I fuld kampudstyr annocerede Yevgeny Prigozhin, lederen for de russiske lejesoldater Wagner-gruppen, for et par dage siden, at hans tropper havde erobret den enorme saltmine ved byen Soledar.
Det er stadig usikkert om russerne reelt har kontrol over minen, men det ville være en stor moralsk sejr, for de enorme saltminer i Ukraine har i mere end 100 år haft en stor betydning for begge lande.
Saltminerne voksede sig større og større
Der har været saltproduktion i Donetsk-regionen siden 1500-tallet. Men det var først i slutningen af 1800-tallet, at russiske og ukrainske geologer opdagede, hvor gigantiske forekomster af rent salt, der lå under jorden.