit. Ifølge de russiske kilder havde hun i løbet af sin regeringstid op mod 22 elskere – de fleste af dem unge mænd. Historien om hesten kan meget vel have sit udspring i Katarinas store sexlyst.
Hesten gav Katarina velvære, hvis hun var nervøs eller urolig. “Jeg elskede lidenskabeligt at ride”, udtalte hun engang, “jo vildere, jo mere nød jeg det”.
Erotisk kunstsamling stod i privaten. Rygter fortalte, at Katarina havde et særligt sexrum, der var fyldt med møbler dekoreret med mandlige og kvindelige kønsorganer. Intet inventar fra det påståede rum har imidlertid overlevet frem til i dag.
Kilden til historien er ukendt, hvilket tyder på, at der er tale om en ammestuehistorie, der har spredt sig i Europa efter Katarinas død.
Historien dukkede først op årtier efter hendes død, hvilket er et yderligere indicium for, at den intet har på sig. Hvis Katarina rent faktisk var blevet mast ihjel under sin hest, var historien efter al sandsynlighed blevet spredt viden om med det samme.
Europa frygtede hende, og de falske rygter om Katarina stammer sandsynligvis fra hofferne ved de europæiske fyrstehuse. Her opstod saftige historier om den krigeriske kejserinde, men mange af dem havde intet på sig, når det kom til stykket.
KONKLUSION: Fortællingen om det fatale hestesamleje er usand
Grundlaget for historien om Katarina den Stores død under et samleje med en hest er ekstremt tyndt. Den oprindelige kilde til historien lader sig ikke finde, og beretningen dukker først op årtier efter hendes bortgang.
Det afgørende dødsstød til fortællingen kommer af, at historikerne ved, hvordan den russiske hersker kom af dage. Den sande historie er mindre kulørt og anstødelig end myten.
Katarina blev kronet som kejserinde af Rusland i Uspenskij-katedralen i Moskva den 22. september 1762.
Kejserinden kollapsede 67 år gammel den 16. november 1796. Hun blev fundet efter kl. 9 om morgenen, da en af hendes tjenere – overrasket over ikke at være blevet tilkaldt – kom for at se til hende. Han fandt hende angiveligt ude på toilettet.
Katarina blev hjulpet ind i sin seng, hvor hun lå bevidstløs, mens læger forsøgte at redde hende. Men kejserinden stod ikke til at redde, og hun udåndede dagen efter i sin seng – uden at der var en hest til stede.
MYTEKNUSERNES DOM: Katarina døde i sin seng.
