Siden 1500-tallet har danske familier samlet sig om bordet på mortensaften (10. november) for at spise and eller gås.
Selvom traditionen ikke er ligeså udbredt som påske og jul, holder mange danskere den alligevel i hævd.
Skikken stammer fra en historie om en populær munk, der legede gemmeleg blandt nogle gæs, for at undgå at blive udnævnt som bisp.
Få hele historien og andre fakta om mortensaften både her og i andre lande.
Hvorfor spiser vi and på mortensaften?
Danskerne spiser and på mortensaften, fordi ænder er billigere end gæs. For hvis den årlige højtid skulle være historisk korrekt, burde vi faktisk spise gås i stedet for and.
Baggrunden for ande-spisningen går tilbage til 300-tallet, hvor indbyggerne af den franske by Tours skulle vælge en ny biskop.
De fleste pegede på den gode munk Martin af Tours. Men Martin – som på dansk blev til Morten Bisp – var slet ikke interesseret i titlen.
Han gemte sig derfor i en gåsesti for at slippe væk, men gæssenes skræppen afslørede Martin, som blev fundet og presset til at blive biskop.
Trods sit fromme sind havde Martin dog også en hævngerrig side, som de sladdervorne gæs fik at mærke. Han beordrede, at hans undersåtter hvert år skulle slagte og spise mindst en gås.
Fra gås til and
Da traditionen kom til Danmark, havde kun de færreste råd til en gås, og den billigere and måtte lide for gåsens synder.
Historikere peger på, at traditionen omkring mortensaften overlevede, fordi mange danskere slagtede i november. I denne periode var der derfor lettere adgang til fersk kød.
Siden Reformationen i 1536 har det været ualmindeligt at fejre helgener i Danmark, men enkelte katolske traditioner har dog alligevel holdt ved.
Foruden markeringen af Martin af Tours, fejrer vi også den katolske skytshelgen Santa Lucia, der måtte lade livet for sin kristne tro, med Lucia-optog 13. december.
Hvem er Morten Bisp?
Morten Bisp er det danske navn for Martin af Tours, der var en biskop i Romerriget i 300-tallet.
Morten Bisp blev født i 316 i den romerske provins Pannonien, der cirka lå der, hvor dele af Østrig, Ungarn og nogle Balkan-lande ligger i dag.
Han fik en hedensk opdragelse, men begyndte i en tidlig alder at vise interesse for kristendommen.
Da han var 15 år, blev han mod sin vilje rekrutteret som soldat til den romerske hær. Han bad den romerske kejser Julian den Frafaldne (331-363) om at blive fritaget fra hæren, da han ikke mente, at arbejdet som soldat stemte overens med hans tro.
Det fik romerne til at anklage ham for fejhed. Den samtidige biografist, Sulpicius Severus, skriver, at Morten Bisp som svar på tiltale tilbød at stille sig op ved frontlinjen og beskytte sig med korsets tegn.
Inden han nåede at ty til den drastiske metode, blev han smidt i fængsel, hvorfra han dog kort tid efter blev løsladt.
I 330’erne tog han sin afsked med den romerske hær og slog sig ned i Poitiers i Gallien.
I 360 grundlagde Morten Galliens første kloster i Poitiers efter ordre fra biskop Hilarius.
Morten Bisp var vellidt blandt indbyggerne i Tours, og de ønskede ham som deres biskop. Efter stærkt pres og igennem indblandingen fra de skræppende gæs blev han udnævnt som byens biskop.
Ovenpå Martin af Tours’ grav blev der siden bygget en stor kirke.
I Marmoutier, som ligger lidt udenfor Tours, grundlagde han endnu et kloster og trak sig tilbage.
Morten Bisp døde i Candes i 397, og han blev begravet i Tours 11. november.
Senere blev han helgenkåret, og hans helgendag, 11. november, fejres stadig i store dele af Europa.
I Danmark er det tradition at fejre mortensaften aftenen før, 10. november.
Morten Bisps eftermæle
Morten Bisp blev i sin eftertid opfattet som en gavmild og hjælpsom mand. Det afspejles ved, at mange skulpturer og malerier fra middelalderen skildrer en helt bestemt scene fra hans liv.
Morten Bisp deler sin kappe med en tigger.
Da Martin var soldat i den romerske hær, så han en tigger. Mens alle de andre soldater i hæren ignorerede tiggeren, der havde behov for hjælp, valgte Martin en anden tilgang.
Selvom Martin var en fattig soldat og ikke havde mange ejendele, stoppede han op og skar sin kappe i to stykker med sit sværd for at dele det med tiggeren.
Tre fakta om mortensaften
Vidste du, at?
Martin Luther er opkaldt efter Martin af Tours
Martin Luther er opkaldt efter Martin af Tours. Den store reformator blev født 10. november 1483, og han blev døbt dagen efter på Martin af Tours’ helgendag, 11. november.
Der bliver spist 600.000 ænder
Halvdelen af årets andesalg i Danmark sælges i forbindelse med julen, mens mortensaften står for cirka en tredjedel af salget. Det svarer til, at hver fjerde husstand spiser and 10. november.
Martin af Tours var salgssucces i Vesteuropa
Den romerske jurist Sulpicius Severus (ca. 363-420), der var en nær ven af Martin af Tours, og han skrev en biografi om ham (“Vita sancti Martini”). Bogen solgte godt i flere århundreder i Vesteuropa.
Sådan fejres mortensaften i andre lande
Hvor vi i Danmark altså mindes den modstridige munk med andesteg, fejres Morten Bisp på anden vis i andre lande:
- Hollandske børn rasler ved dørene og får slik
- Polakkere spiser en særlig croissant
- Slovakere giver gaver til alle, der hedder Martin
- Tyskere går optog, tænder bål og spiser kringle
- Irere slagter en hane og smører dens blod på huset
- Sicilianere spiser anis-kiks og drikker vin
- Maltesiske børn får en pose med frugt og nødder
- Portugisere spiser ristede kastanjer
- Spaniere slagter fedesvin til vinteren
- Kroatere velsigner og drikker årets vinhøst
LÆS OGSÅ: Find inspiration til alternative retter med and her.