Hvorfor bliver ørnen brugt som symbol i næsten alle nationer?

Såvel romerne, som Napoleon og nazisterne brugte ørnen som symbol. Hvorfor?

Mens løven bliver regnet for dyrenes konge, er ørnen himmelens hersker og den har i årtusinder symboliseret styrke, mod og udødelighed.

Perserne var blandt de første til at bruge fuglen som symbol på magt på officielle dokumenter, og ørnen vandt hurtigt frem som herskernes foretrukne symbol – først i Mellemøsten og siden i Rom.

Officielt da den romerske konsul Gaius Marius, i 102 f. Kr., indførte ørnesymboler til at repræsentere senatet og folket – senere marcherede de romerske legioner under ørnestandarder.

I middelalderen blev ørnen påny populær blandt Europas herskere. Både tyske og franske ledere brugte den som standard i deres hære for at lægge afstand til løverne i det engelske våbenskjold.

Da USA blev oprettet i 1789 tog republikkens fædre – stærkt inspireret af det gamle Rom – ørnen til sig.