Hvad er arbejdernes internationale kampdag?
Hvert år den 1. maj indtager millioner af arbejdere gaderne i storbyer verden over under røde faner, mens lyden af politiske kampråb, brandtaler og socialistiske arbejderhymner som “Internationale” fylder luften.
I de mere end 100 år, arbejdernes internationale kampdag er blevet fejret, har proletarer fra København til Kraków demonstreret for ligeløn, kortere arbejdsdage og sikrere arbejdsforhold.
Og ofte har arbejderne trukket sig sejrrigt ud af slagmarken.
Arbejdernes internationale kampdag er blevet fejret i årtier. Her er et billede fra en parade i Moskva i 1960.
I 1920 blev kravet om en otte-timers arbejdsdag fx gennemført i Danmark efter årtiers pres fra arbejderklassen.
Kravet om at få gennemført en lov om otte-timers arbejdsdage var det, hele mærkedagen i sin tid blev bygget på. “Otte timers arbejde, otte timers fritid og otte timers hvile” lød mantraet.
I dag har arbejderne herhjemme bedre rettigheder end nogensinde før.
Derfor er arbejdernes internationale kampdag i dag i lige så høj grad en festdag, hvor fadøl og fællessang går hånd i hånd med socialistiske slagord og revolutionære reformer.
Hvornår blev arbejdernes internationale kampdag afholdt første gang?
Arbejdernes internationale kampdag blev vedtaget på den marxistiske internationale socialistiske kongres i Paris den 1. maj 1889 – i 100-året for Den Franske Revolution.
Flere hundrede socialister fra i alt 24 nationer – herunder Danmark, Norge, Sverige, Finland og Holland – deltog i kongressen.
Sammen vedtog de at gøre 1. maj til en politisk mærkedag for arbejdere verden over under navnet arbejdernes internationale kampdag.
I slutningen af 1800-tallet udgjorde arbejderne en stor underklasse i samfundet. De arbejdede op mod 15 timer i døgnet, men tjente kun få penge og levede derfor ofte kummerlige liv i klamme lejligheder.
Tiden var moden til at udjævne forskellene på overklassen og arbejderklassen, og allerede året efter kongressen i 1889 indtog millioner af arbejdere gaderne 1. maj med bannere, brandtaler og et brændende ønske om et bedre liv.
Som den tyske socialist og teoretiker Friedrich Engels beskrev det i Det Kommunistiske Manifest den 1. maj 1890:
“I dag er proletarerne i alle lande forenet. Havde Karl Marx levet, så skulle han have set dette!”
Hvorfor bliver arbejdernes internationale kampdag afholdt den 1. maj?
Kampen for at sætte arbejderne fri gennem protester og demonstrationer den 1. maj startede, årtier før arbejdernes internationale kampdag officielt blev vedtaget i 1889.
Idéen bag en proletarisk fridag som middel til at opnå en otte-timers arbejdsdag blev undfanget i Australien i 1856.
Her besluttede engelske arbejdere, der var flyttet til øen, at holde en fridag den 1. maj. Dagen skulle bruges på møder og festligheder til fordel for en kortere arbejdsdag.
I 1886 fulgte 200.000 amerikanske arbejdere trop og demonstrerede for en otte-timers arbejdsdag i nogle af USA’s største byer.
I Chicago udviklede 1. maj-demonstrationen sig til voldsomme kampe mellem politi og arbejdere, og i dagene efter bredte der sig en generalstrejke, som politiet slog hårdt ned på.
Den 4. maj samlede mere end 3.000 arbejdere sig på Haymarket Square. Omkring kl. 22.00 marcherede 180 politimænd ind i menneskemængden for at lukke demonstrationen ned.
Få minutter senere gik en bombe af nær politiet. 67 politimænd blev såret af eksplosionen, og syv betjente omkom.
Politiet skød efterfølgende ind i menneskemængden og dræbte op mod seks demonstranter. Adskillige hundrede arbejdere blev såret af politiets kugler og hårdhændede behandling.
I 1886 udviklede en generalstrejke sig til et blodbad mellem politi og demonstranter i den amerikanske by Chicago. Op mod 13 mennesker omkom under urolighederne.
På trods af manglende beviser blev i alt otte anarkister inden for arbejderbevægelsen efterfølgende dømt for at have stået bag bombningen.
Fire af de dømte blev henrettet året efter, og en begik selvmord i fængslet. Efterfølgende viste det sig, at alle otte anarkister var uskyldige.
Fire uskyldige mennesker nåede at blive hængt for bombningen i Chicago.
Historien om de uretfærdige henrettelser og fængslinger af de amerikanske arbejdere spredte sig hurtigt til arbejderorganisationer i resten af verden.
På den socialistiske konference i Paris i 1889 blev datoen 1. maj valgt som arbejdernes internationale kampdag for at mindes de uskyldigt dømte arbejdere.
Hvilke traditioner er der på arbejdernes internationale kampdag?
Taler er en fast tradition på arbejdernes internationale kampdag. Over hele Skandinavien holder fagforeningsfolk og venstreorienterede politikere dundertaler for de fremmødte arbejdere.
I Finland begynder fejringen allerede aftenen før, den 30. april. På selve dagen indtager finnerne typisk en særlig sildefrokost – “silliaamiainen” på finsk – inden de valfarter ud i gaderne iført studenterhuer, farverigt udklædningstøj og sjove masker.
Masker kom også til at pryde Arbejdernes Internationale Kampdag i 2020 og 2021, hvor store dele af kloden var underlagt restriktioner om at bære mundbind pga. corona-epidemien.
Det lukkede dog ikke munden på demonstranterne.
I 2020, få måneder inde i pandemien gik tusindvis af arbejdere fx på gaden over hele verden. Der skal tydeligvis mere end en global pandemi til at få arbejdernes kampgejst ned med nakken.