Kampsport reddede Putin fra gadekriminalitet
Vladimir Vladímirovitj Putin blev født den 7. oktober 1952.
Den lille knægt med det lyse hår og de kolde, blå øjne voksede op i fattige kår på fjerde sal i en lille lejlighed i Leningrad (i dag Sankt Petersborg), som hans forældre skulle dele med to andre familier.
Forholdene i den blot 20 kvadratmeter store lejlighed var forfærdelige. Taget var utæt, der var intet bad eller varmt vand, og trappeopgangen var befængt med rotter.
Samtidig bar Putins forældre rundt på psykiske og fysiske ar, som den opslidende krig med Nazityskland havde efterladt.
Som barn i efterkrigstidens ødelagte Leningrad fik Vladimir Putin hurtigt ry for at være en uvorn slagsbror, der var uregerlig i skolen og fór i flæsket på langt større drenge.
Vladimir Putin var forudbestemt til at bevæge sig ned af en kriminel løbebane, men hans evner til at slås blev samtidig også hans redning.
Som 11-årig begyndte han til judo, og Putin gav senere kampsporten æren for, at han slap ud af gadelivets kvælertag.
Vladimir Putin på skødet af sin mor, Maria Ivanovna Putina, i Leningrad. Billedet er fra juli 1958, da Putin var knap seks år gammel.
Putin ville være Ruslands James Bond
Det var dog ikke kun kampsport, som optog den unge Vladimir Putin.
Som 15-årig så han den populære sovjetiske film “Skjoldet og sværdet”. Filmen følger den sovjetiske spion Alexandr Belov, der infiltrerer nazisternes SS under 2. verdenskrig og nærmest egenhændigt redder moderlandet.
”Jeg syntes, det var fantastisk, at én mand med sin indsats kunne opnå, hvad hele hære ikke kunne. En spion kunne afgøre tusinder af menneskers skæbne,” fortalte Putin i portrætbogen “First Person” fra år 2000.
“For 50 år siden lærte Leningrads gader mig en regel: Hvis kampen er uundgåelig, skal man slå først”. Vladimir Putin
Putin elskede spion-serien “Skjoldet og sværdet”, hvor en sovjetisk spion infiltrerer Nazityskland.
Vladimir Putin drømte om at blive Sovjets svar på James Bond og gik benhårdt efter at blive ansat af KGB.
Da Putin afsluttede sine jurastudier i 1975, søgte han ind på en KGB-skole. Her fik han grundig oplæring i kontraspionage og blev senere specialist i spionage i udlandet.
Mens Putin arbejdede sig op ad KGB’s rangstige i slutningen af 1970’erne og starten af 1980’erne, mødte han den fem år yngre Aeroflot-stewardesse Ljudmila. De to blev gift i 1983 og fik kort efter døtrene Mariya og Yekaterina sammen.
Vladimir Putin håbede på at blive udstationeret til spionreden i Berlin, men endte i stedet i østtyske Dresden i 1985.
Under dække som tolk arbejdede han primært med at overvåge medierne og indsamle presseklip til KGB. Ikke just et spionarbejde, der fik adrenalinen til at pumpe rundt i kroppen.
Murens fald i 1989 satte en brat stopper for Putins karriere i det nu tidligere DDR, og i 1990 vendte Putin med familien hjem til et Sovjetunionen på randen af sammenbrud.
“Jeg sov med en pistol under hovedpuden. Sådan var tiderne”, udtalte Putin senere om livet i det voldsplagede Leningrad i begyndelsen af 1990’erne.
Tilbage i Leningrad tog Putins karriere imidlertid fart, og på mindre end 10 år gik han fra lavtrangerende KGB-officer til den øverste leder i verdens største land.
Jeltsin hjalp Putin til magten
Vejen til tops går som bekendt ofte gennem magtfulde mænd, og på sin vej vejen op ad Ruslands politiske rangstige var Vladimir Putin formidabel til at knytte bånd til mennesker med magt.
Helt afgørende blev forholdet til hans gamle underviser på jurastudiet, professor Anatolij Sobtjak.
Da Sobtjak vandt Skt. Petersborgs første borgmestervalg i 1991, hyrede han Putin som sin højre hånd. Da Putin fik jobbet, sagde han samtidig op hos KGB.
I 1996 afsatte vælgerne borgmester Sobtjak, og Putin stod igen uden job. På det tidspunkt var Putins sigtekorn dog allerede rettet mod magtens centrum i Moskva.
Putin søgte til hovedstaden i juni 1996 og gjorde lynkarriere takket være de forbindelser, han havde skabt sig i Skt. Petersborg.
Bag Kremls mure kæmpede præsident Boris Jeltsin for sin politiske overlevelse. Siden murens fald var Rusland plaget af hyperinflation og en gigantisk gæld, og regeringen var meget upopulær.
Som én blandt få i Kreml forblev Putin loyal over for Jeltsin og hans inderkreds, der var kendt som “Familien”.
Som tak udnævnte Boris Jeltsin i 1998 den praktisk talt ukendte Vladimir Putin til vicestabschef og chef for Ruslands Føderale Sikkerhedstjeneste, FSB (tidl. KGB).
Året efter blev Putin udnævnt som landets nye premiereminister, og da Jeltsin meddelte sin afgang den 31. december 1999, indsatte han Vladimir Putin som Ruslands fungerende præsident.
Da Vladimir Putin kom til Kreml i 1996 steg han hurtigt i anseelse hos præsident Boris Jeltsin. I 1999 udnævnte Jeltsin den unge Putin til premierminister, og da Jeltsin trådte tilbage som præsident ved årets udgang, overtog Putin posten som præsident.
Putin vil genskabe Ruslands storhed
Vladimir Putins position som landets leder blev beseglet ved valget i marts 2000, som han vandt med lidt over halvdelen af stemmerne – godt hjulpet på vej af sine tætte forbindelser til den russiske mediemogul Boris Berezovskij, der propaganderede for Putin på sine tv-kanaler.
Venskabet mellem Putin og Berezovskij blev dog hurtigt lagt på is.
Efter magtovertagelsen tvang Putin Brezovskij og flere andre af landets mediemoguler til at sælge deres medieimperier til staten og flygte udenlands. Det skete, efter at flere journalister havde lavet kritiske programmer om Putin.
Kritikere af Putin er gennem årene blevet fængslet eller ligefrem forgiftet, som det var tilfældet med dissidenten Aleksandr Litvinenko i 2006 og den russiske oppositionspolitiker Aleksej Navalnyj (billedet) i 2020.
Samtidig beordrede Vladmir Putin landets rige oligarker til at holde sig langt væk fra politik. Desuden iværksatte han en lang række reformer, som centrerede en større del af magten i Rusland over i præsidentembeddet.
Måske vigtigst af alt sikrede Vladimir Putin sig kontrollen over det tidligere sovjetiske gasmonopol, Gazprom, der i dag leverer ca. 40 procent af al naturgas til EU.
Putin har engang udtalt: “Den, der ønsker Sovjetunionen tilbage, har ingen hjerne. Den, der ikke savner Sovjetunionen, har intet hjerte”.
Med den aktuelle invasion af Ukraine in mente, virker det dog til, at Putin både har tabt hjertet og hovedet til drømmen om et nyt Sovjet.
Og det er ikke første gang, at Putin forsøger at udvide Ruslands territorium med militærmagt.
En af hans første opgaver som regeringsleder var nedkæmpe oprørerne i Kaukasus-republikken Tjetjenien og skabe ro i regionen.
I 2008 gik Putins tropper ind i en anden tidligere Sovjetrepublik, Georgien, og besatte områderne Abkhasien og Sydossetien.
“Den, der ønsker Sovjetunionen tilbage, har ingen hjerne. Den, der ikke savner Sovjetunionen, har intet hjerte”. Vladimir Putin
Vladimir Putin råder over en hær på cirka én million mand. Hertil kommer godt 700.000 i reserve. Her inspicerer Putin serbiske soldater i 2019 i Beograd.
Seks år senere annekterede Rusland den ukrainske halvø Krim og igangsatte den krig, som i dag er udvidet til en invasion af hele Ukraine.
Ruslands aggressive fremfærd burde dog ikke komme som den store overraskelse. Vladimir Putin voksede op i en rå verden og har altid levet efter devisen om, at den stærkeste overlever.
Som Putin selv formulerede det i oktober 2015 under det årlige møde i internationale Valdaj-klub i badebyen Sotji:
“For 50 år siden lærte Leningrads gader mig en regel: Hvis kampen er uundgåelig, skal man slå først”.
Vladimir Putin - mesteren af macho-stunts
Gennem årene har Ruslands præsident iscenesat sig selv som en stærk og frygtløs machomand, der hænger ud med rockere, harpunerer hvaler, nedlægger tigre og forcerer Sibiriens barske terræn på hesteryg i bar overkrop.
Vladmir Putin poserer på Krim-halvøen med en rockerbande – nærmere bestemt rockere fra den russiske MC-klub, Night Wolves.
Putin redder filmhold fra sibirisk tiger
I 2008 besøgte Vladimir Putin nationalparken Ussuri, hvor et filmhold var ved at dokumentere den sjældne sibiriske tigers liv. Pludselig overfaldt tigeren tv-holdet, men Putin afværgede ifølge russisk tv katastrofen ved at skyde rovdyret med en bedøvende pil.
“Det var et mirakel”, udtalte filmmagerne til det russiske stats-tv.
Billedet af Putin, der knæler over den bedøvede tiger, gik verden rundt, men der er siden blevet sået tvivl om billedets ægthed. I 2012 stod russiske miljøaktivister frem og fortalte, at tigeren på billedet stammede fra en zoologisk have, og at den var blevet kørt flere hundrede kilometer, før den blev fotograferet med præsidenten.
Indtog sibirisk vildmark i bar overkrop
I 2009 offentliggjorde Vladimir Putin en række feriebilleder fra et ophold i den sibiriske region Tuva, som virkelig pustede til hans actionman-image. Iført grønne militærbukser og med et stålsat blik i øjnene forcerer præsidenten det barske terræn på hesteryg – i bar overkrop. Nogle af billederne viste dog også statsmanden fra en lidt blidere side, hvor han håndfodrer sin hest efter den vilde ridetur.
Skød hval med armbrøst
Putin har gjort det til en sport at opdyrke PR-stunts, som iscenesætter hans macho-egenskaber og hans pagt med den russiske natur. I 2010 offentliggjorde den russiske statsleder vanen tro årets feriebilleder til den russiske befolkning. Her kunne de bl.a. se Putin skyde en hval med en armbrøst. Pilen fra armbrøsten var designet til at indsamle skindprøver fra hvalen. Det tog dog fire forsøg, før præsidenten rent faktisk ramte det store dyr.
Putin hænger ud med rockerbande
Den russiske rockerklub “Natteulvene” med ca. 5.000 medlemmer er klippefaste støtter af Putin, og respekten er tilsyneladende gensidig. I hvert fald har rockerklubbens leder fået en orden af præsidenten på grund af “gruppens patriotiske arbejde”. Vladimir Putin optræder jævnligt sammen med lædervestene for at pleje sit image som Ruslands hårde negl.