Pieter-Brueghels den Ældres maleri “Kampen mellem fasten og festen” (1559)

Fastelavn blev fejret med orgier og optog

I den katolske middelalder var fastelavn menigmands pusterum. I dagene op til faste kunne han glemme hverdagens trængsler og skeje ud med grovkornet spøg og ædeorgier. Mange af traditionerne har i udvandet form overlevet frem til i dag.

I den katolske middelalder var fastelavn menigmands pusterum. I dagene op til faste kunne han glemme hverdagens trængsler og skeje ud med grovkornet spøg og ædeorgier. Mange af traditionerne har i udvandet form overlevet frem til i dag.

AKG Images

Hvor stammer fastelavn fra?

Jesus fastede 40 døgn i ørkenen, og derfor har den katolske kirke en fastetid på 40 dage op til påske, hvor man skal praktisere afholdenhed.

Danmark, Norge og Sverige­ blev kristnet­ omkring år 1000, og indtil reformationen i 1536 skulle skandinaverne ud over madfråseri også undgå fest og munterhed og tænke på, hvad Jesus måtte lide for menneskenes skyld.

Fastelavn bygger på gamle traditioner

Når superhelte og Disney-prinsesser i denne tid tamper løs på fastelavnstønden, tænker de færreste af os på, at de er i færd med at fordrive Fanden.

Og når vi pynter fastelavnsrisene, er det sjældent frugtsommelighed, vi har i tankerne, ligesom det kun er fåtallet, for hvem fastelavnsbollerne indvarsler en fyrre dage lang faste.

Men netop Fanden, frugtsommelighed og faste er de grundsten, fastelavns-traditionerne bygger på.

Pige med fastelavnsris. "Fastelavn" af Julius Magnus-Petersen

Traditionen omkring fastelavnsris stammer fra et ældre ritual kaldet risning. Mennesker og dyr måtte lægge krop til piskning, da man mente, det ville styrke deres frugtbarhed.

© Julius Magnus-Petersen, Fastelavn, 1870, Statens Museum for Kunst

I Norden fejrede vores hedenske forfædre overgangen fra vinter til forår, og da kristendommen blev indført, overtog kirken dele af disse fejringer til en fest før fasten.

Fastelavnsriset kan for eksempel spores til norsk folketro, hvor man risede mennesker, marker og dyr for at sikre frugtbarhed. Med kristendommens indførelse blev risningen et symbol på Kristi lidelse.

Hvornår er det fastelavn?

I år 2022 falder fastelavnssøndag 27. februar.

Tidspunktet for fastelavn er ligesom mange andre helligedage afhængig af, hvornår påsken falder i det pågældende år.

Fastelavnssøndag falder altid syv uger før påskedag, der ligger den første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn.

Det betyder, at fastelavn tidligst kan falde 1. februar og senest 7. marts.

Tegning af en kat

Katten symboliserede det onde, og helt frem til 1800-tallet blev levende katte sat i tønderne, når der skulle slås katten af tønden.

© Shutterstock

Sådan falder fastelavn i de kommende år

  • 2022: 27. februar 2022
  • 2023: 19. februar 2023
  • 2024: 11. februar 2024
  • 2025: 2. marts 2025
  • 2026: 15. februar 2026

Fastelavn var et stort madorgie

Fastelavn stammer fra tysk “fastelabend”, som egentlig betyder aftenen før fasten. Men festen før den triste fastetid varede i tre dage – nogle steder en hel uge – hvor der blev svælget i mad og lavet narrestreger.

Søndag blev kaldt “flæskesøndag”. Mandag for “blå mandag”, fordi alteret i kirken blev dækket med et blåt klæde for at markere fastens begyndelse.

Tirsdag hed “hvide tirsdag”, opkaldt efter det fine brød, mælkeprodukter og æg, der blev sat til livs, eller bare “fede tirsdag”– fastelavnsboller er et levn fra hvide tirsdag. Selve fasten startede askeonsdag.

I alle større religioner er fasten indbygget som en metode til at komme i kontakt med sin åndelighed eller for at sætte fokus på materiel afhængighed. Både Buddha, Muhammed, Moses og Jesus praktiserede faste.

Lotusblomst
© Shutterstock

Østens religioner

Afholdenhed, hvad mad angår, og periodisk ­faste er vigtige indslag i buddhismen og hinduismen, men der er store forskelle mellem lande og områder.

Den indiske statsmand og landsfader Mahatma Gandhi fastede regelmæssigt og førte i det hele taget et meget asketisk liv. I jainismen – en indisk og fuldstændig vegetarisk religion på alder med buddhismen – spiller fasten en central rolle.

Den strenge askese er blandt andet nødvendig for at forhindre tilstrømningen af ny karma. Jainismens grundlægger, kendt under tilnavnet Mahavira, sultede i øvrigt sig selv ihjel som 72-årig.

Stjernen og halvmånen, symbol for islam
© Shutterstock

Islam

Alle sunde, voksne muslimer skal faste en måned hvert år, som det står beskrevet i ­Koranen.

I fastemåneden, kaldet ramadanen, må rettroende muslimer hverken­ drikke, ryge eller spise i dagtimerne, og de skal betale almisser til de fattige.

Ramadanen sluttes af med en stor fest med masser af mad og drikke og gaver til børnene. Festen kaldes âid.

Davidstjernen
© Shutterstock

Jødedom

Jøderne holder deres faste under forsoningsfesten (jom kippur), som falder i september eller oktober.

Her afstår jøder helt fra al mad, drikke og rygning i et døgn og helliger sig andagtsøvelser og meditation. Der findes flere andre fastedage i jødedommen.

I Ångermanland i Sverige bød traditionen, at der skulle spises ikke mindre end syv måltider mad på fede tirsdag, blandt andet kogt flæsk. Og til at dyppe i gryden et julebrød, der var gemt til anledningen.

I Uppland, Södermanland og Värmland bestod kødet til fede tirsdag oftest af kogte grisetæer. Formålet med det store ædegilde var naturligvis at have noget at stå imod med under fasten.

At fasten så samtidig faldt naturligt sammen med, at vinterens forråd af mad var ved at være tømte for folk i Norden, gjorde afholdenheden lettere at acceptere for menigmand.

Fasten var ikke for de rige

Kirkens påbud om 40 dages afholdenhed var imidlertid ikke ensbetydende med, at den blev overholdt – fasten blev for eksempel aldrig allemandseje i Skandinavien.

Om det nu var derfor eller for at skaffe penge til udbygningen af Peterskirken, så gav pave Leo 10. mulighed for, at skandinaverne i begyndelsen af 1500-tallet kunne købe afladsbreve, såkaldte smørbreve.

Borgere betaler sig fra fasten

Velhavende borgere kunne slippe for fasten ved at købe et såkaldt smørbrev af kirken.

© Scanpix

Brevene gav velbeslåede borgere tilladelse til – med god samvittighed og uden at ende i skærsilden – at spise smør og ost i fasteperioden. De rige kunne også få andre til at faste for sig. I stedet for selv at faste skulle de for eksempel købe fastemad til seks fattige.

Munkene i klostrene var dem, der for alvor skulle leve op til fastereglerne, men også her blev påbuddet tolket og tilpasset. For eksempel avlede nordjyske munke vinbjergsnegle i klosterhaverne, fordi sneglene ikke blev regnet som rigtigt kød og derfor kunne spises i fasten.

Luften var tyk af fornærmelser

Dagene op til fasten blev ikke kun helliget madorgier – det var også tid for farverige optog. Sydpå kendes udklædningsfester og masker bedst fra karnevalstraditionerne – ordet karneval kommer af det latinske carne vale, “farvel til kød”.

Men Skandinavien har også sine steder tradition for fastelavnsoptog med bestemte udklædte figurer. Blandt dem var stodderen, kællingen og bajadsen (narren).

De hånede i ly af deres forklædning tilskuerne og brugte et sprog, som bedsteborgere under normale omstændigheder aldrig ville have lagt øre til. Men intet var normalt under fastelavn, og selv herremænd og gejstlige kunne risikofrit få et par fornærmelser med på vejen.

For folket var fastelavnsdagene et pusterum. I en kort stund kunne gårdskarle og malkepiger glemme hverdagens strabadser og få afløb for deres frustrationer.

Og selv om kirken gjorde tilløb til at bremse festlighederne, blev det aldrig effektueret – måske fordi kirken vurderede, at festdagene fungerede som en sikkerhedsventil.

Kattekongekrone og kattedronningekrone på tønde

Fastelavn opstod som en tradition for voksne, men i dag bliver fastelavn primært markeret i børnehaver og skoler.

© Shutterstock

Den folkelige damp blev også lukket ud på mere bestialsk maner, bl.a. ved at slå katten af tønden.

Skikken med at putte en levende kat ind i en tønde for derefter at slå til tønden med køller, og til sidst måske prygle katten ihjel, menes at være kommet til Skandinavien med de hollændere, der bosatte sig på Amager i 1700-tallet.

Katten var symbol på det onde, der skulle fordrives, og det har uden tvivl skabt fælleskabsfølelse i især mindre byer at kunne samles om en fælles fjende.

Og mange steder steder gav det også skattefrihed i et år for gårdejeren på den vindende gård.

Fastepåbuddet blev afskaffet i Norden, da Luthers protestantisme fortrængte den katolske kirke i 1536. Og dermed var “undskyldningen” for at feste og mæske sig forsvundet.

Myndighederne og kirken prøvede derfor at forbyde fastelavnsløjerne, og så sent som i 1683 blev fastelavnsløben forbudt i Danske Lov.

De svenske konger holdt også længe efter reformationen fast i, at man ikke burde holde fest eller gifte sig i fastetiden. Men traditionen har bestået frem til i dag – nok ville hele folket af med fasten, men ikke med festen.