Hvornår er det valentinsdag?
Valentinsdag markeres hvert år den 14. februar.
Dagen er også kendt som “de elskendes dag”, hvor kærestepar giver hinanden gaver i form af kort, røde roser og chokolade.
Mærkedagen er blevet markeret siden 496, hvor pave Gelasius gjorde 14. februar til valentinsdag.
Hvor stammer valentinsdag fra?
Der hersker usikkerhed om valentinsdags oprindelse.
Nogle forskere mener, at mærkedagen fejres til minde om præsten Valentins død omkring 270, mens andre peger på, at valentinsdag i stedet opstod ud fra et ønske om at afskaffe den romerske højtid Lupercalia.
Lupercalia var en festival, der blev holdt den 15. februar. Under højtiden ærede romerne guden for landbrug, Faunus, og Roms grundlæggere Romulus og Remus.
Præsteordenen Luperci i skikkelse af geder og hunde.
Fertilitet var et vigtigt tema under fejringen, og medlemmer af den romerske præsteorden Luperci mødtes og ofrede en ged for frugtbarhed og en hund for renselse.
Derefter fjernede de skindet fra geden og dyppede det i offerblod. Gedeskindet blev anset for at være meget frugtbart, hvorfor mændene svingede skindet over marker og kvinder.
Ritualet skulle gøre kvinderne mere frugtbare i det følgende år.
Senere på dagen fandt en anden del af højtiden sted, hvor byens unge kvinder skrev deres navn på en seddel og lagde den i en stor urne.
Byens ugifte mænd trak et navn fra urnen og skulle tilbringe året med den udvalgte kvinde.
Pave Gelasius afskaffede Lupercalia i slutningen af det femte århundrede, da han fandt højtiden hedensk.
I et brev til senatoren Andromachus, som forsvarede Lupercalia, skrev pave Gelasius, at de, der fejrede Lupercalia, ikke var kristne.
Pave Gelasius ville af med de hedenske festivaller og afskaffede derfor Lupercalia.
Det er også fra dette brev, at mange af detaljerne om festivalen i dag kendes. Gelasius erstattede Lupercalia med den kristne højtid kyndelmisse.
Pave Gelasius erklærede den 14. februar for Sankt Valentins dag i 496, men knyttede ingen forbindelse til den romerske højtid Lupercalia. Det er først senere, at sammenhængen mellem Lupercalia og valentinsdag blev foreslået.
Det skyldes formentlig tidspunktet for fejringen af Lupercalia og dens hyldest til frugtbarhed.
Hvem var Sankt Valentin?
Valentin var en oprørsk præst, der tjente i Rom i det 3. århundrede.
Kejser Claudius 2. (kejser fra 268-270) gjorde det ulovligt for unge mænd at gifte sig.
Kejserens argument lød, at unge mænd uden koner og familier var bedre soldater. Præsten Valentin adlød ikke loven og fortsatte med at vie unge elskende par i skjul for kejseren.
Da Valentins praksis blev opdaget, beordrede kejseren ham halshugget. Efter sin død blev han helgenkåret.
Den katolske kirke afskaffede Sankt Valentinsdag fra den liturgiske kalender i 1969 på grund af manglende viden om præsten.
Der findes da også flere bud på, hvem den historiske Valentin i virkeligheden var. Den katolske kirke anerkender mindst tre forskellige helgener med navnene Valentin eller Valentinus.
Sådan blev valentinsdag romantisk
Valentinsdag har ikke altid været en romantisk højtid.
I middelalderens Frankrig og England var det en udbredt opfattelse, at fuglenes parringstid begyndte den 14. februar.
I digtet Fuglenes Parlament kobler den engelske filosof og digter Geoffrey Chaucer (1343-1400) fugle og kærlighed.
Chaucer beskriver, hvordan fuglene samles for at vælge deres mage.
Det er ikke muligt at fastlægge præcist, hvornår digtet blev skrevet, men en udbredt teori er, at det bør tolkes som en hyldest til ægteskabet mellem Richard 2. og Anne af Böhmen, der fandt sted i 1380.
Geoffrey Chaucer var en af middelalderens største digtere og stod bag det kendte værk Canterbury-fortællingerne (The Canterbury Tales).
Digtet blev startskuddet på en ny genre inden for poesien, men det var først senere, at skrevne valentinskort blev en tradition.
Det ældst kendte valentinskort blev skrevet af Charles, hertug af Orleans, i 1415, mens han sad fængslet i Tower of London.
Fejringen af valentinsdag blev mere almindelig i Storbritannien omkring det 17. århundrede. Og i midten af det 18. århundrede var det udbredt for elskende at udveksle håndskrevne breve.
De blev erstattet af trykte kort i 1900-tallet, da det blev muligt at fremstille dem.
Esther A. Howland kommercialiserede valentinskortet
Esther A. Howland (1828-1904) var en amerikansk forretningskvinde fra Massachusetts, der så muligheder i en allerede udbredt skik.
Håndskrevne valentinskort havde længe været en tradition i Europa. I begyndelsen af det tidlige 19. århundrede gjorde britiske forretningsfolk kortet kommercielt og begyndte at sælge det.
I England prægede romantiske tekster og illustrationer valentinskortene, mens amerikanerne havde en mere drilsk tilgang til kortets indhold.
Amerikanske afsendere valgte nemlig at fylde nedsættende bemærkninger om modtageren i kortene og sende dem anonymt.
Da Esther A. Howland fik øje på et smukt valentinskort, der var importeret fra England, blev hun imponeret. Samtidig studsede hun over den dyre pris på kortet og besluttede, at det måtte kunne gøres billigere.
Hermed var Howlands idé om at masseproducere smukke valentinskort født.
De fleste af Howlands kort har et rødt “H” på bagsiden, så man kan kende designeren.
Howland ombyggede tredje sal i sit familiehjem til et produktionssted og ansatte lokale kvinder til at fremstille og dekorere kortene.
Her sad de og limede lag af farver og teksturer sammen. Blandt Howlands mest populære motiver var forelskede par eller en pige med en buket blomster.
Howlands valentinskort blev en stor succes, og hun er i dag kendt som den amerikanske “valentins moder”.