Billedet på skærmen er gnidret, og lyden skratter, men skikkelsen i den kluntede hvide rumdragt har den fulde opmærksomhed hos de millioner af seere, der overalt i verden følger med i månelandingen.
Med hånden på landingsmodulets stige tager Neil Armstrong det historiske skridt og sætter sin bestøvlede fod på Månens overflade.
Klokken er 3.56 om morgenen dansk tid den 21. juli 1969, da han stakåndet udtaler den berømte sætning:
“Et lille skridt for et menneske – et stort spring for menneskeheden”.
Andægtigheden er på sin plads. For første gang har mennesket sat fod på Månen, og en helt ny æra er begyndt. Sådan ser de fleste i hvert fald på den skelsættende begivenhed.
Nogle få konspirationsteoretikere hævder imidlertid, at månelandingerne aldrig har fundet sted.
Det hele er ét stort svindelnummer udtænkt og udført af en sammensværgelse bestående af den amerikanske regering, rumfartsorganisationen NASA, medierne og filmindustrien.
Alt sammen sat i værk med det formål at konsolidere USA’s magt og vinde prestige, påstår de.
Mistanken om fup og sammensværgelser strejfede ikke en eneste, da astronauterne tre dage efter Armstrongs månevandring vendte hjem til Jorden.
For et USA, der var plaget af svimlende dødstal i vietnamkrigen og raceuroligheder på hjemmefronten, var månelandingen en glædelig begivenhed, der kunne samle befolkningen.
De tre astronauter – Neil Armstrong, Edwin “Buzz” Aldrin og Michael Collins – fra Apollo 11-missionen blev da også behørigt hyldet med en regn af konfetti på Broadway i New York, en ære, der tidligere var overgået koryfæer som Charles Lindbergh og Albert Einstein.