Historiske hilsner: Fra våbenfrygt til høfligt håndtryk
Frygt for våben, stramme korsetter og besværlige hatte - historiske traditioner fylder stadig i hverdagen. Vi sætter moderne takt og tone i historisk perspektiv.

Grækerne bød gæster velkommen til hjemmet med et håndtryk.
Oldtidens grækere: Fredelige hensigter blev til høflige håndtryk
Grækerne stak beredvilligt højre hånd frem til hilsen, når de mødtes.
Ved at vise en udstrakt hånd med en tom håndflade gjorde den hilsende det tydeligt, at han eller hun ikke bar sværd eller andre våben og derfor udelukkende kom med fredelige hensigter.
Fra afbildninger på krukker, vaser og sten ved arkæologer, at håndtrykket kom i brug ved flere lejligheder, fx til at byde gæster velkommen.
Hilsenen kunne tillige besegle en handel mellem to parter eller symbolsk signalere troskab og loyalitet over for enten en god ven eller en overordnet.
Håndtrykket signalerede som udgangspunkt ligeværd mellem de to hilsende.
I den moderne verden blev hilsenen først almindelig, da tankerne om frihed, lighed og broderskab mellem mennesker bundfældede sig i 1800-tallet.