Feiring av kvindernes internationale kampdag

Kvindernes internationale kampdag blev skabt af kommunister

Den 8. marts går millioner af mennesker på gaden verden over for at fejre kvindernes internationale kampdag. Dagen har mere end et århundrede på bagen og blev født ud af Den Russiske Revolution.

Den 8. marts går millioner af mennesker på gaden verden over for at fejre kvindernes internationale kampdag. Dagen har mere end et århundrede på bagen og blev født ud af Den Russiske Revolution.

Shutterstock

Hvad er kvindernes internationale kampdag?

Kvindernes internationale kampdag markeres hvert år den 8. marts for at fejre kvindernes økonomiske, politiske og sociale fremskridt verden over.

Men selvom det går fremad med kvindernes rettigheder flere steder i verden – særligt i den vestlige del – er det alt for tidligt at lade champagnepropperne springe i ligestillingens navn.

Hvert år udgiver den schweiziske fond World Economic Forum rapporten “Global Gender Gap Report” om den globale ligestilling, med særligt fokus på økonomi.

Og skal man tro den seneste rapport, er der i den grad stadig god grund til at iføre sig rødstrømperne.

Hvis udviklingen fortsætter som i dag, vil kvinderne nemlig først have opnået total ligestilling med mændene om 135,6 år.

I Norden kan vi dog godt tillade os at klappe os selv på skulderen under kvindernes internationale kampdag.

Både Finland (2. plads), Norge (3. plads) og Sverige (5. plads) befinder sig i top-5 over landene i verden med den højeste score i forhold til ligestilling.

Værst ser det ud for Danmark, der ligger på en 29.-plads, når det kommer til ligestilling mellem kønnene. Holland ligger på en 31.-plads.

Hvornår startede kvindernes internationale kampdag?

Demonstration blev startskuddet

Frøene til kvindernes internationale kampdag blev sået i 1908.

Her marcherede 15.000 kvinder gennem New York Citys gader og demonstrerede for kortere arbejdsdage, mere i løn og ikke mindst retten til at stemme.

Den 28. februar 1909 erklærede USA’s socialistiske parti dagen for kvindernes nationale kampdag. Og året efter foreslog den tyske kommunist og kvinderettighedsforkæmper Clara Zetkin at gøre kampen international.

"Når mænd er tavse, er det vores (kvindernes, red.) pligt at hæve vores stemmer og lade vores idealer blive hørt" Clara Zetkin, tysk kommunist og stifter af kvindernes internationale kampdag.

Clara Zetkins forslag blev fremsat under et stort møde arrangeret af den internationale organisation for kommunistiske kvinder, Socialistisk Internationale, i København den 26. og 27. august 1910.

Her deltog mere end 100 kvinder fra 17 forskellige lande. Forslaget blev enstemmigt vedtaget, og allerede i 1911 blev den første udgave af kvindernes internationale kampdag afholdt i Østrig, Danmark, Tyskland og Schweiz.

Det var dog først den 8. marts i 1917, da den fjerde udgave af kampdagen løb af stablen i Rusland, at den for alvor satte sit aftryk.

Her strejkede flere tusind kvinder fra arbejde og indtog gaderne i Ruslands næststørste by, Petrograd (Sankt Petersborg i dag), for at demonstrere for “brød og fred”.

Kvinder demonstrerer i Rusland

Tusindvis af russiske kvinder demonstrerer for “brød og fred” den 8. marts 1917 i Petrograd, Rusland.

© Wikimedia Commons

På dette tidspunkt var nationen plaget af hungersnød, og demonstrationerne samt den ulmende vrede mod landets leder, zar Nikolaj 2. af Rusland, blev gnisten, der fik Den Russiske Revolution til at blusse op.

Få dage efter demonstrationerne blev det gamle russiske zarstyre væltet, og arbejderne, med bolsjevikkerne i spidsen, tog magten over Rusland, der i 1922 blev genfødt som det kommunistiske Sovjetunionen.

Hvornår bliver kvindernes internationale kampdag afholdt?

Russiske kvinder fastsatte datoen

Under 1. verdenskrig blev den internationale socialistiske kvindekonference sat i bero, men i 1921 gendannede den tyske kvinderettighedsforkæmper Clara Zetkin konferencen.

Denne gang blev mødet ikke afholdt i København, men i Moskva.

Inspireret af netop de russiske kvinders demonstrationer mod zarstyret den 8. marts 1917 vedtog deltagerne, at kvindernes internationale kampdag for fremtiden skulle afholdes hvert år den 8. marts som en hyldest til den socialistiske kamp i Rusland.

We Can Do It-plakat

Plakaten her er blevet et symbol på kvindernes kamp for ligestilling. Plakaten blev dog oprindeligt produceret for at opfordre de kvindelige arbejdere til at knokle hårdere under anden verdenskrig.

© Wikimedia Commons

I de første mange årtier var kampdagen forbundet med arbejdsmarkedet.

Men da kvindebevægelsen og rødstrømperne opstod i slutningen af 1960’erne, tog en ny generation af feminister kampdagen til sig og introducerede nye temaer i ligestillingens navn såsom seksualitet, krop og husholdning.

I 1975 blev den 8. marts officielt fastlagt af FN som kvindernes internationale kampdag.

Hvilke traditioner er der på kvindernes internationale kampdag?

Dagen fejres med blomster og gaver

Når kvindernes internationale kampdag løber af stablen den 8. marts, lyser gadebilledet op i lilla, grønne og hvide farver.

Ifølge hjemmesiden for kvindernes internationale kampdag er disse tre farver de officielle farver for kampdagen.

“Lilla står for retfærdighed og værdighed. Grøn symboliserer håb. Hvid repræsenterer renhed, omend det er et kontroversielt koncept. Farverne udspringer fra bevægelsen for kvinders valgret i Storbritannien, Women’s Social and Political Union (WSPU)”, står der på hjemmesiden.

Kampdagen har fået status som national helligdag i flere lande, herunder Rusland. I Kina får mange kvinder lov til at tage halvdelen af arbejdsdagen fri.

Mange steder er der også stor tradition for at give gaver og blomster, og i Rusland fordobles salget af blomster hvert år i dagene op til den 8. marts.

En af de stærkeste traditioner under kvindernes internationale kampdag er selvfølgelig demonstrationer og politiske taler, som det har været i mere end et århundrede.

Som kampdagens grundlægger, Clara Zetkin, selv formulerede det:

“Når mænd er tavse, er det vores (kvindernes, red.) pligt at hæve vores stemmer og lade vores idealer blive hørt”.

Kvindeforkæmperne Alice Paul og Helen Gardener

Alice Paul (tv.) og Helen Gardener (th.) var begge forkæmpere for kvinders rettigheder.

© Library of Congress

5 historiske kvinderettighedsforkæmpere