Fez-forbud satte Tyrkiet i brand
Efter Osmannernes fald vil præsident Atatürk skabe et nyt land. Tyrkerne skal forandre sig, og derfor forbyder han den populære fez. Men mange indbyggere holder fast i den – om det så skal koste dem livet.
Atatürk præsenterede selv det nye alfabet, da de arabiske bogstaver blev skiftet ud med latinske.
Tusinder af forventningsfulde tyrkere er stimlet sammen på den centrale, åbne plads i kystbyen Inebolu ved Sortehavet.
Den 27. august 1925 er alles øjne rettet mod det podie, hvor Mustafa Kemal Atatürk, den nye tyrkiske republiks grundlægger og præsident, langsomt træder frem.
“Denne hovedbeklædning kaldes en hat”, indleder præsidenten og holder en bredskygget panamahat frem mod den store folkemængde.
“Nogle vil påstå, at den ikke passer til os tyrkere. Lad mig slå fast med det samme: De er uoplyste og uvidende. Jeg vil gerne spørge dem: Hvordan kan en fez, som oprindeligt stammer fra Grækenland, være mere passende end en hat?”
De fremmødte tilskuere ved, at Atatürk ikke er hvem som helst.
Den 44-årige krigshelt har under 1. verdenskrig ført tyrkerne til en legendarisk sejr over briterne ved Gallipoli, og efter krigen har han nærmest egenhændigt samlet stumperne af det besejrede Osmannerrige og skabt republikken Tyrkiet.
Hvis ikke Atatürk havde anført tyrkerne, ville de have mistet deres land til briterne, franskmændene og grækerne, er de fleste tilhørere enige om. Så Atatürks ord vejer tungt, da han buldrer mod fezen fra sit podium.