Vikinger og vilde vandløb skabte Rusland

ROSTOV: Stammefolk beherskede de russiske stepper

Forskellige folkeslag levede side om side på de russiske vidder, da vikinger fra Skandinavien ankom fra nord.

Frem til 800-tallet var området mellem Østersøen og Sortehavet delt mellem finske og østslaviske stammer. En af de største stammer var de finsk-ugriske marier, som anlagde bosættelsen Sarskoye Gorodishche nær nutidens Moskva.

Her kom handelsfolk med smykker, rav og våben fra Skandinavien i vest for at mødes med købmænd fra Konstantinopel, der bl.a. medbragte glas og silke.

Da vikingerne dukkede op i midten af 800-tallet, blandede de sig med både de finske og de slaviske stammer. Under deres indflydelse blev Sarskoye Gorodishche som handelsby snart afløst af byen Rostov, der voksede frem i nærheden.

Den nye by var dog knap nok blevet anlagt, før den blev indlemmet i den magtfulde republik Novgorod, som lå længere mod vest.

NOVGOROD: Viking skabte den første russiske stat

Om det var en invitation fra lokale stammer, eller om det var på eget initiativ, at vikingehøvdingen Rurik rejste fra Skandinavien til området omkring Ilmen-søen, står hen i det uvisse. Men ifølge kilderne grundlagde han i år 862 byen Novgorod (i Norden kendt som Holmgård) dér, hvor Ilmen løber ud i Volkhovfloden.

Ruriks ankomst markerede begyndelsen til en voldsom økonomisk opblomstring i området. Vikingerne måtte krydse Østersøen og sejle op ad floder og over søer for at nå til Novgorod, men den snørklede rejse var alt besværet værd.

Novgorod lå nemlig centralt placeret på vikingernes handelsrute, der førte hele vejen til Konstantinopel, og i flere århundreder var byen det vigtigste handelsknudepunkt i det østlige Europa med bl.a. bæver- og egernpelse som vigtige eksportvarer.

I 1100-tallet udviklede Novgorod sig til en selvstændig republik. Byens økonomi afhang udelukkende af handel, og magten tilfaldt byens mest succesrige købmænd. Under deres ledelse fik staten en folkevalgt borgmester og blev styret efter demokratiske principper.

Selvom Novgorod allerede i 879 blev en del af Kyivriget, formåede byen i realiteten at bevare sin selvstændighed og økonomiske magtposition i flere hundrede år.

Byens mørkeste time kom i 1570, da zar Ivan den Grusommes mænd indtog og plyndrede byen pga. rygter om et ulmende oprør.

Storbyer skød op på stribe i vikingetiden

Polotsk (862): Byens første kendte hersker er prins Ragnvald, der ankom til byen fra Skandinavien ad floden Daugava. Hans datter, Ragnhild, var gift med Vladimir den Hellige, indtil han konverterede til kristendommen. Byen ligger i nutidens Belarus.

Liubech (882): Som en af de ældste byer i Rusland markerede Liubech sig for alvor i 1097, hvor byen dannede rammen om en kongres for de mange russiske fyrster, der i årevis havde ligget i intern strid. Her blev Kyivriget delt op i mindre stater med hver sin fyrste.

Pskov (903): Staden var en del af Republikken Novgorod og fødested for Olga den Hellige. Hun var af skandinavisk herkomst og styrede Kyivriget fra 945 efter mordet på sin mand, Igor. Hun blev bedste­mor til Vladimir den Hellige.

Tjernihiv (907): Byen var en af de rigeste i Kyivriget. Oprindeligt blev Tjernihiv regeret af østslaviske stammer, men byen kom senere på polske, litauiske og russiske hænder. I dag ligger byen i Ukraine.

Vitebsk (974): Olga den Hellige grundlagde Vitebsk. Byen lå placeret midt på vikingernes handelsrute fra Skandinavien til Konstantinopel, og i 1200- og 1300-tallet udviklede den sig til en uundværlig handelsstation mellem Østersøen i nord og Sortehavet mod syd.

Suzdal (1024): Takket være den frugtbare jord, som omgav Suzdal, tjente byen godt på at dyrke og sælge hvede. I årene 1125-1157 var byen hovedstad i det magtfulde fyrstedømme Rostov-Suzdal. Byen mistede sin position, da nabobyen Vladimir blev hovedstad i det nyoprettede fyrstedømme Vladimir-Suzdal.

KYIV: Stammer og småstater blev samlet i ét gigantisk rige

Kyiv overtog Novgorods magtfulde position og blev hovedstad i det mægtige Kyiv-rige.

Langs handelsruterne mellem Skandinavien og Konstantinopel stødte vikingerne igen og igen på en forhindring – Kyiv. Byen lå strategisk godt, men var i hænderne på nomadefolket khazarerne.

Da Ruriks svoger, prins Oleg, i 879 overtog magten i Novgorod, begav han sig derfor sydpå for at erobre Kyiv og opnå fuld kontrol over den indbringende vandvej.

På vejen mod Kyiv erobrede han flere byer, blandt dem Smolensk, og i 882 kunne han indtage Kyiv: “Kyiv er alle russiske byers moder”, slog han fast og gjorde byen til sin hovedstad.

Under Oleg knyttede Kyivriget nære bånd til Konstantinopel, og hans efterfølger som hersker, Vladimir, giftede sig sågar med den byzantinske kejsers søster og indførte kristendommen.

Kultur og arkitektur udviklede sig hastigt under Vladimirs ledelse, og Kyivriget voksede efterhånden til en af Europas største stater. Efter sin død blev han derfor kendt som Vladimir den Hellige.

KORT – Få overblik over Kyivriget:

SMOLENSK: Grænsebyens indbyggere var vant til krig

Siden Olegs erobring af byen i 882 havde flere stater i Østeuropa kæmpet om kontrollen over Smolensk.

En af disse krige udspillede sig i juli 1654, da 41.000 russiske soldater belejrede det polske Smolensk. I tre måneder bølgede kampene frem og tilbage. Polakkerne blev hjulpet godt på vej af deres effektive kavaleri samt en overraskende solformørkelse, der forvirrede og skræmte de overtroiske russere, men til sidst måtte de se sig slået af fjenden.

De hårdtprøvede indbyggere i Smo­lensk var dog vant til krig og død. Byen lå lige midt på hovedruten mellem Moskva, Warszawa og det vestlige Europa – og ydermere havde den en direkte forbindelse til Sortehavet via Dnepr-floden.

Litauen, Polen og Rusland ønskede derfor alle at kontrollere Smolensk, og grænserne omkring byen skiftede tit. Selvom Smo­lensk er en af Ruslands ældste byer, vidner kun få bygningsværker i dag om byens fortid. De fleste er nemlig gået til grunde i de mange krige.

VLADIMIR: Moskvas konkurrent blev udslettet af mongolerne

Et spektakulært syn mødte den mongolske hær fra Den Gyldne Horde, da rytterne ankom til byen Vladimir den 4. februar 1237. Prægtige hvide katedraler, tårne og paladser af kalksten strålede om kap som lysende beviser på byens velstand.

Byen blev grundlagt af en fyrste fra Kyiv-området som en militær forpost, men da fyrst Andrej Bogoljubskij overtog ledelsen af Vladimir i 1157, oplevede byen en stor vækst, der forvandlede den ellers ubetydelige by til et velstående centrum i fyrstedømmet Vladimir-Suzdal.

Staden blev efterhånden så rig, at den kunne vriste sig fri af Kyivs kontrol og konkurrere med naboen Moskva om at være den mægtigste russiske by.

Krigerne fra Den Gyldne Horde, der var udsendt af den mongolske leder, Batu Khan, var imidlertid komplet ligeglade med Vladimirs blomst­rende økonomi­ og imponerende arkitektur.

De plyndrede, myrdede og brændte store dele af byen ned til grunden. Det tog mongolerne tre dage at tilintetgøre Vladimir, der aldrig genvandt sin storhed. Dermed var vejen banet for konkurrenten Moskva.

MOSKVA: Khanens frygt banede vej for zarrigets hovedstad

Selvom Moskva også blev angrebet af de mongolske krigere fra Den Gyldne Horde i 1200-tallet, og byen efterfølgende blev underlagt den mongolske leder, Batu Khan, endte mongolerne alligevel med at hjælpe Moskva.

Byen lå midt mellem storfyrstedømmet Litauen og det mongolske rige, så da mongolerne i begyndelsen af 1300-tallet begyndte at frygte angreb fra litauerne, besluttede de at styrke forsvarsværkerne i Moskva for at sikre deres herredømme.

Derfor kunne byen vokse i både størrelse og velstand, uden at mongolerne blandede sig synderligt, og i 1380 var Moskva blevet så stærk, at den kunne starte et oprør.

Moskvas ubestridte leder, prins Dmitry Donskov, samlede en russisk hær og førte den til sejr over mongolerne under slaget ved Kulikovo nær floden Don, 120 km sydøst for Moskva.

Sejren blev startskuddet til en lang og intens russisk frihedskamp anført af Moskva, og i 1480 kunne russerne endelig løsrive sig fra mongolerne. Herefter blev Moskva udnævnt til hovedstad i det rige, som i dag er kendt som Rusland.