Hvad er kyndelmisse?
Kyndelmisse har rod i både folkelige og kirkelige traditioner, og mærkedagen går også under navnet Kjørmes Knud og Mariæ renselsesdag.
Kristne har siden 500-tallet fejret Mariæ renselsesdag til minde om Jesu fremstilling i templet.
Mariæ renselsesdag blev dog afskaffet som helligdag med J.F. Struensees helligdagsreform i 1770, som også sløjfede helligtrekongerdag, Mariæ bebudelsesdag og sankthansdag.
Jomfru Maria viser Jesus frem i templet 40 dage efter fødslen.
De folkelige traditioner omkring dagen blev alligevel fastholdt til langt op i 1800-tallet. Der blev holdt såkaldte kjørmesgilder med rigelige mængder af mad og drikke.
Kjørmes kommer af ordet kermesse (lysmesse). I den katolske kirke er der på kyndelmissedagen tradition for lysmesser.
Hvornår er det kyndelmisse?
Kyndelmisse eller Mariæ renselsesdag falder altid den 2. februar. Det er 40 dage efter jul.
Det skyldes, at kvinder blev anset som urene 40 dage efter en fødsel af et drengebarn (tredje mosebog, kap. 12). Hvis en kvinde derimod havde født et pigebarn, var hun ekskluderet fra det kirkelige fællesskab i hele 80 dage.
Den kristne baggrund for Mariæ renselsesdag fremgår af Lukasevangeliet, hvor man kan læse, at Jomfru Maria går ind i templet 40 dage efter fødslen og viser sit nyfødte barn frem.
“Da deres renselsesdage i henhold til Moseloven var gået, tog de ham med op til Jerusalem for at bære ham frem for Herren”. Lukasevangeliet, kapitel 2, vers 22.
De tidligste kyndelmissefejringer, historikerne kender til, stammer fra omkring år 385. Dengang blev Helligtrekongerdag betragtet som dagen for Jesu fødsel, hvorfor Mariæ renselsesdag blev markeret 40 dage efter den dato.
Kyndelmisse er også en markering af, at halvdelen af vinteren er gået. På denne dag gjorde bonden status på sit forråd. Målet var at skabe overblik over, om der var nok mad til resten af den kolde tid.
Traditioner på kyndelmissedag
Kyndelmisse blev fejret med et ædegilde
Om aftenen blev kyndelmisse fejret med et såkaldt kjørmesgilde. Det var et slags sammenskudsgilde, hvor det blev markeret, at halvdelen af vinteren var gået og foråret var på vej. Vel at mærke, hvis forrådet tillod det.
Kyndelmisse blev fejret med et traditionelt gilde.
Måltidet bestod af flæsk, sylte, suppe og pandekager, samt rigelige mængder af brændevin og øl.
Pandekagerne smagte ikke ligesom dessertpandekagerne, vi kender fra i dag. De var tykke og skulle laves på bygmel. Og de blev spist til saltkød som flæsk.
Der var mange myter forbundet til kjørmesgildet. F.eks. mente man, at det kunne give en god byghøst, hvis man spiste pandekagerne. Og havde man ondt i ryggen, ville det hjælpe at spise flæsk, mente man.
Disse myter gav endnu en anledning til at spise løs af lækkerierne.
Et populært vejrvarsel omkring kyndelmisse lød, at mildt vejr betød, at sensommeren ville blive tør og dermed ville høsten blive god.
Begivenheder hang sammen med det fremtidige vejr
Der findes mange gamle vejrvarsler knyttet til kyndelmisse, og de er ofte forbundet til forårets komme. På kyndelmissedagen kunne særlige fænomener fortælle, hvordan resten af årets vejr ville udspille sig.
- “Hvis det blæser så meget, 18 kællinger ikke kan holde den 19. ved jorden, så vil foråret snart være på vej”.
- “Kjørmes-tø er så godt som 100 læs hø”.
- “Hvis det sner Kyndelmissedag, kommer våren tidligt”.
- “Hvis lærken høres første gang Kyndelmissedag, bliver det tidligt forår”.
Kyndelmisse er en lysfest
I middelalderen blev de lys, der skulle bruges i kirken i løbet af året, velsignet til kyndelmisse.
Stadig flere kirker er begyndt at markere kyndelmisse, selvom det er over 200 år siden, at kyndelmisse blev afskaffet som officiel helligdag i Danmark.
Kyndelmisse kommer af de latinske ord for 'lysenes messe' (missa candelarum).
Nogle steder i landet markeres dagen med gudstjenester, hvor der tændes lys. I den katolske kirke er kyndelmisse længe blevet fejret med lysprocessioner.
Sange til kyndelmissefejring
Der findes flere eksempler på digtere, der har brugt temaet kyndelmisse i deres tekster. Kyndelmisse-digtene centrerer ofte omkring vinterens hårde, men også smukke vejr.
“og nu kom Kjørmes-Knud!” Sidste verslinje af Jeppe Aakjærs 'Sneflokke kommer vrimlende', 1916.
I Jeppe Aakjærs digt Sneflokke kommmer vrimlende optræder udtrykket “Kjørmes-Knud”. “Knud” betyder i denne sammenhæng “knude”, som henviser til vinterens midte.
En anden, der lod sig inspirere af kyndelmissetiden, var St. St. Blicher. I teksten Det er hvidt herude, der blev lagt melodi til af Thomas Laub i 1914, optræder sætningen “kyndelmisse slår sin knude” allerede i anden verslinje.
“Knude” er også her et udtryk for vinterens kulmination.