Hvor stammer gløggen fra?

Gløgg er en hyggelig juletradition, men hvem fandt egentlig på at drikke gløgg? Og er det rigtigt, at gløgg har indeholdt glødende kul?

3. december 2011 af Hans Henrik Fafner

Gløgg på de tyske slotte

De tidligste historiske referencer til gløgg stammer fra 1400-tallet. Det fortælles, at man på de tyske slotte langs Rhinen fandt på at opvarme rødvin, tilsætte forskellige krydderier og drikke den som glühwein for at holde varmen i de klamme vintermåneder. Efterhånden blev det til en juletradition, der bredte sig til store dele af Nordeuropa.

Gløgg med glødende kul

Men ifølge kilderne havde romerne havde en lignende drik, som de kaldte conditum paradoxum – hvilket cirka betyder ”overraskelsens krydderi”. Kogebogen ”De re coquinaria” (”Om emnet kogekunst”) fra det 4. århundrede beskriver, hvordan romerne tilberedte deres ”gløgg”:

  • 15 sextarier honning (8 liter) hældes i et metalfad, og 2 sextarier (1 liter) vin tilsættes.
  • Blandingen opvarmes langsomt ved lav varme under konstant omrøring med en riskost.
  • Når blandingen koger tilsættes kold vin og det tages af ilden til afkøling. Dette gentages to til tre gange.
  • Næste dag fortsættes processen, og der tilsættes 4 unser (110 gr.) malet peber, 3 skrupler (3,5 gr.) pinjekerner, en drachme (3,4 gr.) lavendel og safran samt 5 drachmer (17 gr.) ristede dadelkerner.
  • Herefter tilsættes yderligere vin, indtil blandingen er blevet let flydende.
  • Afslutningsvis tilsættes endnu 18 sextarier (ca. 10 liter) let vin, og hvis smagen er blevet lidt skarp, anbefales det at tilsætte glødende kul!


Drikken kan muligvis ses som en historisk forløber for gløgg. De store mængder har sikkert passet til de orgier, hvor man ved, at kejser Nero indtog drikken.

Velbekomme!

Måske er du interesseret i...

Læs også