Omkring 500 kilometer fra både Berlin og København ligger Ruslands yderste forpost i Europa – den russiske enklave Kaliningrad.
Kaliningrad gør ikke meget væsen af sig på det europæiske landkort. Området er mindre end Wales og ligger klemt inde mellem EU-landene Litauen og Polen.
Men efter Ruslands invasion af Ukraine og EU’s efterfølgende økonomiske sanktioner er det lille område blevet skueplads for en stor diplomatisk krise mellem Rusland og EU.
Kaliningrads placering i Europa i forhold til Rusland og Ukraine.
Fra Murens fald til Ukraine-krigen
Siden Murens fald i 1991 har Kaliningrads halve million indbyggere modtaget alt fra dagligvarer til produktionsdele med tog fra moderlandet Rusland via den såkaldte Suwalki-korridor, som forbinder Kaliningrad med Belarus.
I juni 2022 kappede Litauen navlestrengen til Rusland ved at håndhæve de sanktioner på russiske varer, som EU vedtog kort efter Ruslands invasion i Ukraine den 24. februar 2022.
Litauen tilbageholdt russiske tog i ugevis og nægtede at lade sanktionsramte varer passere med henvisning til EU’s fælles sanktioner.
Rusland truede efterfølgende med gengældelsesaktioner, hvis ikke transporten fik lov at passere ind til Kaliningrad.
Og det er langtfra første gang, at Kaliningrad har haft rollen som sprængfarlig krudttønde i verdenskonflikter.
Sovjetunionen knuste Königsberg
I april 1945 erobrede sovjetstyrkerne Kaliningrad. Dengang var byen tysk og gik under navnet Königsberg. Året efter omdøbte Sovjetunionen byen til Kaliningrad efter den kommunistiske stormagts formelle statsoverhoved, Mikhail Kalinin.
Under Potsdamkonferencen mellem USA, Storbritannien og Sovjetunionen få måneder efter krigens afslutning tilfaldt Kaliningrad Sovjetunionen.
Efter århundreders tysk dominans var den tidligere tyske hansestad, der havde været hovedstad i Østpreussen og hørt under tysk herredømme siden 1255, faldet endegyldigt i hænderne på russerne.
Både Vestmagterne og Sovjetunionen bombede Königsberg heftigt under 2. verdenskrig. Billedet er af byen efter britiske luftangreb i august 1944.
Alle stednavne i det tidligere Königsberg blev erstattet med nye russiske navne, og en helt ny befolkning blev hentet til byen fra resten af Rusland.
Som tyskeren Marion Dönhoff senere beskrev Den Røde Hærs invasion af Königsberg – Nazitysklands sidste bastion i 2. verdenskrigs døende dage:
“Det (invasionen, red.) var Østpreussens endeligt. 700 års historie blev med ét udraderet”.
Og det var ikke en overdrivelse.
Slottet i Königsberg i 1895. Slottet brændte ned under allierede bombetogter i august 1944. Slottets tykke mure stod dog stadig. Det var længe på tale at genopbygge det centralt beliggende, store bygningskompleks, indtil resterne af slottet blev sprængt i luften i 1968 efter personlig ordre fra generalsekretær Leonid Brezjnev.
Strategisk militærforpost
80 procent af byen lå i ruiner efter russernes bombardementer og de allieredes bombetogter. Frem til 1949 fordrev russerne de knap 300.000 tilbageværende tyskere fra byen.
Og sygdomme og vilkårlige henrettelser kostede 95.000 tyske borgere i Königsberg livet efter invasionen.
På ruinerne af den sønderbombede tyske by byggede Sovjetunionen en vigtig strategisk militærforpost.
Missiler affyret fra Kaliningrad kan nå langt ud i Europa, og Rusland har sågar truet med at placere atomvåben i den russiske enklave under Ukraine-konflikten.
Kaliningrad er også hjemsted for en stor trawlerflåde til højsøfiskeri, og regionen stod for omkring 10 procent af Sovjetunionens fiskeri.
Den tyske filosof Immanuel Kant er nok det mest berømte bysbarn fra Königsberg.
Immanuel Kant
Den verdensberømte tyske filosof Immanuel Kant blev født i Königsberg i 1724 og døde i sin hjemstavn i 1804. I dag huser Kaliningrad både et museum og en statue dedikeret til filosoffen.
Immanuel Kant er langtfra den eneste fremragende åndsperson, der er rundet af Königsberg. Det skyldes blandt andet, at byens universitet i lange perioder var af høj standard.
Blandt universitets studerende og lærerstab finder man blandt andet filosoffen Johan Gottfried von Herder (1744-1803) og forfatteren E.T.A. Hoffmann (1776-1822).
Kaliningrad er Ruslands guldæg
Under Sovjetunionens styre kunne befolkningen i Kaliningrad nemt tage toget til Moskva.
Togrejsen foregik gennem sovjetrepublikkerne Letland og Litauen samt Polen, der de facto var en del af østblokken, idet det blev styret af en kommunistisk diktator med stor tilknytning til Kreml.
Da Sovjetunionen kollapsede i 1991, og de tre nabolande vristede sig fri af kommunismens lænker og blev selvstændige nationer, var Kaliningrad pludselig afskåret fra moderlandet.
I 1970’erne opførte russerne en gigantisk bygning kaldet Sovjetternes hus på ruinen af byens sønderbombede hertug- og kongeslot. Fundamentet viste sig ikke at kunne holde, og bygningen blev aldrig taget i brug. I dag er bygningen kendt under navnet “den begravede robot”, fordi den ligner en robot, der er blevet begravet fra hovedet og nedefter.
Forbindelsen til Rusland blev yderligere kompliceret, da alle de omkringliggende lande i løbet af få år blev indlemmet i både EU og NATO: Polen i 1999; de baltiske lande, Letland, Estland og Litauen, i 2004.
Dette betød, at de russiske borgere i den lille enklave skulle søge om visum for at rejse til Rusland.
Ligesom de fleste andre tidligere sovjetstater led Kaliningrad under en økonomisk recession op gennem 1990’erne.
Dette ændrede sig, da regionen i 1996 blev gjort til en særlig økonomisk zone med skattelettelser for derigennem at tiltrække udenlandsk kapital.
I dag er Kaliningrad det område i Rusland med størst økonomisk vækst.
Det skyldes ikke blot en enorm tilflytning til området af russiske millionærer, men også det faktum, at Kaliningrad er storproducent af elektronik og biler.
Kaliningrad er stadig russisk, men mange af indbyggerne føler sig i lige så høj grad som europæere.
Indbyggerne kører dagligt over grænsen til Polen for at handle ind, og mange tager på ferie i den populære polske havneby Gdansk.
Den geografiske isolation fra Rusland har skabt en enklave med rødderne fasttømret i Rusland, men med udsynet fæstnet på EU.
Som den danske honorære konsul i Kaliningrad, Arne Grove, udtalte det i et interview med det danske dagblad Berlingske i 2014:
“Folk her er mere eksponeret for os i Norden og Europa, for vores værdier og vores måde at gøre tingene på. De rejser og holder ferie i Europa. De har lært os at kende og er kommet tættere på os i tænkemåde”.
Håndkoloreret billede af ravkammeret i 1931, da rummet stadig var intakt og ikke sporløst forsvundet som i dag.
Rav og guld for milliarder forsvandt sporløst
Kaliningrad har tiltrukket adskillige skattejægere gennem tiden.
Den russiske enklave var nemlig hjemsted for et værdifuldt ravkammer med en værdi på over tre milliarder kroner, som forsvandt sporløst efter Sovjetunionens invasion af byen i 1945.
Historien om ravkammeret tager sin begyndelse for over 300 år siden. Her fik den daværende konge af Preussen opført en række vægpaneler dekoreret med rav, guld og ædelsten.
Det såkaldte ravkammer blev installeret i Berliner Schloss, slottet i Berlin, men endte i russiske hænder, da preusserne i 1717 skænkede de værdifulde vægpaneler som en gave til deres allierede zar af Rusland, Peter den Store.
Ravkammeret blev installeret i zarfamiliens sommerresidens, Katharinapaladset, og døbt “verdens ottende vidunder”.
Da Adolf Hitlers tropper invaderede Rusland under 2. verdenskrig, blev det kostbare ravkammer fragtet til et slot i Königsberg.
Da Königsberg blev sønderbombet i begyndelsen af 1945, var ravkammeret sporløst forsvundet fra slottet.
Siden har skattejægere og historikere uden held forsøgt at lokalisere den uvurderlige skat.
Teorierne om ravkammerets sidste hvilested er mange.
Gennem årene har forskere blandt andet ment, at kammeret skjuler sig i en tysk sølvmine, på bunden af en lagune eller i vraget på et sunket tysk militærskib.
Nyopført russisk-ortodoks katedral fra 2006 i Kaliningrad. Kirken er den største i Kaliningrad.
En brik i Putins magtspil
Rusland har dog ingen planer om at opgive Kaliningrad. Den russiske enklave er stadig en vigtig brik i Vladimir Putins magtspil med Europa.
Da Litauen i juli 2022 varslede et stop for transport af træ, cement og alkohol til Kaliningrad i henhold til EU’s sanktionspakker, kom Rusland op i det røde felt.
“Der vil blive truffet passende foranstaltninger i den nærmeste fremtid. Konsekvenserne vil få stor negativ indflydelse på den litauiske befolkning”, lød truslen fra lederen af Kremls sikkerhedsråd, Nikolai Patrushev.
Ludwig Hermann var en tysk maler, der specialiserede sig i byprospekter, der forholdt sig ret frit til sine motiver. Her er det et vinterramt Königsberg, som han fabulerer over.
Fra Tvangste til Kaliningrad
Både Tysklands og Preussens grænser har været meget flydende op igennem historien. Det har sat et markant præg på Königsberg, der ved flere lejligheder har været en kastebold i storpolitiske spil.
Før 1255 – Tvangste
Königsberg/Kaliningrad ligger ved Pregolja-flodens udmunding (tidligere Pregel) i Østersøen. Før Königsberg blev grundlagt, lå der en borg på stedet kaldet Tvangste.
1255 – grundlæggelse
I 1255 river Den Teutoniske Ridderorden den gamle borg ned og anlægger en ny, som bliver navngivet Cönigsberg. Navnet skyldes kong Ottokar 2. af Bøhmen, der anførte et korstog, der endte med, at området blev kristnet.
1347 – hansestad
Königsberg får købstadsprivilegier i 1286. I 1347 bliver byen en del af Hanseforbundet. Hansestæderne var en magtfuld sammenslutning af nordeuropæiske byer, der dominerede Østersøens handel i store dele af middelalderen.
Preussisk
Königsberg har været tysk og primært preussisk igennem det meste af sin historie. Allerede ved den anden deling af Polen i 1772 påbegyndtes en tilbagevendende traditionen for at opdele det preussiske rige i to.
Østpreussen
Efter 1. verdenskrig bliver det preussiske område igen delt i to. Königsberg bliver centrum for Østpreussen, klemt inde mellem Litauen, Polen og fristaden Danzig.
Sovjetisk enklave
I 1939 generobrer tyskerne Østpreussen. Efter nazisternes nederlag bliver Königsberg atter skilt fra Tyskland og denne gang permanent. Königsberg bliver en sovjetisk enklave og omdøbt til Kaliningrad.
