Ved indgangen til 800-tallet var de landområder, der i dag udgør den vestlige del af Rusland og Ukraine, primært beboet af stammefolk.
I løbet af de næste hundrede år ankom handelsfolk fra Skandinavien, og byer skød op langs floderne. Disse handelsbyers interne magtkampe skabte det første samlede Rusland.
800-tallet
ROSTOV: Stammefolk beherskede de russiske stepper
Forskellige folkeslag levede side om side på de russiske vidder, da vikinger fra Skandinavien ankom fra nord.
Frem til 800-tallet var området mellem Østersøen og Sortehavet delt mellem finske og østslaviske stammer. En af de største stammer var de finsk-ugriske marier, som anlagde bosættelsen Sarskoye Gorodishche nær nutidens Moskva.
Her kom handelsfolk med smykker, rav og våben fra Skandinavien i vest for at mødes med købmænd fra Konstantinopel, der bl.a. medbragte glas og silke.
Da vikingerne dukkede op i midten af 800-tallet, blandede de sig med både de finske og de slaviske stammer. Under deres indflydelse blev Sarskoye Gorodishche som handelsby snart afløst af byen Rostov, der voksede frem i nærheden.
Den nye by var dog knap nok blevet anlagt, før den blev indlemmet i den magtfulde republik Novgorod, som lå længere mod vest.

Munken Nestor skrev imellem 1050 og 1120 en krønike om det tidlige Ruslands historie.
År 862
NOVGOROD: Viking skabte den første russiske stat
Om det var en invitation fra lokale stammer, eller om det var på eget initiativ, at vikingehøvdingen Rurik rejste fra Skandinavien til området omkring Ilmen-søen, står hen i det uvisse. Men ifølge kilderne grundlagde han i år 862 byen Novgorod (i Norden kendt som Holmgård) dér, hvor Ilmen løber ud i Volkhovfloden.
Ruriks ankomst markerede begyndelsen til en voldsom økonomisk opblomstring i området. Vikingerne måtte krydse Østersøen og sejle op ad floder og over søer for at nå til Novgorod, men den snørklede rejse var alt besværet værd.

Vikingen Rurik tilhørte muligvis et folk ved navn rus, som Rusland i dag er opkaldt efter.
Novgorod lå nemlig centralt placeret på vikingernes handelsrute, der førte hele vejen til Konstantinopel, og i flere århundreder var byen det vigtigste handelsknudepunkt i det østlige Europa med bl.a. bæver- og egernpelse som vigtige eksportvarer.
I 1100-tallet udviklede Novgorod sig til en selvstændig republik. Byens økonomi afhang udelukkende af handel, og magten tilfaldt byens mest succesrige købmænd. Under deres ledelse fik staten en folkevalgt borgmester og blev styret efter demokratiske principper.
Selvom Novgorod allerede i 879 blev en del af Kyivriget, formåede byen i realiteten at bevare sin selvstændighed og økonomiske magtposition i flere hundrede år.
Byens mørkeste time kom i 1570, da zar Ivan den Grusommes mænd indtog og plyndrede byen pga. rygter om et ulmende oprør.
862-1024
Storbyer skød op på stribe i vikingetiden
Polotsk (862): Byens første kendte hersker er prins Ragnvald, der ankom til byen fra Skandinavien ad floden Daugava. Hans datter, Ragnhild, var gift med Vladimir den Hellige, indtil han konverterede til kristendommen. Byen ligger i nutidens Belarus.
Liubech (882): Som en af de ældste byer i Rusland markerede Liubech sig for alvor i 1097, hvor byen dannede rammen om en kongres for de mange russiske fyrster, der i årevis havde ligget i intern strid. Her blev Kyivriget delt op i mindre stater med hver sin fyrste.
Pskov (903): Staden var en del af Republikken Novgorod og fødested for Olga den Hellige. Hun var af skandinavisk herkomst og styrede Kyivriget fra 945 efter mordet på sin mand, Igor. Hun blev bedstemor til Vladimir den Hellige.

Dronning Olga regerede Kijevriget og blev efter sin død udnævnt til helgen i den ortodokse kirke.
Tjernihiv (907): Byen var en af de rigeste i Kyivriget. Oprindeligt blev Tjernihiv regeret af østslaviske stammer, men byen kom senere på polske, litauiske og russiske hænder. I dag ligger byen i Ukraine.
Vitebsk (974): Olga den Hellige grundlagde Vitebsk. Byen lå placeret midt på vikingernes handelsrute fra Skandinavien til Konstantinopel, og i 1200- og 1300-tallet udviklede den sig til en uundværlig handelsstation mellem Østersøen i nord og Sortehavet mod syd.
Suzdal (1024): Takket være den frugtbare jord, som omgav Suzdal, tjente byen godt på at dyrke og sælge hvede. I årene 1125-1157 var byen hovedstad i det magtfulde fyrstedømme Rostov-Suzdal. Byen mistede sin position, da nabobyen Vladimir blev hovedstad i det nyoprettede fyrstedømme Vladimir-Suzdal.
880'erne
KYIV: Stammer og småstater blev samlet i ét gigantisk rige
Kyiv overtog Novgorods magtfulde position og blev hovedstad i det mægtige Kyiv-rige.
Langs handelsruterne mellem Skandinavien og Konstantinopel stødte vikingerne igen og igen på en forhindring – Kyiv. Byen lå strategisk godt, men var i hænderne på nomadefolket khazarerne.
Da Ruriks svoger, prins Oleg, i 879 overtog magten i Novgorod, begav han sig derfor sydpå for at erobre Kyiv og opnå fuld kontrol over den indbringende vandvej.
På vejen mod Kyiv erobrede han flere byer, blandt dem Smolensk, og i 882 kunne han indtage Kyiv: “Kyiv er alle russiske byers moder”, slog han fast og gjorde byen til sin hovedstad.
Under Oleg knyttede Kyivriget nære bånd til Konstantinopel, og hans efterfølger som hersker, Vladimir, giftede sig sågar med den byzantinske kejsers søster og indførte kristendommen.

Vladimir valgte kristendommen over islam, da han ikke ville forbyde sit folk at drikke alkohol.
Kultur og arkitektur udviklede sig hastigt under Vladimirs ledelse, og Kyivriget voksede efterhånden til en af Europas største stater. Efter sin død blev han derfor kendt som Vladimir den Hellige.
KORT – Få overblik over Kyivriget:




Storrige skabt af vikinger
Kyivriget blev grundlagt af vikingen Oleg sidst i 800-tallet. Riget nåede sin største udbredelse rent geografisk ca. 300 år senere, hvor det bl.a. dækkede dele af nutidens Ukraine, Polen, Belarus, Letland og Rusland.
882
Under prins Oleg flytter magtcentrummet i Rusland fra Novgorod til den nye hovedstad, Kyiv.
988
Vladimir den Hellige indfører kristendommen, da han indgår en pagt med den byzantinske kejser Basil 3.
1030
Jaroslav den Vise (søn af Vladimir den Hellige) erobrer en del af det østeuropæiske område Galicien fra polakkerne og indlemmer det erobrede land i Kyivriget.
Jaroslav giftede sig med en datter af svenske kong Olof Skötkonung.
År 882
SMOLENSK: Grænsebyens indbyggere var vant til krig
Siden Olegs erobring af byen i 882 havde flere stater i Østeuropa kæmpet om kontrollen over Smolensk.
En af disse krige udspillede sig i juli 1654, da 41.000 russiske soldater belejrede det polske Smolensk. I tre måneder bølgede kampene frem og tilbage. Polakkerne blev hjulpet godt på vej af deres effektive kavaleri samt en overraskende solformørkelse, der forvirrede og skræmte de overtroiske russere, men til sidst måtte de se sig slået af fjenden.

Polsk medalje skabt til minde om en sejr over russerne i Smolensk i 1600-tallet.
De hårdtprøvede indbyggere i Smolensk var dog vant til krig og død. Byen lå lige midt på hovedruten mellem Moskva, Warszawa og det vestlige Europa – og ydermere havde den en direkte forbindelse til Sortehavet via Dnepr-floden.
Litauen, Polen og Rusland ønskede derfor alle at kontrollere Smolensk, og grænserne omkring byen skiftede tit. Selvom Smolensk er en af Ruslands ældste byer, vidner kun få bygningsværker i dag om byens fortid. De fleste er nemlig gået til grunde i de mange krige.
Smolensk skiftede hænder mange gange
Smolensk markerer i dag Ruslands vestlige grænse, men det har taget mange krige at nå dertil.
År 882
Prins Oleg indtager byen.
1240
Litauerne rykker ind, efter at tatarerne har plyndret og forladt byen.
1340
Moskvas adel indtager staden.
1408
Litauen tilbageerobrer byen.
1514
Efter en ny krig mellem Moskva og Litauen erobrer moskovitterne byen.
1611
Polakkerne indtager byen igen.
1654
Rusland generobrer en gang for alle Smolensk i den polsk-russiske krig.
1100-tallet
VLADIMIR: Moskvas konkurrent blev udslettet af mongolerne
Et spektakulært syn mødte den mongolske hær fra Den Gyldne Horde, da rytterne ankom til byen Vladimir den 4. februar 1237. Prægtige hvide katedraler, tårne og paladser af kalksten strålede om kap som lysende beviser på byens velstand.
Byen blev grundlagt af en fyrste fra Kyiv-området som en militær forpost, men da fyrst Andrej Bogoljubskij overtog ledelsen af Vladimir i 1157, oplevede byen en stor vækst, der forvandlede den ellers ubetydelige by til et velstående centrum i fyrstedømmet Vladimir-Suzdal.
Staden blev efterhånden så rig, at den kunne vriste sig fri af Kyivs kontrol og konkurrere med naboen Moskva om at være den mægtigste russiske by.
Byen var klædt i hvidt
Selvom byen Vladimir næsten blev udslettet under Den Gyldne Hordes erobring, vidner enkelte bygningsværker den dag i dag om byens storhedstid.

Den Gyldne Port (1164)
Kyiv og Konstantinopel havde i 1100-tallet gyldne porte, og fyrst Andrej Bogoljubskij fik derfor opført en lignende port ved byens vestlige indgang. Den var 14 m høj og dekoreret med guldplader indvendigt.

Maria Himmelfarts-katedralen (1160)
Jomfru Maria var Vladimirs beskytter og skulle derfor æres med en pompøs katedral. Med sine 1.178 m² var kirken Ruslands største i næsten 400 år.

Sankt Demetrius-katedralen (1197)
Størrelsen var ganske beskeden, men dekorative relieffer gjorde Sankt Demetrius-katedralen til noget særligt. Dyr, planter, konger, helgener og sagnfigurer blev indhugget i kalkstensmurene og cementerede Vladimirs position som et kunst- og arkitektur-mæssigt centrum.
Krigerne fra Den Gyldne Horde, der var udsendt af den mongolske leder, Batu Khan, var imidlertid komplet ligeglade med Vladimirs blomstrende økonomi og imponerende arkitektur.
De plyndrede, myrdede og brændte store dele af byen ned til grunden. Det tog mongolerne tre dage at tilintetgøre Vladimir, der aldrig genvandt sin storhed. Dermed var vejen banet for konkurrenten Moskva.
År 1480
MOSKVA: Khanens frygt banede vej for zarrigets hovedstad
Selvom Moskva også blev angrebet af de mongolske krigere fra Den Gyldne Horde i 1200-tallet, og byen efterfølgende blev underlagt den mongolske leder, Batu Khan, endte mongolerne alligevel med at hjælpe Moskva.
Byen lå midt mellem storfyrstedømmet Litauen og det mongolske rige, så da mongolerne i begyndelsen af 1300-tallet begyndte at frygte angreb fra litauerne, besluttede de at styrke forsvarsværkerne i Moskva for at sikre deres herredømme.
Derfor kunne byen vokse i både størrelse og velstand, uden at mongolerne blandede sig synderligt, og i 1380 var Moskva blevet så stærk, at den kunne starte et oprør.

Verdens største klokke (Zarklokken) blev støbt i Moskva i 1735 og vejer ca. 200 tons.
Moskvas ubestridte leder, prins Dmitry Donskov, samlede en russisk hær og førte den til sejr over mongolerne under slaget ved Kulikovo nær floden Don, 120 km sydøst for Moskva.
Sejren blev startskuddet til en lang og intens russisk frihedskamp anført af Moskva, og i 1480 kunne russerne endelig løsrive sig fra mongolerne. Herefter blev Moskva udnævnt til hovedstad i det rige, som i dag er kendt som Rusland.