Fejring af kinesisk nytår

Det kinesiske nytår er en maratonfest for milliarder

Det kinesiske nytår er den vigtigste højtid i Kina. Festlighederne står på i 15 dage og er en fejring af familien – både de levende og de døde – samt en hyldest til fortidens rige traditioner.

Det kinesiske nytår er den vigtigste højtid i Kina. Festlighederne står på i 15 dage og er en fejring af familien – både de levende og de døde – samt en hyldest til fortidens rige traditioner.

Shutterstock

Hvornår er det kinesiske nytår?

Hvert år mellem den 21. januar og den 20. februar finder verdens største migration af mennesker sted.

Det sker under fejringen af det kinesiske nytår, hvor flere hundrede millioner kinesere rejser gennem Kina for at være sammen med deres familie.

I modsætning til os i den vestlige verden brænder kineserne ikke alt krudtet af på én aften, når det nye år skal skydes ind. Det kinesiske nytår strækker sig nemlig over hele 15 dage.

Måne-sol-kalender dikterer det kinesiske nytår

Datoen for det kinesiske nytår fastsættes ud fra den første årstid i den kinesiske måne-sol-kalender, som begynder ved nymåne og afsluttes ved den kommende fuldmåne. Derfor varierer det også fra år til år, hvornår det kinesiske nytår finder sted.

Det kinesiske nytår hedder “chunjie” på kinesisk, hvilket betyder forårsfestival. I modsætning til den gregorianske kalender regner man i den traditionelle kinesiske måne-sol-kalender nemlig årets første dag for forårets komme.

Den kinesiske måne-sol-kalender inddeler året i 12 årstider (solterminer) kaldet Jie Qi, som igen blev delt op i 24 årstider – en termin for hver 15. dag året igennem. Den første termin er forårets start, og det er her, hvor fejringen af det kinesiske nytår finder sted.

De 24 årstider i den kinesiske kalender

De 24 årstider i den kinesiske kalender henviser til vejret eller afgrøder og angiver altså tidspunktet for de forskellige aktiviteter i landbruget.

© kina-portal.dk & Shutterstock

Det er uvist, præcis hvornår fejringen af det kinesiske nytår første gang blev afholdt, men traditionen menes at gå mindst 3.500 år tilbage i tiden, da Kina hørte under Shang-dynastiet.

Det var dog først under Song-dynastiet (år 960-1279) flere tusind år senere, at kineserne begyndte at skyde fyrværkeri af for at markere det kinesiske nytår – en tradition, den vestlige verden som bekendt har importeret i stor stil.

Hvilke 12 dyr knytter sig til det kinesiske nytår?

Det kinesiske nytår følger den kinesiske astrologi, der består af en 12-årscyklus med et dyr for hvert kinesisk år.

De 12 dyr i den kinesiske astrologi er:

  1. Rotten (shu)
  2. Oksen (niu)
  3. Tigeren (hu)
  4. Haren (tu)
  5. Dragen (lung)
  6. Slangen (shé)
  7. Hesten (ma)
  8. Geden (yang)
  9. Aben (hau)
  10. Hanen (ji)
  11. Hunden (gau)
  12. Grisen (zhu)

I modsætning til den vestlige astrologi, hvor stjernetegn som skytten og vandmanden knytter sig til specifikke perioder i årets 365 dage, er kinesernes astrologi altså baseret på det specifikke år, man er født ind i.

Årsdyrene bringer held og lykke til ejermanden og fortæller om medfødte egenskaber og kvaliteter. Hvis man fx er født i hestens år, er man selvstændig og viljestærk, mens man omvendt er følsom, sentimental og konfliktsky, hvis man er født i harens år.

Dyr i den kinesiske astrologi

Den traditionelle kinesiske astrologi er baseret på en 12-årig cyklus, som relaterer sig til 12 dyretegn. Hvert dyr symboliserer unikke egenskaber og karaktertræk såsom mod, generøsitet og lederevne.

© Jakub Hałun

Før dyrenavne blev indført, regnede kinesiske astrologer årene efter de “Tolv Jordiske Grene”, som brugte abstrakte tal og begreber for hvert år i en 12-årig periode.

De nummererede grene var dog svære at forholde sig til for kineserne, og snart blev hvert år i den 12 år lange cyklus erstattet med et dyr. Det skete omkring indførelsen af buddhismen i Kina for ca. 1.000 år siden.

Mange kinesere har deres personlige årsdyr repræsenteret i form af små figurer eller smykker, der fremhæver de positive egenskaber, som forbindes med dyret.

Hvilke kvaliteter har de kinesiske årsdyr?

De kinesiske årsdyr er hver kendetegnet af deres styrker og svagheder. Bliv klogere på dem i listen nedenfor.

  • 1. Rotten (shu). Rotten er charmerende og snu og heldig. Rigdom kommer let til rotten, den er fleksibel og har derfor en enorm tilpasningsevne. Er man er født i rottens år, er man meget målrettet, men har også en tendens til at være overambitiøs og grådig.
  • 2. Oksen (niu). Oksen har en rolig karakter, men hvis den bliver presset tilstrækkeligt, udløses der et stort temperament. Oksen beskrives som samvittighedsfuld og loyal og besidder en stor styrke og en enorm arbejdsomhed.
  • 3. Tigeren (hu). Tigeren har stærke lederegenskaber og har derfor gode muligheder for at blive en succes i livet. Er man født i tigerens år, er man opfindsom og finder stor glæde i nye udfordringer. Til gengæld er tigeren rastløs af natur og kan let blive meget hidsig.
  • 4. Haren (tu). Er du følsom og sentimental og konfliktsky? Så er du sandsynligvis født i harens år. Haren beskrives som en god ven, fordi den er både omsorgsfuld og opmuntrende, men den har også en tendens til at overtænke og bekymre sig unødigt.
  • 5. Dragen (lung). Dragen er det stærkeste dyr, der findes i den kinesiske astrologi, og symboliserer derfor stor magtfuldhed. Dragen er meget stolt og har nok i sig selv, hvilket betyder, at personer født i dragens år kan have svært ved at bede andre mennesker om hjælp.
  • 6. Slangen (shé). Slangen har en medfødt sjette sans og en formidabel intuition og besidder stor visdom. Derfor er personer født i slangens år ofte videbegærlige og intelligente. Slangen repræsenterer også genfødsel og transformation.
  • 7. Hesten (ma). Hesten har en stærk vilje og en energisk beslutsomhed, der gør, at personer født i dette år ofte er udprægede individualister. Hesten symboliserer desuden lidenskab og begær og har derfor en stor tiltrækningskraft på de øvrige tegn.
  • 8. Geden (yang). Geden er blid af natur og besidder stor omsorg og stærke diplomatiske evner. Geden er kreativ og kulturel, og personer født i gedens år siges at være veltalende og fantasifulde, men også særlig opmærksomhedskrævende.
  • 9. Aben (hau). Aben er sjov og livsglad og derfor ofte også meget populær. Det 9. årsdyr virker selvsikkert på sine omgivelser, men har også et stort behov for personlig frihed for at føle sig bedst tilpas.
  • 10. Hanen (ji). Hanen er en dagdrømmer med høj social intelligens og stor indsigt i både sig selv og andre. Personer født i hanens år beskrives som særdeles velklædte og moderigtige med stor sans for de små detaljer. Hanen elsker at være i centrum og kan til tider godt fremstå melodramatisk.
  • 11. Hunden (gau). Hunden er et ærligt og generøst væsen, der er trofast og modigt og besidder en stærk retfærdighedssans. Bagsiden af hundens positive karakteristika er, at den har en tendens til at bekymre sig, hvilket kan medføre et pessimistisk syn på livet.
  • 12. Grisen (zhu). Grisen knokler altid hårdt for at gøre alle glade og skabe en god stemning. Den hører til blandt de varmeste og anstændigste dyr i den kinesiske astrologi. Grisen er perfektionistisk og går op i god smag, hvilket kan få den til at fremstå snobbet.

Hvilke traditioner hører til det kinesiske nytår?

Det kinesiske nytår er rigt på sagn og stærke traditioner.

Ifølge en gammel legende eksisterede der engang et uhyre ved navn Nian (“Nyehn”), som lydløst kunne trænge ind i folks huse og overfalde beboerne.

Nian viste sig dog at være bange for høje lyde og farven rød, og kineserne skræmte derfor uhyret væk vha. fyrværkeri og røde indendørsdekorationer.

Disse skikke ledte til de første fejringer af kinesisk nytår, og besøger man Kina under det kinesiske nytår, vil man stadig se fyrværkeri på himlen samt rødt tøj og røde dekorationer overalt.

Røde lanterner

Millioner af røde lanterner pryder gaderne i Kina under det kinesiske nytår.

© Dileep Kaluaratchie

Den røde farve symboliserer lykke og held og går igen overalt i det kinesiske nytår.

Børnene får røde kuverter med penge af deres forældre og bedsteforældre, og de fleste kinesere får deres årlige bonus på denne tid af året, forseglet i røde konvolutter.

Laternefest markerer afslutningen

Det kinesiske nytår er også tiden, hvor man udviser særlig respekt for de afdøde familiemedlemmer, som har skabt grundlaget for familiens lykke og velfærd.

Når kineserne samles med deres familier, arrangerer de en festbanket – en “weilu” – hvor de afdødes ånder også bliver inviteret med ved bordet.

Under middagen ønsker man hinanden – både de levende og de døde – et godt nytår.

På den 15. og sidste dag under det kinesiske nytår lyser millioner af røde lanterner gaderne op over hele Kina. Her fejrer man nemlig den såkaldte lanternefest for at markere afslutningen på det kinesiske nytår.