Eksperter har i årtier diskuteret, om mennesker og neandertalerne levede fredeligt side om side, eller om de to arter bekrigede hinanden?
Den britiske evolutionsbiolog Nicholas Longrich hælder mest til det sidste.
I en ny afhandling argumenterer han for, at en langtrukken krig udryddede neandertalerne.
Longrich mener, at krig er den bedste forklaring på, at det tog homo sapiens (moderne mennesker) hele 100.000 år at nå frem til Europa.
Stærke neandertalere mod kloge homo sapiens
Selv om neandertalerne udvandrede fra Afrika 400.000 år før mennesket, var 99,7 pct af deres gener de samme som vores. De var lavstammede, men mere muskuløse end mennesket. Deres store øjne har formentlig givet dem et bedre nattesyn, mener Longrich.
Med tiden blev homo sapiens dygtigere til at jage end neandertalerne, og de kunne derfor brødføde en større befolkning. Befolkningseksplosionen kan have afgjort krigen, mener Longrich.
Neandertalere var store krigere
Mennesker forsøgte for 200.000 år siden at udvandre fra Afrika, men dengang havde neandertalere allerede beboet Mellemøsten i hundredtusindvis af år.
De kendte området ud og ind, var dygtige jægere, og deres muskuløse kroppe gjorde dem formentlig til vældige krigere.
Krigen om de bedste jagtområder rasede mellem ca. 125.000 f.Kr. og 30.000 f.Kr., og arkæologer har gennem tiderne fundet talrige skeletter med krigsskader.
En såkaldt atlatl (kastetræ) gjorde det muligt for homo sapiens at kaste spyd langt. Det lille håndtag af ben var et af menneskets overlegne våben, mener Nicholas Longrich fra University of Bath.
Bue og pil afgjorde formentlig krigen
Longrich mener, at mennesket enten overvandt neandertalere med nye våben som flitsbuer og kastespyd eller i kraft af en befolkningseksplosion som førte til, at faldne krigere hurtigere kunne erstattes.