Omkring 500 kilometer fra både Berlin og København ligger Ruslands yderste forpost i Europa – den russiske eksklave Kaliningrad.
Kaliningrad gør ikke meget væsen af sig på det europæiske landkort. Området er mindre end Wales og ligger klemt inde mellem EU-landene Litauen og Polen.
Men efter Ruslands invasion af Ukraine og EU’s efterfølgende økonomiske sanktioner er det lille område blevet skueplads for en stor diplomatisk krise mellem Rusland og EU.
Fra Murens fald til Ukraine-krigen
Siden Murens fald i 1991 har Kaliningrads halve million indbyggere modtaget alt fra dagligvarer til produktionsdele med tog fra moderlandet Rusland via den såkaldte Suwalki-korridor, som forbinder Kaliningrad med Belarus.
I juni 2022 kappede Litauen navlestrengen til Rusland ved at håndhæve de sanktioner på russiske varer, som EU vedtog kort efter Ruslands invasion i Ukraine den 24. februar 2022.
Litauen tilbageholdt russiske tog i ugevis og nægtede at lade sanktionsramte varer passere med henvisning til EU’s fælles sanktioner.
Rusland truede efterfølgende med gengældelsesaktioner, hvis ikke transporten fik lov at passere ind til Kaliningrad.
Og det er langtfra første gang, at Kaliningrad har haft rollen som sprængfarlig krudttønde i verdenskonflikter.
Sovjetunionen knuste Königsberg
I april 1945 erobrede sovjetstyrkerne Kaliningrad. Dengang var byen tysk og gik under navnet Königsberg. Året efter omdøbte Sovjetunionen byen til Kaliningrad efter den kommunistiske stormagts formelle statsoverhoved, Mikhail Kalinin.
Under Potsdamkonferencen mellem USA, Storbritannien og Sovjetunionen få måneder efter krigens afslutning tilfaldt Kaliningrad Sovjetunionen.
Efter århundreders tysk dominans var den tidligere tyske hansestad, der havde været hovedstad i Østpreussen og hørt under tysk herredømme siden 1255, faldet endegyldigt i hænderne på russerne.
Alle stednavne i det tidligere Königsberg blev erstattet med nye russiske navne, og en helt ny befolkning blev hentet til byen fra resten af Rusland.
Som tyskeren Marion Dönhoff senere beskrev Den Røde Hærs invasion af Königsberg – Nazitysklands sidste bastion i 2. verdenskrigs døende dage:
“Det (invasionen, red.) var Østpreussens endeligt. 700 års historie blev med ét udraderet”.
Og det var ikke en overdrivelse.
Strategisk militærforpost
80 procent af byen lå i ruiner efter russernes bombardementer og de allieredes bombetogter. Frem til 1949 fordrev russerne de knap 300.000 tilbageværende tyskere fra byen.
Og sygdomme og vilkårlige henrettelser kostede 95.000 tyske borgere i Königsberg livet efter invasionen.
På ruinerne af den sønderbombede tyske by byggede Sovjetunionen en vigtig strategisk militærforpost.
Missiler affyret fra Kaliningrad kan nå langt ud i Europa, og Rusland har sågar truet med at placere atomvåben i den russiske eksklave under Ukraine-konflikten.
Kaliningrad er også hjemsted for en stor trawlerflåde til højsøfiskeri, og regionen stod for omkring 10 procent af Sovjetunionens fiskeri.
Kaliningrad er Ruslands guldæg
Under Sovjetunionens styre kunne befolkningen i Kaliningrad nemt tage toget til Moskva.
Togrejsen foregik gennem sovjetrepublikkerne Letland og Litauen samt Polen, der de facto var en del af østblokken, idet det blev styret af en kommunistisk diktator med stor tilknytning til Kreml.
Da Sovjetunionen kollapsede i 1991, og de tre nabolande vristede sig fri af kommunismens lænker og blev selvstændige nationer, var Kaliningrad pludselig afskåret fra moderlandet.
Forbindelsen til Rusland blev yderligere kompliceret, da alle de omkringliggende lande i løbet af få år blev indlemmet i både EU og NATO: Polen i 1999; de baltiske lande, Letland, Estland og Litauen, i 2004.
Dette betød, at de russiske borgere i den lille eksklave skulle søge om visum for at rejse til Rusland.
Ligesom de fleste andre tidligere sovjetstater led Kaliningrad under en økonomisk recession op gennem 1990’erne.
Dette ændrede sig, da regionen i 1996 blev gjort til en særlig økonomisk zone med skattelettelser for derigennem at tiltrække udenlandsk kapital.
I dag er Kaliningrad det område i Rusland med størst økonomisk vækst.
Det skyldes ikke blot en enorm tilflytning til området af russiske millionærer, men også det faktum, at Kaliningrad er storproducent af elektronik og biler.
Kaliningrad er stadig russisk, men mange af indbyggerne føler sig i lige så høj grad som europæere.
Indbyggerne kører dagligt over grænsen til Polen for at handle ind, og mange tager på ferie i den populære polske havneby Gdansk.
Den geografiske isolation fra Rusland har skabt en eksklave med rødderne fasttømret i Rusland, men med udsynet fæstnet på EU.
Som den danske honorære konsul i Kaliningrad, Arne Grove, udtalte det i et interview med det danske dagblad Berlingske i 2014:
“Folk her er mere eksponeret for os i Norden og Europa, for vores værdier og vores måde at gøre tingene på. De rejser og holder ferie i Europa. De har lært os at kende og er kommet tættere på os i tænkemåde”.
En brik i Putins magtspil
Rusland har dog ingen planer om at opgive Kaliningrad. Den russiske eksklave er stadig en vigtig brik i Vladimir Putins magtspil med Europa.
Da Litauen i juli 2022 varslede et stop for transport af træ, cement og alkohol til Kaliningrad i henhold til EU’s sanktionspakker, kom Rusland op i det røde felt.
“Der vil blive truffet passende foranstaltninger i den nærmeste fremtid. Konsekvenserne vil få stor negativ indflydelse på den litauiske befolkning”, lød truslen fra lederen af Kremls sikkerhedsråd, Nikolai Patrushev.