Efter afslutningen på 2. verdenskrig blev tusindvis af sovjetiske krigsmonumenter, der hyldede sejren over Tyskland, rejst i hele Europa, især i Østbloklandene.
Ved Sovjetuniones sammenbrud blev utallige kommunistiske monumenter og statuer ødelagt eller fjernet, særligt i lande som Polen, Ungarn og Litauen, men størstedelen af krigsmonumenterne overlevede faktisk.
Historikeren Mischa Gabowitsch fra Wien Universitet har i sin forskning undersøgt hvorfor.
Han er kommet frem til, at sejrsmonumenterne havde en kompleks historie fordi de også hyldede det pågældende lands egne soldater og ikke blev anset som politiske på samme måde som de kommunistiske monumenter. Desuden var mange blevet bygget på krigsgrave og var beskyttet af forskellige aftaler og Genève-konventionen.
Siden annekteringen af Krimhalvøen og især Ruslands invasion af Ukraine i 2022 er de sovjetiske monumenter imidlertid blevet en politisk krigszone, som mange af de tidligere østbloklande nu aktiv river ned. Men Ruslands modsvar er at bygge nye – også langt væk fra landets egne grænser.
Befrielsesmonumentet i Kirkenes er Norges mest kendte russiske krigsmonument. Det blev opført i 1952, og her fejres Norges befrielse under 2. verdenskrig stadig hvert år.
Rigmænd betaler for monumenter i udlandet
Sejrsmonumenterne for 2. verdenskrig er en del af en større russisk kampagne, som skal udbrede fortællingen om, at det var Rusland, der reddede Europa fra nazisterne.
En af de største udenfor Rusland er sejrsmonumentet i den israelske by Netanya, som primært blev betalt af russiske milliardærer med forbindelser til Israel. Både den russiske præsident Vladimir Putin og den Israelske premiereminister Benjamin Netanyahu var til stede under åbningen i 2012, som afslørede en stor stenskulptur og en labyrint. Budskabet var tydeligt: At vise, hvordan russiske soldater havde kæmpet for at stoppe Holocaust.
I 2005 stod et russisk krigsmonument i Hollywood færdigt, som var blevet betalt af en interesseorganisation for russiske soldater. Det skete ikke uden protester. Som en demonstrant udtalte: “Det er som at rejse et monument, der hylder nazisterne”.
Åbningen af sejsmonumentet i Netanya styrkede forholdet mellem Rusland og Israel.
10 nye monumenter i Norge
Norge er dog utvivlsomt det land, hvor Rusland har haft størst succes med at opsætte nye krigsmonumenter. Indenfor de sidste 10 år har de russiske myndigheder fået tilsagn på at bygge 10 nye mindesmærker i landet, og mange af dem står allerede færdige.
Udviklingen skyldes bl.a. en særlig lovgivning, som betyder, at Rusland ikke behøver at gå til den norske stat, men kan få tilsagn direkte fra de lokale norske kommuner.
Sovjetunionen mistede omkring 2.900 tropper under befrielsen af Finmarken fra den 23. oktober 1944 til den 26. april 1945, så ønsket om at bygge mindesmærker er i princippet logisk nok. Retorikken fra russisk side viser dog, at mindesmærkerne er en del af et større politisk spil.
Men udviklingen er blevet kritiseret af bl.a. norske meningsdannere. Den 20. april 2022, i kølvandet på invasionen af Ukraine, holdt en talskvinde for det russiske udenrigsministerium en pressekonference, hvor der blev fremlagt 70 eksempler på vandalisme af russiske monumenter i Europa. Som det eneste sted blev Norge fremhævet som et positivt eksempel på russisk samarbejde om historiske mindesmærker.
I forbindelse med skabelsen af ny “patriotisk uddannelse” for unge iværksat af Vladimir Putin i 2021, er Norge også blevet fremhævet som eksemplet på, hvordan andre stater bør behandle russiske krigsmindesmærker.
Rusland er desuden begyndt at uddele medaljer til nordmænd, der vedligeholder og tager sig af russiske krigsgrave i landet.
I dag vurderes det, at der findes omkring 14.000 russiske monumenter for 2. verdenskrig på verdensplan. En stor del står i Østeuropa, hvor mange nu igen bliver fjernet eller bare får lov til at forfalde efter invasionen af Ukraine. I andre vestlige lande, står krigsmonumenterne spritnye og funklende – kampen om fortællingen om 2. verdenskrig raser stadig.