Neandertal-mennesket både svømmede og dykkede i havet. Det konkluderer arkæologer efter at have nærstuderet muslingeskaller, som neandertalere lavede redskaber af for ca. 90.000 år siden.
For meget tyder på, at en del af muslingerne er høstet levende fra havbunden.
Skaller kom ikke fra stranden
Hidtil har videnskaben haft svært ved at finde håndfaste beviser for at neandertalerne kunne svømme.
Men da et internationalt forskerhold undersøgte 171 muslingeskaller, der for 70 år siden blev udgravet i Moscerini-grotten i det vestlige Italien, fik de en idé.
Skallerne, der alle stammer fra den glatte Calista-musling, blev brugt som skrabeværktøj af neandertalere. Men under mikroskopet kunne forskerne se vigtige forskelle.
En fjerdedel af skallerne havde bl.a. glattere overflader og var mere gennemsigtige. Det skyldes, at de ikke var blevet ridset af at blive skyllet op på land. Skallerne var altså ikke samlet på stranden.
Neandertalerne hentede glatte calista-muslinger op fra havbunden. På skallerne kan det tydeligt ses, at de ydre kanter i sin tid er blevet hugget til for at gøre dem skarpe.
Dykkede måske op til fire meter
I stedet mener forskerne, at neandertalerne må have hentet skaldyrene i havet.
“Opsamling af muslinger fra havbunden kræver, at man vader ud eller endnu oftere, at man dykker på lavt vand”, skriver forskerne i deres undersøgelse.
Ifølge arkæolog Paola Villa, der er rapportens hovedforfatter, kan neandertalerne have dykket helt op til fire meter for at få fat i muslingerne.
Undersøgelsens konklusion understøttes af en tidligere undersøgelse fra 2019. Den viste, at mange neandertalere led af eksostose – en knoglefortykkelse i øret, der kan skyldes længerevarende ophold i og under vand.