Russerne gav op
Lenins væsentligste løfte til den russiske befolkning var en afslutning på krigen.
Efter lange forhandlinger med Tyskland og Østrig-Ungarn indgik chefforhandler Trotskij en fredsaftale den 3. marts 1918.
Aftalen betød, at Rusland måtte afstå store landområder og blev betragtet som en forræder blandt sine allierede, England og Frankrig. Freden blev kort – i stedet udbrød en borgerkrig.
Plakaten “Kammerat Lenin renser Jorden for skidt” blev offentliggjort i 1920.
De europæiske kongehuse skulle afskaffes. Lenin sørgede for, at zar Nikolaj og hans familie blev henrettet.
Kapitalisterne skulle fejes ud af landet. To år efter revolutionen var 50.000 virksomheder nationaliseret.
Officielt gik bolsjevikkerne ind for trosfrihed, men i realiteten indledte de en hård forfølgelse af præsterne. Ejendom blev beslaglagt, og klostrene lukket.
Prisen steg, og sulten bredte sig
I bolsjevikkernes Rusland skulle ingen sulte, hed det. Men produktionen af fødevarer faldt, og samtidig tog inflationen fart, så bønderne ikke fik noget ud af at sælge deres korn.
I 1920’ernes hungersnød døde op mod 10 millioner russere af sult. Og flere indbyggere greb til kannibalisme.
Mindretallene fik ingen selvbestemmelse
Kunstnerisk frihed ophævet
De russiske kunstnere var blandt Europas mest nyskabende i 1917 – Kazimir Malevitjs “Sort kvadrat” er blot et eksempel.
Friheden holdt til 1932, hvor Stalin indførte den “socialistiske realisme”, der tjente til at opdrage landets indbyggere.
17 år efter billedet “Sort kvadrat” malede Malevitj efter Stalins ønsker.
Tyskland var tæt på at blive en sovjet-stat
Kommunismen kunne ikke overleve, hvis den kun fandtes i ét land, advarede Karl Marx – og Lenin satte alt ind på at sprede revolutionen til resten af Europa.
I månederne efter 1. verdenskrig gjorde fattige arbejdere og socialister oprør i bl.a. Ungarn og Finland. Mest modne til revolution var tyskerne, der havde tabt krigen.
Matroserne i Kiel og Berlins arbejdere gjorde oprør, mens Bayern og byen Bremen blev udråbt som sovjetrepublik.
Alt var i kaos, da den socialdemokratiske forsvarsminister Gustav Noske besluttede at nedkæmpe opstandene:
“En skal jo være blodhunden”, udtalte han. Beslutningen skabte kommunisternes indædte had til socialdemokrater.
LÆS MERE: Bliv klogere på forløbet og konsekvenserne af Den russiske revolution
Stalin konfiskerede Ruslands landbrug
Bolsjevikkerne havde hårdt brug for bøndernes og landarbejdernes støtte efter kuppet.
Derfor fordelte Lenin godsejernes jord blandt bønderne.
Men landbrugsjorden blev nationaliseret allerede i 1929, da Stalin indledte en tvangskollektivisering af landbruget, der samlede 25 millioner bønder i 250.000 storbrug (kolkhozer).
