Historiske måltider: Fra ædegilder til fine dining
Romerne lagde sig til bords i hæmningsløse ædegilder, mens 1700-tallets kongelige spiste af guldtallerkener, så hoffet kunne beundre deres raffinerede spisevaner.
Romernes måltider var sociale begivenheder, der varede i timevis.
Romerriget: Måltidet demonstrerede overflod og status
De rigeste romere indtog måltiderne liggende på divaner, som var stillet op i form som en hestesko rundt om bordet.
Maden var anrettet på fade, hvorfra romerne tog den og lagde den over på mindre tallerkener. Middagsgæsterne indtog maden enten med fingrene eller med en ske.
Måltidet var et middel til at demonstrere rigdom og status –retterne var derfor overdådige. For gæsterne gjaldt det om at spise så meget som muligt, og det var også velanset at drikke rigeligt af vinen, som ganske vist blev serveret blandet op med varmt vand.
Spild kunne romerne ikke lide, så gæster fik rester med hjem.
Affald som fx ben smed de på gulvet. Kvinder spiste i de ældste tider for sig selv, men i årene op til år 0 blev det almindeligt, at kvinder lå til bords sammen med mændene.
Fordel: Måltiderne gav sammenhold. Romerne gjorde meget ud af gæstebud, og det gav god tid til snak om både familie og forretninger.
Ulempe: Madsvineri og ubehag hørte med. Overspisning var almindeligt. Under større måltider kastede gæsterne ofte op.
Romerne lå til bords. Nogle huse havde divaner af marmor eller sten, som blev dækket af puder inden det timelange måltid.
Middelalderen: Bestik var en synd
Gafler blev i middelalderen betragtet som syndig luksus. Kirkens mænd betragtede brugen af gafler som et udtryk for overdreven jordisk forfængelighed og fordømte derfor skikken.
Da en venetiansk prinsesse i 1000-tallet døde efter at have spist med gaffel, mente præsterne, at det var Guds straf for “overdreven fornemhed”.
Redskabet kom formentlig til Europa fra Det Byzantinske Rige og slog først igennem i Italien, hvor det viste sig at være praktisk til at spise spaghetti med.
Først i 1600-tallet blev gaflen accepteret af Europas overklasse.
Gaflen blev introduceret ved en kejserlig middag i 972.
1700-tallet: Gode manérer betød alt
Måltiderne var i 1700-tallets Frankrig en måde at demonstrere ikke blot rigdom, men også gode manérer på.
Hoffolk blev inviteret til at betragte kongefamilien spise, så de kunne beundre de raffinerede retter og fine guldtallerkener.
Adel og overklasse efterlignede den overdådige bordopdækning, men kun de voksne havde glæde af anstrengelserne, da børnene spiste for sig selv i køkkenet.
Kongen spiste altid omgivet af hoffolk.