Ruslands første folkevalgte præsident, Boris Jeltsin, overtog i 1991 en union i opløsning; bl.a. i Baltikum rev de tidligere sovjetrepublikker sig løs.
Jeltsin forsøgte at fylde den slunkne statskasse ved at sælge statslige olieselskaber og programmet “Lån for aktier”. Mod at yde staten lån fik russiske rigmænd, kaldet oligarker, aktiemajoritet i et statsejet firma. Men mange lån blev aldrig fuldt udbetalt. Fidusen har i dag gjort oligarkerne styrtende rige – og det russiske samfund endnu mere ulige.
1. Mikhail Khodorkovsky (100 mia. kr. – 2003)
Khodorkovsky var Ruslands rigeste mand med en formue på 100 mia. kr., da han blev arresteret og anklaget for bl.a. hvidvask i 2003.
Oliemagnat endte som systemkritiker
Allerede i 1987 blev den 24-årige Mikhail Khodorkovsky mangemillionær på videresalg af importvarer som vesterlandsk sprut og eftertragtede udenlandske computere.
Da præsident Jeltsin solgte ud af statens selskaber, købte Khodorkovsky verdens fjerdestørste olieselskab, russiske Jukos, for 2 mia. kr. Ifølge eksperter var prisen latterlig lav. Jeltsin nuppede pengene og brugte dem på sit genvalg i 1996. “Der var ikke mange regler dengang”, udtalte Khodorkovsky i senere interviews.
Da Khodorkovsky i 2003 ville udvide Jukos til udlandet, greb den nye russiske præsident, Vladimir Putin, ind. Ruslands energisektor skulle blive i Rusland, mente Putin og fik Khodorkovsky anholdt i en lufthavn. Efter 10 års fængsel for skattefusk blev Khodorkovsky benådet af Putin. Han tog straks til Europa, hvor han havde mere end 100 mio. dollars i skattely. Khodorkovsky er i dag en stor kritiker af Putin og fortaler for at reformere det russiske samfund.
2. Roman Abramovitj (62 mia. kr. – 2015)
Abramovitj var nødt til at sælge Chelsea i 2022, da han blev ramt af internationale sanktioner som følge af Ruslands invasion af Ukraine.
Fodboldtosse tjente tykt på svinefarme
Den tidligere dukkefabrikant Roman Abramovitj skovlede formuer ind, da privat virksomhed blev tilladt for sovjetborgere i 1988. Pengene kom bl.a. fra svinefarme og kreativ handel med olie og benzin. I 1992 blev Abramovitj dømt for bevidst at have solgt den samme sending brændstof til to kunder.
Abramovitj kom dog hurtigt på benene igen, og sammen med rigmanden Boris Berezovsky skabte han et handelsimperium med adresse i skattelyet Gibraltar. De blev begge stinkende rige, men uenigheder om ejerskabet fik samarbejdet til at eksplodere, og i 2011 sagsøgte Berezovsky sin tidligere partner for 3 mia. pund.
Abramovitj blev et velkendt navn i Vesten, da han i 2003 købte den engelske storklub Chelsea F.C. for 140 mio. pund. Englands tidligere sportsminister Tony Banks udtalte ved den lejlighed: “Vi må undersøge, hvor pengene kommer fra”.
Ifølge engelske aviser brugte Abramovitj sine kontakter inden for fodboldverdenen til at sikre, at VM i fodbold blev afholdt i Rusland i 2018.
3. Arkady Rotenberg (27 mia. kr. – 2014)
Vladimir Putin (th.) har brugt millioner på fra statskassen på at støtte judo og vennen Rotenberg (tv.).
Brydemakker forgyldes med penge og titler
Vladimir Putin var en vild slagsbror i sine teenageår, indtil vennen Arkady Rotenberg lærte ham brydning i den lokale sportsklub. Rotenberg blev senere judolærer, og han begyndte at træne sin gamle ven Putin fra 1990. I takt med at Putins magt steg, dryppede det på Rotenberg, da hans judoklub bl.a. modtog en offentlig bevilling på 180 mio. dollars.
Da Putin i 2000 blev Ruslands præsident, satte han judolæreren i spidsen for firmaet Rosspirtprom, som kontrollerede 30 pct. af det russiske vodka-marked. Siden da har Rotenberg tjent milliarder på venskabet og er ifølge USA’s myndigheder med i “den russiske ledelses inderkreds”.
Judolærerens formue ligger i fonde, som bl.a. ejer et 2.500 m2 stort engelsk palæ med egen biograf. I 2021 lækkede journalister de såkaldte Pandora Papers. Nogle af de hidtil hemmelige dokumenter afslører, at Rotenberg rådgiver Ruslands elite om at gemme penge i udlandet.
4. Vladimir Potanin (170 mia. kr. – 2022)
Potanin er i dag officielt Ruslands rigeste mand.
Jakkesæt var hjernen bag milliard-snyd
Under Sovjetunionen var Vladimir Potanin embedsmand i Ministeriet for Udenrigshandel, men ved unionens kollaps så han sit snit til at skifte levevej. Han brugte de mange forbindelser, han havde opnået i ministeriet, til at blive en driftig forretningsmand og også snart økonomisk rådgiver for den russiske regering.
Sammen med økonomen og politikeren Anatoly Chubais udtænkte han programmet “Lån for aktier”, hvor russiske forretningsfolk kunne købe aktier i statsejede firmaer imod at yde staten lån. Programmet var dybt korrupt og skabte de fleste af landets rigeste oligarker.
Med oligarken Roman Abramovitj købte Potanin i 2012 verdens største nikkel-producent: Norilsk Nickel. Firmaets miner i Sibirien er Ruslands mest beskidte med et årligt udslip på 2 mio. tons svovldioxid, omkring 2 pct. af udledningerne på verdensplan. I 2020 forårsagede firmaet en enorm miljøkatastrofe, da 21.000 tons diesel flød ud i Siberien.
5. Boris Berezovskij (20 mia. kr. – 1997)
Berezovskij var i årevis en af Putins største kritikere. Da han blev arresteret i 2003, bar han en maske af Putins ansigt – uden tvivl for at provokere den russiske præsident.
Kritiker endte kvalt på toiletgulv
I 1990’erne opkøbte ingeniøren Boris Berezovskij statsvirksomheder på stribe via det udbredte “Lån for aktier”-program. Berezovskij blev medejer af Ruslands største TV-kanal, Kanal 1, flyselskabet Aeroflot og oliefirmaet Sibneft.
Berezovskij blev i 1999 valgt til Ruslands parlament, Dumaen, og støttede året efter den nye præsidentkandidat, Vladimir Putin, med millioner igennem sine firmaer og propaganda på Kanal 1. Men da han så, hvordan Putin samlede magten omkring sig, begyndte han at kritisere præsidenten og fratrådte til sidst sin post med ordene: “Jeg vil ikke tage del i dette lands ruin og tilbagevenden til et autoritært styre”.
Berezovskij flygtede til England og levede som milliardær i eksil, indtil han i 2013 blev fundet død i sit luksuspalæ. Den første forklaring lød på selvmord, men efterfølgende undersøgelser pegede på mord ved kvælning. Berezovskijs datter Elizaveta udtalte siden:
“Jeg tror ikke, de kunne lide, hvad min far sagde. Han sagde, at Putin var en fare for hele verden”.