Ved bredden af Victoriasøen i Kenya har arkæologer fundet flere hundrede ældgamle stenredskaber, som giver et sjældent indblik i, hvordan de tidligste mennesker og deres nære slægtninge levede.
De 330 forskellige artefakter i udgravningen er nemlig op mod 2,9 millioner år gamle og lå sammen med et par mystiske kindtænder og flere tusinde skamferede dyreknogler, som genåbner diskussionen om, hvem der brugte de første stenredskaber til at jagte store dyr.
De ældste stenredskaber menes at være 3,3 millioner år gamle og blev opdaget på en udgravning kaldet Lomekwi 3, også i Kenya tilbage i 2015.
Men de nyopdagede redskaber, som er fundet ved den såkaldte Nyayanga-udgravning op mod Victoriasøen, er langt mere sofistikerede og hører til en særlig teknik, der ellers tidligere er blevet koblet sammen med fremkomsten af homo-slægten, som også omfatter vores egen art, Homo sapiens.
Redskaberne er op mod tre millioner år gamle og forskerne mener, at de tidligste menneskarter kan have brugt dem til at skære kød ud og spise det råt.
Derfor overraskede det også forskerne, da de fandt to kindtænder fra et uddødt abemenneske kaldet Paranthropus, som er en nær slægtning til vores direkte forfædre, i en udgravning, der samtidig ligner en slagteplads for større dyr.
"Antagelsen blandt forskere har længe været, at kun slægten Homo, som mennesker tilhører, var i stand til at lave stenredskaber," lyder det fra Rick Potts, som er seniorforsker bag undersøgelsen i en pressemeddelelse. "Men at finde Paranthropus sammen med disse stenredskaber åbner op for en fascinerende krimi," siger han.
Forskerne lavede desuden mikroskopiske analyser af slidmønstrene på stenværkstøjerne for at opklare, hvordan de blev brugt. Blandt redskaberne fandt de desuden knogler fra mindst tre forskellige flodheste, hvoraf to af de ufuldstændige flodheste-skeletter havde snitmærker på ribben og skinneben og dermed viste tegn på slagteri.
Blandt 1.776 dyreknogler og 330 stenredskaber fandt arkæologerne også to kindtænder fra arten Paranthropus, som er en slægtning til de tidlige menneskearter.
Dermed skubber fundene også det første bevis for jagt på store dyr mindst 600.000 år tilbage i tiden og forskerne mener, at resultaterne tyder på, at de redskaberne var afgørende for, at de tidlige, menneskelignende arter kunne få adgang til svært tilgængelige fødevarer, som fx flodheste.