Hvorfor har Livgarden en stor bjørneskindshue på?

I 1800-tallet havde Napoleons garde gjort bjørneskindshue så populær, at andre lande begyndte at efterligne dem.

I 1800-tallet havde Napoleons garde gjort bjørneskindshue så populær, at andre lande begyndte at efterligne dem.

Pixabay

Den høje og pjuskede bjørneskindshue blev første gang brugt af franske soldater i 1700-tallet.

Huen var formentlig inspireret af dragonernes høje hjelme, der undertiden havde en høj pelskant.

Disse hjelme udviklede sig med tiden til rene pelshuer og blev især populære blandt enheder af granatkastere.

Formålet med den høje bjørneskindshue var at få soldaterne til at fremstå langt højere – og dermed mere fysisk skræmmende – når de gik forrest på slagmarken.

Bjørneskindshuen fik sin storhedstid i begyndelsen af 1800-tallet, hvor den franske kejserlige garde under Napoleon blev kendt for sine pjuskede hjelme.

Gardisterne udgjorde en nøje udvalgt eliteenhed, der var under kejserens direkte kommando og blev sat ind i de mest kritiske øjeblikke for at afgøre udfaldet af tætte kampe.

Garden var frygtet i hele Europa, hvilket betød, at bjørneskindshuen blev forbundet med militær effektivitet og overtaget af flere andre europæiske lande; bl.a. iklædte den danske livgarde sig bjørneskindshuer fra 1805.

De franske gardister måtte i 1815 omsider se sig besejret af briterne ved Waterloo.

Kort efter mistede den upraktiske bjørneskindshue også sin betydning på slagmarken og blev reduceret til en del af gardisternes paradedragter i forskellige lande.