Skotsk gambler ruinerede Frankrig

Ved et rent lykketræf slipper den midaldrende skotte uskadt ud af det ødelagte køretøj. Ydmyget og skrækslagen må han nu løbe, så hurtigt han kan. I hælene har han en strøm af rasende mennesker, som giver ham skylden for alle deres kvaler – med god grund.

John Law har i begyndelsen af 1700-tallet sat Frankrigs økonomi helt over styr med vilde aktiespekulationer. Mange har tabt alt, og det eneste, de har tilbage, er ønsket om hævn.

Den vilde jagt går gennem Paris’ gader i retning mod økonomens bolig – det fornemme “Palais Royal”. Palæet er hans fyrstelige residens i byen samt hans eneste chance for at undgå at falde i hænderne på sine forfølgere.

Alt held har dog endnu ikke forladt den degraderede gambler. I sidste øjeblik stormer Law ind igennem porten til sikkerheden i sit palæ.

Imens den chokerede skotte – med snavs i parykken og flænger i sit guldrandede tøj – hiver efter vejret bag den lukkede port, får nyheden om hans ødelagte karet Frankrigs parlament til at bryde ud i en vild og ekstatisk jubel.

Forlod moren for at feste og hore

John Laws liv tegnede ellers udramatisk ved fødslen i 1671. Som søn af en skotsk guldsmed modtog han en klassisk uddannelse. Tidligt overraskede han sine forældre med sit store talent udi matematik og regning.

Da Law var 14 år, døde hans far og efterlod den unge dreng og moren med to godser og en kæmpe formue. Men den unge Law ville ikke være guldsmed. Han ville læse og feste i byen, så 20 år gammel rejste han hjemmefra.

Turen gik til London, hvor han enten fordrev nætterne med kvinder og hasardspil eller fordybede sig i sine økonomistudier. Dette kom ham til gode i spillebulerne, hvor han brugte avancerede matematiske modeller til at vinde enorme gevinster, som han dog hurtigt ødslede bort.

Snart forelskede han sig i en gift kvinde, og i duellen, der fulgte, gennemborede han sin rival med et sværd. Den 20. april 1694 blev Law dømt til døden.

Dommen blev imidlertid omgjort til fængselsstraf, og året efter lykkedes det ham at flygte fra cellen og over Kanalen.

Inden længe endte skotten i Amsterdam, hvor handlen blomstrede. Her oplærte en engelsk diplomat ham i økonomisk teori. I 1700 vendte Law hjem til Skotland – med store planer for landets finansielle fremtid.

Pengene opstod ud af den blå luft

“Holland med sin golde jord”, skrev Law i 1700, “er verdens rigeste land. Hvorfor? Fordi det flyder over med penge”. Skotten havde ikke forstået, at penge er et resultat af allerede skabte værdier. Han var sikker på, at de i nogle tilfælde kunne komme før arbejdet, og at de skotske magthavere blot skulle lade ham åbne en ny bank, der kunne udspy massevis af sedler.

Laws jordnære landsmænd havde dog ikke meget tilovers for visionerne. I 1705 opgav Law at realisere sit projekt i Skotland, og han rejste stålsat videre til Frankrig, der var blevet stærkt forarmet af Ludvig 14.s ekstravagante forbrug.

Men heller ikke Solkongen ville lytte til den charmerende skotske gambler. På trods af at Law vandt den mægtige hertug af Orléans’ beundring, fik han derfor samme år en 24-timersfrist til at forlade byen.

Han drog videre til Italien og Tyskland for til sidst at vende hjem til Skotland – uden at have overbevist én eneste europæisk leder om, at hans forslag kunne bruges til noget.

Stjal sin idé fra kineserne

I 1715 døde Solkongen og efterlod Frankrig på fallittens rand. Folk strømmede væk fra landdistrikterne, handlen stagnerede, og underbetalte soldater truede staten med oprør.

De desperate myndigheder forsøgte at dække den enorme statsgæld ved at præge højere tal på mønterne. Det førte ikke til øget rigdom, men tværtimod til væsentlige prisstigninger og problemer med falskmøntneri.

Den nye konge, Ludvig 15., var kun fem år gammel, og hans værge regerede derfor landet, indtil kongen blev voksen. Denne værge var hertugen af Orléans, og han besluttede nu i den kritiske situation at hidkalde sin gamle ven John Law. Den nu midaldrende skotske gambler greb straks chancen og slog sig ned i Paris.

MISSISSIPPIBOBLEN – Se hvordan John Law skabte en finansboble:

I 1716 åbnede han sin første seddelbank med en anseelig startkapital på seks mio. franc – svarende til ca. 120 mio. danske kr. i dag. Skønt kineserne for længst havde opfundet papirpengene, var fænomenet næsten ukendt for franskmændene, der ikke helt stolede på det brændbare materiale. Guld- og sølvmønter kunne jo altid omsmeltes til ædelmetal, når regeringens mønt-manipulationer gik for vidt.

Men Law kunne som noget nyt garantere, at hver enkelt seddels værdi svarede til et bestemt antal mønters værdi og vægt på en bestemt dato. På den måde stabiliserede han de svingende kurser. Inden længe raslede mønterne derfor ind i hans bankhvælv, og nytrykte sedler strømmede ud i Paris.

I løbet af ét år steg tempoet og handlen mærkbart, og regenten var så begejstret, at han lod Law gøre sedlerne til nationalt betalingsmiddel.

Alt, Law rørte ved, blev tilsyneladende til guld, og adelen flokkedes i hans luksuriøse forværelser i håbet om at fange et glimt af det skotske geni.

Konkurrenterne tabte til charmøren

I 1717 lod den godtroende hertug af Orléans John Law stifte et handelskompagni til at varetage statens interesser i Fransk Amerika.

Udnævnelsen mødte modstand hos finansrådets præsident – d’Argenson. Sammen med tre ligesindede stiftede han et aktieselskab, der skulle udkonkurrere skottens kompagni.

Eftersom d’Argensons firma skulle stå for indsamlingen af saltskatten, som den hårdt pressede stat havde udliciteret, var aktierne her en forholdsvis sikker investering. Men d’Argenson manglede Laws snuhed og flair for forretning.

I december 1718 gav skotten alle aktionærerne i sin private bank muligheden for at få vekslet deres penge i guld- og sølvmønter. Målet var at skabe tillid, så folk stadigvæk stolede på sedlerne.

Tricket virkede. Året efter så d’Argenson derfor modløst til, da hertugen af Orléans lod Law overtage handlen med Afrika og Asien. Vest- og Ostindienkompagniet blev fusioneret til ét fælles aktieselskab kaldet Compagnie des Indes – Indienskompagniet – som nu blev ledet af den skotske spekulant.

Kort efter fik Law også retten til at præge mønter. Han udstedte et hav af nye aktier og opkøbte den franske statsgæld på ca. 16 mia. På den måde fik han det fulde ansvar for landets skattesystem og havde nu total kontrol over Frankrigs finanser.

Fattigrøve købte diamanter

I løbet af 1719 blev Frankrig ramt af en aktiefeber uden historisk sidestykke. Law udstedte i fire omgange aktier pålydende 500 franc, der ved årets udgang blev solgt for helt op til 36 gange mere end den oprindelige indkøbspris.

Alverdens spekulanter og svindlere købte aktier fra morgen til aften, og sommetider var det muligt at tjene én million franc på én dag!

Mange mennesker fandt kreative måder at tjene lidt ekstra på. En syg mand sendte fx sin tjener afsted for at sælge 250 aktier a 8.000 franc. Tjeneren solgte dem i stedet for 10.000 franc hver og stak overskuddet i lommen. Handlen var så heftig, at en pukkelrygget mand tjente 150.000 franc ved at udleje sin pukkel som skrivebord for andre, der skulle tegne nye aktier.

Snart skiftede pengene hænder så hurtigt, at de sociale roller blev vendt på hovedet. Adelen kom ydmygt krybende for at tigge om aktier, mens nyrige fra underklassen spadserede rundt i guldtøj og bralrede i butikker og restauranter.

En adelskvinde mødte sin køkkenpige i operaen og kunne knap genkende hende for alle de diamanter, hun bar. Ligeledes overrasket blev en adelsmand, der mødte sin forhenværende tjener, som tilbød ham et lift i sin karet.

Law selv blev æresmedlem af Videnskabernes Akademi, og når han viste sig i gaderne, blev han fulgt af råbet “Længe leve kongen og hr. Law!”.

Prisen på kyllinger eksploderede

I 1720 gik det galt. Aktiepriserne havde nået så svimlende højder, at enkelte spekulanter begyndte at spørge sig selv, hvor al den nye rigdom kom fra. Af frygt for at sidde tilbage med værdiløse andele i et overskudsløst fantasifoster begyndte de at sælge ud af deres aktiepapirer for i stedet at investere i huse og smykker.

Med faldet i efterspørgslen på aktier begyndte de unaturligt høje priser at styrtdykke. Folk blev grebet af en vild panik – for hvad nu, hvis de aldrig fik solgt deres dyrekøbte værdipapirer.

Det nye fokus på fast ejendom førte snart til en firedobling af boligpriserne, og selv dagligvarer nåede et absurd niveau. I butikkerne overbød folk hinanden; en desperat adelsmand endte med at betale 200 franc – ca. 20.000 danske kr. – for en enkelt kylling.

Adelsfolk måtte forlade deres palæer, mens jævne borgere havnede i bundløs gæld. Law gik fra sin heltestatus til at være Frankrigs mest forhadte mand.

For at vende situationen fastfrøs skotten aktiepriserne og forbød folk at gå med smykker offentligt. Lovene skulle forhindre, at der blev handlet med andet end Laws sedler. Resultatet blev, at folk angav hinanden til politiet for brud på reglerne, så der konstant måtte gennemføres razziaer og konfiskeringer.

John Law flygtede i kvindetøj

Den 21. maj 1720 havde regeringen fået nok af Laws idéer. Den udstedte et dekret, der skulle gennemtvinge orden ved gradvist at sænke værdien på både penge og aktier. Folk troede, at det var endnu et af skottens påhit, og vilde tumulter opstod i gaderne.

Dekretet blev hurtigt trukket tilbage, men skaden var sket. Law blev overfaldet i sin karet og måtte søge tilflugt i sit palæ. Da de rasende horder stimlede sammen foran bygningen, var han nødsaget til at flygte ad en anden udgang i al hemmelighed. Ifølge nogle kilder forlod han Frankrig forklædt som en kvinde.

Aktierne blev herefter afviklet, statsgælden blev overført til obligationer, og inden længe var guldsmedesønnens storslåede projekt en saga blot.

John Law havde selv brugt alle sine midler på at opkøbe ejendomme i det land, hvis ruinerede befolkning nu ønskede hans død. Ønsket blev opfyldt i 1729, hvor den 58-årige gambler trak sit sidste suk i Venedig, ensom og fattig som en kirkerotte.