I den mudrede jord langs en søbred passerer en lille familie med far, mor og børn en mindre flok elefanter og et enkelt næsehorn.
Det kunne lyde som Afrika, men vandringen skete faktisk i den tyske delstat Niedersachsen. Her har arkæologer fundet landets ældste fodspor, som blev sat i den våde jord af mennesker og dyr for 300.000 år siden og nu er forstenede.
Menneskene tilhørte formentlig arten Homo heidelbergensis, en fjern slægtning til os selv, der levede for mellem 600.000-200.000 år siden i Europa. Viden om racen er begrænset, men generelt ses den som den sidste fælles menneskelige race inden opdelingen mellem neandertalere og Homo Sapiens.
”Det var sandsynligvis en familie på rejse, fremfor en gruppe af voksne jægere”, forklarer Dr. Flavio Altamura fra Tübingen Universitet.
Fund af Homo heidelbergensis-skeletter viser, at de stadig havde visse træk fra aber.
Giver unik viden om tidlig menneskeart
”Disse fodspor kan sammen med informationer fra arkæologiske, palæontologiske og paleobotaniske analyser give os indsigt i miljøet og de dyr, der engang levede i området”, forklarer Dr. Altamura.
”Vores fund viser fx, at den uddøde menneskeart levede langs flod- og søbredder med lavt vand”.
Nu håber forskerne, at nærmere studier af fodsporene kan være med til at give ny indsigt i Homo heidelbergensis’ familiestrukturer, og hvordan de agerede socialt.
Foruden menneskefodsporene jubler arkæologerne over fundet af spor fra en næsehornsart – enten Stephanorhinus kirchbergensis eller Stephanorhinus hemitoechus – der er det første af sin slags i Europa.