Talibanere sprængte kæmpe-buddhaerne i stykker. Bagefter sendte de triumferende billeder til omverdenen.

© Paula Bronstein/Getty Images

Taliban sprængte uvurderlig kulturskat i småstumper

Med et brag forsvandt Afghanistans gigantiske buddha-statuer i foråret 2001 i en støvsky. Men eksplosionen handlede mere om penge end om religion.

Talibans mullaher er rasende. Efter en langvarig tørke rammes Afghanistan i marts 2001 af streng vinter, og op mod en million afghanere sulter. Alligevel interesserer vestlige diplomater sig mere for gamle buddha-statuer, mener landets religiøse ledere.

“Når dine børn dør for øjnene af dig, er du ligeglad med et stykke kunst”, siger Taliban-regimets talsmand i et interview med avisen The New York Times.

Med antiluftskyts, kanoner og dynamit er talibanerne gået i gang med at ødelægge to gigantiske buddha-statuer i Bamiyan-dalen i den nordlige del af landet.

Talsmanden forklarer, at Vesten er skyld i, at de næsten 1.500 år gamle statuer destrueres. Udenlandske diplomater har tilbudt Taliban penge for at passe godt på buddha-statuerne, mens bevægelsen bekæmper en lokal milits i området.

“Vores religiøse ledere foreslog, at pengene i stedet blev brugt på at hjælpe vores børn, som var ved at dø af underernæring. Men diplomaterne afviste. Pengene er kun til statuer, sagde de”, uddyber talsmanden.

Buddha-statuerne i Bamiyan-dalen var hhv. 38 m og 55 m høje. De blev opført i årene 570 og 618 e.Kr. i Bamiyan-dalen, der ligger nordvest for Kabul.

© Swiss National Library, Phecda109

“Mullaherne blev vrede og sagde: Hvis I ødelægger vores fremtid med økonomiske sanktioner, så kan I ikke bekymre jer om vores kulturarv. Og så besluttede de, at statuerne skulle ødelægges”, lyder forklaringen fra talsmanden.

Afghanistans koran-kyndigste mænd beordrer nedrivning af de hhv. 38 og 55 meter høje buddha-statuer. Trods udlandets massive protester og tilbud om penge lader Taliban sig ikke rokke. Om noget cementerer udlandets kritik bare deres beslutsomhed.

Taliban ville beskytte Buddha

Begyndelsen til de to buddha-statuers undergang skal findes fem år tidligere. I 1996 kom en ny og ukendt størrelse til magten i det hårdt plagede Afghanistan. Efter en stribe diktatorer, sovjetisk besættelse og en blodig borgerkrig underlagde en fundamentalistisk bevægelse kaldet Taliban sig landet.

Talibanerne fulgte en streng tolkning af Koranen, men til at begynde med havde de ikke kontrol over hele Afghanistan – især mod nord holdt lokale ledere stand. Først i 1998 lykkedes det Taliban at erobre Bamiyan-dalen, hvor de to enorme buddhaer var hugget ind i klippevæggen.

I Kushan-riget (med rødt) dyrkede indbyggere flere religioner. Langs Silkevejen (de gule streger) smeltede buddhisme, hinduisme og zarathustrisme sammen.

© Shutterstock

Kæmper prydede Silkevejen

Bamiyan-dalen var i århundreder et pulserende centrum for handel og buddhisme, men skibe og muslimer forvandlede dalen.

Når middelalderens handelskaravaner kom over bjergpasset og ned i den frugtbare Bamiyan-dal, åbenbarede et overjordisk syn sig. Fra enorme hvælvinger i klippevæggen skuede to gigantiske buddha-statuer ud over de hundredvis af dromedarer og kameler.

I Bamiyan krydsede kinesiske og indiske købmænd hinandens spor. Deres sprog, tro og traditioner smittede af på dalens indbyggere – og på resten af riget, som det såkaldte Kushan-dynasti herskede over.

Fra 200- til 400-tallet blev Bamiyan-dalen et buddhistisk centrum og pilgrimssted med hundredvis af huler i bjergsiden. Her lå klostre fulde af buddhistiske munke. Omkring år 600 opførte munkene de enorme buddhaer.

Trods skiftende magthavere forblev dalen længe buddhistisk, men i år 977 erobrede det muslimske Abbaside-kalifat Bamiyan. Handlen fortsatte dog med at blomstre i dalen, indtil Europas skibe udkonkurrerede trafikken på Silkevejen i løbet af 1400-tallet.

En overivrig lokal talibanleder begyndte straks at bore huller i den mindste buddhas ansigt for at placere sprængstoffer. Men da Talibans øverste leder, mullah Mohammed Omar, fik nys om dette, fredede han omgående statuerne.

Også Talibans kulturminister påpegede nødvendigheden af at beskytte antikviteter og anden kulturarv. Han nævnte specifikt statuerne i Bamiyan og pointerede, at siden landet blev muslimsk, “har statuerne aldrig lidt overlast”. Ministeren understregede, at “Bamiyan ikke ville blive ødelagt, tværtimod vil det blive beskyttet”.

Men i Talibans Afghanistan hændte mangt og meget, som bevægelsens leder ikke havde kontrol over.

Mullah erklærede afguder krig

Første urovækkende tegn kom, da et højtstående medlem af Taliban tiltvang sig adgang til Kabul Museum og smadrede dele af museets samling af statuer fra oldtiden. Statuerne viste afguder og måtte ifølge Koranen destrueres, mente han.

Mohammed Omar (1960-2013) var Talibans og Afghanistans leder i 2001. Oprindeligt ville han beskytte statuerne i Bamiyan, men så kom han under pres.

© The Guardian

I begyndelsen af 2001 blev over 2.500 genstande smadret eller stjålet fra museet. Fra Talibans øverste ledelse begyndte krigsretorikken mod afguderne at tage til. Mullah Omar skiftede nu holdning og gik i spidsen for et angreb på alle arkæologiske fund, der afbildede fortidens guder.

Den 26. februar udstedte lederen et dekret, hvor han beordrede ødelæggelsen af alle ikke-islamiske statuer og helligdomme i Afghanistan. Kursændringen skyldtes øget indflydelse fra endnu mere rabiate kræfter – især al-Qaedas leder, Osama bin Laden, som gemte sig i Afghanistans bjerge.

Slaver fik det farligste arbejde

Få øjenvidner har siden turdet røbe, hvad de oplevede i Bamiyan-dalen i 2001. Den dengang 35-årige MH (navnet er redaktionen bekendt) er en af dem. Han boede i dalen og var som så mange andre i området shiamuslim.

Talibanerne er sunnimuslimer og regner shiaer for at være vederstyggelige frafaldne. Ifølge deres ekstremistiske tolkning af islam har rettroende lov til at dræbe frafaldne eller tage dem som slaver.

“Mændene vidste, at de kunne dø når som helst – enten i en eksplosion eller i vagternes varetægt”. MH, der var slavearbejder i Bamiyan-dalen i 2001.

MH var heldig og endte i slaveri. Under ødelæggelsen af buddha-statuerne frygtede han konstant at blive sprængt i luften eller få en kugle gennem hovedet. Som Talibans fange sled han hver dag med at slæbe sprængstoffer hen til de to buddhaer.

Verdens største stående buddha-statuer havde prydet klipperne hele hans liv, nu var han og 24 andre fanger tvunget til at forberede deres ødelæggelse.

På lastbiler kørte Taliban sprængstoffer ind i Bamiyan-dalen. Fra ladet skulle fangerne bære dem hen til buddhaerne.

“Mændene vidste, at de kunne dø når som helst – enten i en eksplosion eller i vagternes varetægt”, fortalte MH i et interview til BBC i 2015.

MH var inderligt imod at ødelægge de oldgamle statuer, men han havde ikke noget valg.

“Jeg så en mand med et dårligt ben, som ikke kunne bære de eksplosive stoffer længere. Talibanerne skød ham på stedet, og en anden fange fik besked på at skaffe liget af vejen”.

Eksperter måtte tilkaldes

Efter en skuffende første sprængning, hvor kun dele af benene på den store buddha forsvandt, fortsatte Taliban med at opbygge deres arsenal i Bamiyan-dalen.

Bamiyan-dalen og den nu gabende tomme niche, hvor den store buddha stod i 1.383 år.

© UNESCO

MH husker, at nogle af sprængstofferne lignede sæbe og føltes som dej. Med hjælp fra fangerne gennemførte Taliban to-tre eksplosioner om dagen for at ødelægge buddhaerne.

Fangerne dinglede i reb ned foran buddhaerne, mens de placerede sprængladninger i huller, som de havde boret i statuerne.

“Vi var så bange for, at de ville skære rebet over, eller at de ville lade os hænge deroppe under eksplosionen”, fortalte MH. Han tilføjede, at arabiske og pakistanske ingeniører hjalp med bomberne, fordi Taliban ikke magtede at skabe eksplosioner, der var voldsomme nok til at få statuerne til at segne.

Lande ville købe statuerne

Imens Taliban prøvede at nedbryde monumenterne, fordømte det internationale samfund ødelæggelsen. Kritikken lød fra både Vesten og buddhistiske lande og blandt ledere og imamer i mere moderate muslimske lande. Kritikken gik især på, at Taliban burde respektere andre religioner og bevare kulturarven.

Lande som Thailand, Sri Lanka, Japan og selv Iran tilbød at købe statuerne og betale for deres vedligeholdelse. Men Taliban havde kun foragt tilovers for tilbuddene.

Den 19. marts var kameramænd fra den arabiske TV-station Al Jazeera inviteret til at dokumentere nedrivningen af statuerne. En gigantisk eksplosion rystede nærmest hele bjerget. Da røgen lettede, var statuerne væk – kun to gabende tomme huller sås i klippevæggen.

Slavearbejderen MH så med egne øjne den endelige tilintetgørelse af buddha-statuerne og talibanernes begejstring. De skød op i luften med maskingeværer, dansede og ofrede ni køer.

Ødelæggelsen chokerede

Ødelæggelsen skabte ikke blot et hul i klippevæggen, den efterlod et tomrum i afghanernes kulturarv. Både lægmænd og eksperter var rystede.

Den senere ansvarlige for historiske monumenter i Bamiyan, Naser Modaber, fortalte i et interview til Al Jazeera, at han befandt sig i en flygtningelejr i Pakistan, da han første gang så billederne af de tomme nicher i bjergsiden:

“Jeg følte en kæmpe sorg i mit hjerte. Jeg oplevede, at hele historien, kulturen, kunsten og afghanernes hjerte pludselig var tabt med ødelæggelsen af buddhaerne”.

Eksplosionen rystede jorden og sendte en kvælende sky af røg og støv til vejrs.

© CNN/Getty Images

Også MH var knust over at have været med til at ødelægge to af landets største kulturskatte.

“Jeg fortrød det dengang, jeg fortyder det nu, og jeg vil altid fortryde det. Men jeg kunne ikke yde modstand, jeg havde ikke et valg, for så havde de dræbt mig”.

Genopbygning var meningsløs

I oktober 2001 væltede en amerikansk-ledet militæroperation Taliban. Kort efter begyndte lokale og internationale stemmer at tale for en genopbygning af monumenterne. Andre mente, at en rekonstruktion ville være meningsløs, og at hullerne i væggen var de bedste advarsler mod religiøs og kulturel intolerance.

Den afghanske avis 8 AM talte i 2020 med MH for at høre hans mening. Han svarede, at det ville være uklogt at bruge penge på en rekonstruktion, før Afganistan fik en stærk, effektiv og inkluderende regering:

“Ellers vil Taliban formentlig bare ødelægge dem igen”.

Måske har han ret.

I 2021 erobrede Taliban atter magten i Afghanistan. Den nye regering har ikke afsløret sine planer for Bamiyan-dalen og de gabende tomme hvælvinger i bjergsiden.